Mexico – Stærk chili - Stærkere fisk

Gordon P. Henriksen på Big Game tur til Zihuatanejo efter havets kæmper...

Klokken er fem om morgenen. Selvom vi først skal mødes nede i hotellets lobby klokken seks, er alle syv lystfiskere der har meldt sig på denne tur lysvågne. Måske skyldes det jetlag, måske er det varmen eller måske er det snarere forventningerne til dagens fiskeri. Vi har alle set fotos af store fisk der springer fri af vandet, og vi har alle læst både Hemingway, Jens Plough Hansen og Børge Munks fortællinger om deres vilde eventyr på verdenshavene. Ord som Big Game, marlin og sejlfisk har længe været ord forbundet med drømme – drømme om det blå hav, kraftigt grej, eksotiske rejsemål og, vigtigst af alt, kæmpestore fisk. Men i dag er ikke blot en drøm. I dag er vaskeægte virkelighed, og forventningerne til et møde med noget af det stærkeste havet kan byde en fisker, sætter sine tydelige spor hos hele denne gruppe danske lystfiskere.

© scandicangler.com Gordon P. Henriksen

Vi befinder os i Zihuatanejo – udtalt Si-u-a-te-næ-ho – på Mexicos stillehavskyst. Zihuatanejo er en by på størrelse med Roskilde. Byen har en pæn mængde turister der kommer dertil for at nyde solen, varmen, maden, kulturen og ikke mindst fiskeriet. Ud over sandstrande, 30 graders varme, dejlige mexicanske nationalretter, tequila og salsa-dans så har Zihuatanejo også et fantastisk fiskeri at byde på. Vi går ned til molen, hvor vi skal mødes med vores Big Game-kaptajner. Solen er ved at stå op over bjergene, og når vi ser erhvervsfiskerne sejle ud for at fange store fisk fra deres små både, kan vi ikke lade være med at tænke på Hemingways gamle mand og havet. Det vrimler med lystfiskere, der køber morgenbrød og proviant til dagen, mens de leder efter deres kaptajn. Vi nyder atmosfæren og iagttager fiskerne gå ombord på deres både, som lastes med is, agn, kraftige stænger, grejbokse, øl, mad samt store mængder håb og forventninger. Jeg skal i båd sammen med David, der har valgt at realisere sine drømme om store fisk og meldt sig til denne fisketur. Vi finder hurtigt vores kaptajn, Felippe, der er iført kasket og en beskidt T-shirt med gamle fiskeblodspletter. Noget tyder på, at Felippe synes det er vigtigere at passe og pleje sit fiskeudstyr end sit udseende, for han ser ikke ud af meget i forhold til de glinsende guldhjul der sidder på de kraftige stænger han har over skulderen. Dette grej får det udstyr vi bruger hjemme i Danmark til at ligne legetøj – ikke fiskegrej – og det siger meget om fiskenes styrke i forhold til de fisk, som man er vant til at fange i Danmark.

© scandicangler.com Gordon P. Henriksen

I Zihuatanejo fiskes der lidt anderledes end på de fleste Big Game-destinationer. Havet i dette område er så roligt, at det kan lade sig gøre at fiske fra mindre både, som kun har plads til to fiskere. Dette giver en mere intens stemning og bedre chancer for flere fisk per fisker. Det gør også at priserne er langt mere overkommelige end mange andre steder, hvor der er større udgifter for kaptajnerne til større både og mere brændstof. Vi sejler ud af havnen, mens solen står op over bjerget, og Felippe smider to liner med små blå og hvide plastik blæksprutter på ud bag båden. Først skal der nemlig fanges agn til madding. ”Nu fisker vi endelig”, siger David. Der går ikke længe inden først den ene af stængerne og så den anden står og hopper. Fisk på stangen! Det er ikke en stor sejlfisk der har hugget, men en mindre tun kaldet bonito. Fisken vejer cirka to kilo og giver en god fight på det lette grej. Mens vi fighter fisken klargør Felippe en kraftigere stang, og så snart bonitoen kommer ombord sætter han den lynhurtigt på som agn. Fisken bliver nu trukket bag båden. Vi beder i vores stille sind til, at der snart kommer noget endnu større og spiser den. David og jeg skæver dog lidt nervøst til hinanden. Når bonitoen gav en god fight, hvad kan der så ikke ske når noget stort nok til at spise dén går på krogen? Endnu et blik på det kraftige grej og stolen man kan sætte sig i under fighten giver et billede af hvad man skal være forberedt på herude, hvis en stor marlin eller tun hugger. Udover bonitoen tager Felippe nogle mindre døde fisk kaldet skipjacks og gør dem klar som agn. Han laver et kirurgisk snit langs halen og syr en krog fast i munden i stille og roligt mexicansk tempo. Han tjekker agnens gang i vandet. Snittet langs halen har blødgjort fisken, så den bevæger sig med livlige halebevægelser og ikke er til at modstå for sejlfisk og guldmakreller. Felippe har tydeligvis helt styr på hvad han laver.

© scandicangler.com Gordon P. Henriksen

Så sker det. Et af hjulene giver en lyd fra sig, og vi ser et næb og et sejl stikke op af vandet bag en af agnfiskene. En sejlfisk jager agnen. David springer op af sædet, mens Felippe roligt sætter hjulet i frigear, så sejlfisken tror, at den har dræbt eller skadet fisken, der nu ikke svømmer længere. Sejlfisken tager derfor beslutsomt agnen og svømmer af sted med høj fart. Felippe lader fisken hive line af hjulet et kort øjeblik, inden han giver et modhug der kunne have hevet en ti kilos gedde på land i et ryk. David får stangen idet sejlfisken springer fri af vandet. Den vifter næsten symbolsk med sværd og sejl, som om den signalerer, at den er klar til kamp. David har ventet længe på dette øjeblik, og er ligeledes klar til kamp. Sejlfisken tager første træk og stikker af i et langt og meget hurtigt udløb. Sejlfisken er mindre end sværdfisken og marlin. Men på grund af dens bidelyst, gode fightevner med hurtige udløb og spektakulær luftakrobatik, kombineret med et fantastiske udseende med næb og sejl, er det en højest eftertragtet sportsfisk. Normalstørrelsen er 20-30 kilo i Atlanterhavet og 40-50 kilo i

© scandicangler.com Gordon P. Henriksen

Stillehavet. Verdensrekorden er på lige over 100 kilo, og blev taget i Ecuador i 1947. Selv med en lav vægt har de en pæn længde, da de er tynde og udstyret med det lange næb. Mange års lystfiskerdrømme bliver til virkelighed for David i det øjeblik han mærker fiskens kraft. Det virker nærmest som slowmotion, da fisken igen springer tæt ved båden. David vender sig mod mig og Felippe, som for at sikre sig, at vi nu også så det samme som han. Det gjorde vi. Sejlfisken svømmer nu langs med båden, og vi kan se den lyse op i sølv, blåt og grønne farver i vandet. David og jeg er begge lidt overvældet af synet. Felippe, som har set dette syn tusindvis af gange før, tager beslutsomt fast i næbet. Sejlfisken laver nogle voldsomme bevægelser men Felippe har godt fat. Fisken falder til ro og Felippe fjerner forsigtigt krogen fra munden. Selvom fisken skal genudsættes vil David selvfølgelig gerne have et par billeder af fisken med hjem før den atter får sin frihed. Men selv om vi ikke havde haft et kamera med, er en lystfiskers første møde med en sejlfisk noget han altid vil huske. I Zihuatanejo er det heldigvis efterhånden normalt at genudsætte alle sejlfisk og marlin. De er truede, og deres værdi som sportsfisk er langt højere end deres værdi på fiskemarkedet. I stedet for at skulle hive døde fisk op på molen for at blære sig, har man specielle røde og hvide flag man hejser på båden – et for hver sejlfisk i løbet af dagen. I de tilfælde hvor fisken er meget skadet og sandsynligvis vil dø, beholder man den dog til at spise.

© scandicangler.com Gordon P. Henriksen

David og jeg er to glade fiskere, der sejler ind i havnen den eftermiddag med tre rød/hvide sejlfisk-flag blafrende i vinden. Vi er spændte på at høre, hvordan det er gået de andre fiskere. Vi mødes alle på baren La Sirena Gorda (Den fede havfrue) til lidt After-Fishing, der her består af kolde mexicanske øl med lime skiver, samt iskolde frosne margarita og piña colada. Lidt salsa og chips og en lille rejecocktail kan det også blive til, mens alle fortæller om dagens begivenheder med stor iver. Jan fortæller, at han ikke bare har fanget sejlfisk i dag, men at de i hans båd også fangede en flot marlin. Endnu en drøm er opfyldt, og dette fejres med en runde frosne drinks og iskolde øl. Godt udmattede efter dagens begivenheder går vi hjem for at tage en kort siesta, inden vi skal tilbage på restauranten. Dagens tilbud er nemlig Langosta Mexicana – hummer tilberedt med tomat, lime, chili, frisk koriander og andre mexicanske specialiteter. Det er minsandten et hårdt liv at være Big Game fisker…