Sailfish på flue !

Jeg har lovet en rapport fra Atlantik Travels tur til Zihuatanejo i Mexico, så den må jeg jo hellere komme med. Vi kom hjem sidste onsdag, og der er rigeligt at fortælle om. Vi havde en lang og sej tur derover med tre fly, og vi var alle glade for at ankomme i Zihuatanjeo Lufthavn. Byens navn udtales Si-hu-a-ta-næ-ho, men har man svært med det, kan man kalde den Ziwah, som amerikanerne gør.

Vi var tolv personer af sted på turen. Erik og mig selv var de eneste, der havde været der før. Vi havde alle som mål at få slået vores personlige rekorder for største fisk nogensinde. For dem hvis største fisk var en gedde på 5 kg. virkede det realistisk, men for Erik og mig der havde erfaring med sejlfisk virkede det lidt mere vanskeligt.

Jeg havde taget en klasse 14 fluestang med, og skulle jeg ikke kunne fange største fisk nogensinde, så ville en personlig rekord på flue gøre mig mere end fuldt tilfreds!

Efter at have fundet os til rette på hotellet tog det ikke lang tid at finde en restaurant på stranden. Her nød vi iskolde Margaritas, Corona øl og mexicanske rejer, mens vi gjorde klar til næste dag, hvor vi skulle fiske for første gang.

Jeg fiskede med Mads Christoffersen, der er rejseleder for Atlantik Travel på rejser til Island, Norge og Canada. Han skulle oplæres i at være rejseleder i Zihua, da han skal lede en rejse derover i slutningen af februar på egen hånd.

Fiskedagene

Første dag gik fantastisk og vi fik tre sejlfisk i løbet af dagen med Kaptajn Hiame ombord på båden Albatros. Da vi kom i land sad gruppen ved Lilys, en bar ved molen, med store smil og fortalte om hvordan dagen var gået.

Alle bådene undtagen en havde fået sejlfisk, og mange måtte give en omgang på grund af nye personlige rekorder.

Som rejseleder kunne jeg stadig ikke helt slappe af før de tre sidste deltagere også havde fået sejlfisk. Næste dag foregik stort set som den første, udover at denne dag fik Mads og jeg fire sejlfisk, og da vi atter samledes på Lilys havde alle landet sejlfisk, fået en god kulør og store smil.
Nu kunne jeg slappe lidt af som rejseleder, og nyde stemningen i byen fuldt ud.

Næste dag stod på inshore fiskeri. Vi fiskede med levende agnfisk og trollede med woblere. Deltagerne fik alt fra bonito til rainbow runners og hornfisk på 5-6 kg. Inshore fiskeriet var ikke helt så godt som forrige år, men vi fik da stadig en del forskelligt. Hornfisk på 6 kg. er noget lidt andet end dem man får oppe ved Kronborg!

Næste dag var hviledag og blev brugt på tømmermænd, souvenir shopping, afslapning og flere mexicanske drinks og tacos. Enkelte valgte dog at booke en ekstra fiskedag, og da Brian kom hjem med en stor guldmakrel, som skulle tilberedes på restauranten La Sirena Gorda (den fede havfrue) var han meget populær. Guldmakrel er en suveræn spisefisk, og fisken var rigelig stor til at vi alle blev mætte. På restauranten tager de i øvrigt kun 40 pesos (ca. 22 kroner) for at tilberede fisken inkl. salat, ris m.m.

De næste par dage kørte i samme stil. Flere sejlfisk, flere drinks, flere rejer og tacos. Et par guldmakrel mere til middag blev det også til. Erik havde fanget en rigtig stor sejlfisk på 50 kg, og nu havde alle undtagen mig selv sat ny personlig rekord.

Sejlfisk på fluestang

Jeg blev inviteret med på Sails and Tales -turneringen i Zihua som fotograf. Turneringen afholdes af Gary Graham fra Baja on the Fly. Jeg udvekslede altså min service som fotograf, mod at få lov at fiske med dem en dag.

Nu måtte fluestangen frem. Jeg havde gjort min klasse 14 klar med en stor lyserød og hvid flue. At kalde det en flue er måske lidt overdrevet, i det den snarere lignede en rotte end et insekt…

Da en sejlfisk kommer op bag en af de krogløse teasere, som vi troller med, er jeg klar. Gary trækker hurtigt teaseren ind mod båden og fisken følger efter. Han siger: Ready…..ready….ready…..CAST!, mens han flår teaseren ud af vandet. Kaptajnen slår båden i frigear, mens jeg kaster fluen som lander nogenlunde der, hvor teaseren var. Sejlfisken er tændt og forsøger at spise min flue. Jeg giver modhug, men hiver fluen væk fra fisken. Heldigvis er den sulten og guffer den en gang til. Denne gang sætter modhugget sig perfekt og fisken spæner derud af. Mine ben ryster, og jeg fatter ikke at det er lykkedes.

Normalt skal man regne med adskillige forsøg før det lykkedes at kroge en sejlfisk på flue, og her lykkedes det på det mit første forsøg. Jeg er meget heldig. Jeg har ikke lige en fornemmelse for tid, men jeg vil gætte på at det tager cirka tyve minutter før fisken er ved båden. Normalt nyder jeg at se sejlfiskene gå amok i en serie spring, men med mine tanker på det tynde forfang er jeg helt tilfreds med at denne fisk kun springer et par gange. Kaptajnen får fat i forfanget og dernæst i næbbet, og fisken ryster vildt og voldsomt langs siden af båden, men han holder godt fast. Han fjerner fluen der sidder perfekt i siden af munden med begge kroge i det dobbelte krogsæt. Fisken bliver løftet op til et hurtigt foto og derefter genudsat. Sådan!

Det skal siges, at jeg fik adskillige flere chancer for at kroge en sejlfisk i løbet af de næste par dage, men hver gang var der noget der gik galt. Man skal regne med mange chancer før det lykkedes, men derfor kan man jo godt være heldig en gang imellem.

Tilbage på molen er det nu min tur til at smile og give omgang. Med hummer fejrer vi, at alle deltagere har fået sat nye personlige rekorder. Menuen afsluttes med cigarer og mexicansk cognac på en af de lokale restauranter.

Til sidst lidt statistik. Efter ti dages fiskeri med 67 sejlfisk (1 på flue), 4 guldmakreller og langt over hundrede mindre fisk, så tager vi alle fuldt tilfredse hjem på den 24 timer lange flyvetur. Jeg glæder mig til at tage nok en gruppe fiskere med om et år - det er 100% sikkert.