Big game på Madeira

Drømmen om jagten på havets storvildt kan blive til virkelighed på Madeira. Den smukke ø i Atlanterhavet udfor Afrikas kyst er den perfekte ramme for både debutanter og erfarne. Heldigvis til fornuftige priser.

En fisker fristes

Jeg har egentligt aldrig troet, at jeg skulle komme til at give mig i kast med big game fishing, som man kalder fiskeriet efter havets storvildt såsom marlin og tun. Jeg ved ikke hvorfor, men tanken har aldrig strejfet mig. Måske var det billeder på nethinden af dyre både, det specielle big game grej, det dybt blå ocean og de tropiske omgivelser der gjorde, at jeg uden at vide noget om det, regnede med at det lå uden for min rækkevidde. Der tog jeg heldigvis fejl !

Da familien lagde ferieplaner pegede pilen pludselig på Madeira. En klokke ringede i den fjerneste del af hukommelsen. Havde jeg ikke en gang læst noget om fiskeriet der ? Alle mine gamle fiskeblade blev pløjet igennem og det tager tid ! Efter nogen tids søgen fik jeg støvet et par artikler op, og den var god nok.

Madeira var faktisk berømt for sine store blue marlin, men det var jo big game fiskeri, og hvis der var noget jeg vidste så godt som ingenting om, var det big game fishing. Men priserne – det var garanteret hundedyrt, men jeg kunne mærke en tanke var ved at tage form, mens jeg forhørte mig rundt omkring. Det viste sig at en dagstur på 7 timer med en god båd ville kunne holdes inden for budgettet. Med ægte demokratisk sindelag havde jeg taget en beslutning, som jeg nødvendigvis måtte bekendtgøre for resten af familien. Jeg skulle på storvildtsjagt på havet. De tog det pænt.

Skipper søges

I begyndelsen af juni måned drog vi af sted. Vi var alle spændte på mødet med øen ude i Atlanter- havet, 500 kilometer ud for Afrikas kyst. Vi forventede en oplevelse ud over det sædvanlige for Madeiras skønhed var prist vidt og bredt i alt, hvor vi søgte oplysninger. Og det passede alt sammen ! Magen til perle skal man lede længe efter.

Nåh, jeg skulle altså fiske, så jeg gik ned på havnen i Funchal og kontaktede den båd jeg gerne ville med ud på. Hjemmefra havde jeg nemlig snust mig til, at denne skipper kunne sit kram og ejede en særlig kærlighed til havet og fiskene. Det tiltalte mig. Jeg fandt dem blandt alle de andre charterbåde, og kunne se, at de prismæssigt befandt sig i midter- feltet.

Ricardo hed skipperen og jeg fornemmede straks at vi var på bølgelængde, og det praktiske blev aftalt. Foruden mig skulle to danskere og en spanioler med på samme tur. Jeg havde prajet de to danskere til rejsebureauets informationsmøde. Jeg kunne høre at de sad og snakkede om også at tage en tur, så jeg gik lige i flæsket på dem og spurgte om vi skulle tage af sted sammen. Den var de med på. Slaget skulle stå et par dage senere med afgang fra havnen kl. 9.00.

Bevar roen

Vi kom ombord og motorerne blev startet. Da vi kom ud af havnen åbenbaredes det blå ocean. Når man har set det forstår til fulde begrebet the deep blue. Det er en fantastisk farve. Man mærker også tydeligt at havet opfører sig anderledes end i de hjemlige farvande. Det er nærmest havblik, men bølgerne er der – de er bare enormt brede og det føles behageligt i forhold til vores krabbe bølger. Agnen, se såkaldte kona- heads, gøres klar efter ti minutters sejlads.

Vi får tildelt hver en stang som vi skal passe, men inden er der en grundig instruktion til en debutant som mig. Ricardo forklarer på engelsk med stort engagement. Han viser os hvordan man tager stangen, sætter sig i stolen, placerer de fastgjorte karabinhager i hjulets beslag, sætter stangen i røret og spænder bæltet. Ups – det er måske lige lidt rigeligt at holde styr på, tænkte jeg, hvis der nu er en marlin på 400 kilo i den anden ende.

Men så falder Ricardos vise ord; Når og hvis fisken hugger, så er det vigtigste at bevare roen. Efter et par detaljer mere om lineoplæg og hjulets gear, bliver jeg sluppet løs ! Det er helt uvirkeligt. Man får fornemmelsen af at herude kan alt ske når som helst. Vejret er helt vidunderlig –sol fra en klar himmel, let brise og under os the deep blue. Det var en herlig fornemmelse.

Jeg fik en mærkelig fornemmelse af, at der skete et eller andet udenfor mit synsfelt, og drejer hovedet i den retning, hvor min synsforstyrrelse kom fra. Og pludselig kom den flyvende – en flyvefisk. Det er altså et spøjst syn. En fisk kommer flyvende en meter oppe over bølger og forvinder i havet igen 50 meter længere henne.

Vi får selskab

Efter den første flyvefisk så vi et par stykker mere, men ellers skete der ikke det vilde, men jeg vågnede brat op, da Ricardo råbte et eller andet på portugisisk. Ikke desto mindre forstod vi godt at han ville have os til at hale agnen ind.

Han havde set et eller andet. Da hans værste ophidselse var overstået fik jeg lokket ud af ham på engelsk, hvad årsagen til postyret var. Han tog mig med op på broen, og pegede i en bestemt retning. Jeg så bare ingenting !

Endelig gik det op for mig at langt, langt borte i horisonten var der nogle bittesmå hvide prikker der bevægede sig. Tak for kaffe – sikken et falkesyn. De hvide prikker var måger, og Ricardo sagde at der var to muligheder. Enten var det tun eller også var det delfiner som mågerne havde slået følgeskab med. Gashåndtaget fik en ordentligt tur og det varede ikke længe før vi vidste, hvem af de to mistænkte der var den skyldige. Da vi nåede frem var der ingen tvivl. Vi blev nærmest omringet af delfiner.

Der var delfiner alle vegne og jeg opgav at tælle da jeg var nået til nummer 48. De var helt ustyrlige, sprang og gav svømmeopvisning i den helt store stil. De så ud til at være i rigtig godt humør, og det blev jeg også. Okay det var altså ikke tun, så i stedet for at fiske måtte vi nyde synet, og jeg syntes allerede at det havde været en herlig tur.

Hajsuppe

Vi var kommet et godt stykke væk fra øen under optrinet med delfinerne og Ricardo gav sin far ordre på stikke ned langs kysten. Alene sejlturen i sig selv var en nydelse. Sceneriet var utroligt storslået med klipper der rejste sig lodret op af havet og bagved de frodige grønne bjerge. En enkelt af klipperne skyder 580 meter lige op i vejret !

Vi så et par flyvefisk i ny og næ, mens ellers nød vi bare det det blå ocean, og et mageløst vejr. Fisk ser vi ikke noget af. Der indfandt sig en lidt mat stemning på båden og jeg fik snakket lidt med Ricardo, og han fortalte at de ugen forinden havde haft noget godt fiskeri og landet en tun på næsten 400 kilo. Den fight tog 5 timer så det blev en lidt lang tur.

Skæbnen ville at den huggede på vej hjem, og lige før agnen skulle tages ind, og så er der altså dømt overarbejde for Ricardo og besætning. Vi runder Punta do Sol og fatter himler oppe fra broen. Hvad er der nu tænker jeg ? Ricardo peger et sted på vandet og jeg kigger og kigger. Den mand ser bare noget vi andre ikke ser !

Og dog, en umiskendelig finne bryder overfalden – hajer ! Pludselig ser vi bare hajer over det hele – hammerhajer. Nogle af dem svømmer så tæt på båden at jeg faktisk kan se deres øjne helt ude i det besynderlige hammer hoved. De fleste var mellem 2 og 4 meter store, men en enkelt var bare enorm. Et sted mellem 8 og 10 meter tror jeg. Jeg gyser lidt og tænker på, at det ville være dårlig timing at falde overbord nu ! Et sådant dyr aftvinger respekt. Der var finner overalt og vi så omkring 25 hajer. Ricardo fortæller at ugen før var de præcis på samme sted med en kunde som kun ville fiske hajer. De så ikke én eneste !

Hugget

Solen tappede lidt af ens kræfter og vi begyndte så småt at vende snuden hjemad – stadig uden fisk. Efter at adrenalinen havde været en tur rundt i kroppen ved mødet med hammerhajerne, bredte der sig igen en lidt mat stemning. Ricardo virkede en smule anspændt ! Han ser gerne tilfredse kunder og tilfredse kunder fanger fisk. Jeg havde det dog fint med dagens oplevelser, men en fisk ville da ikke gøre noget.

Endnu gang afbrydes motorens monotone kværnen af Ricardos råb til fatter på broen. Et eller andet får ham til at vende båden rundt tæt på nogle rev, og hans blik afsøger overfladen med 100 procents koncentration. Bang – så er der fisk på den ene stang, og det er min ! 30 sekunder senere er der fisk på en af de andre stænger. Ricardo begynder at udstede ordrer i et helt vildt tempo – og på portugisisk ! Den anden dansker med fisk på og jeg kigger på hinanden – vi fatter ikke en meter. Og det var ham, der sagde at vi bare skulle tage det roligt !

Jeg tager en beslutning for vi kan jo ikke bare stå at se på at fiskene forsvinder igen. Jeg løfter stangen ud af holderen, sætter karabinhagerne fast på hjulet, stikker stangen i stangholderen og spænder bæltet. Så begynder fighten ! Jeg er med det samme klar over at det her nok er den største fisk jeg til dato havde haft på, men jeg vidste også at det ikke er hverken en stor tun eller marlin. Ricardo bekræfter min formodning mens jeg stadig arbejdede hårdt.

Det er en wahoo. Den opfører sig som en hornfisk, men springene er en halv højere og vægten omkring 30 gange tungere ! Et kvarters tid efter får jeg pumpet fisken så meget at den kommer ind til båden.– en lang slank fisk, der mest af alt minder om en formel 1 gedde i hav model ! Den kommer indenbords. Den anden fisk er også en wahoo. De er næsten ens og vægten – tja små fyre på 35 kilo. Selv om det er småfisk på disse kanter, tog det ikke glæden fra mig.

Faktisk synes jeg ikke det er så tosset, for så har jeg da i det mindste prøvet proceduren, hvis en stor tun eller marlin en dag skulle hugge. Men fighten bliver naturligvis en helt, helt anden. Drømmen lever og skulle jeg få chancen for big game fishing en anden gang, så tager jeg den.

Det er nemt at komme til Madeira

Flere selskaber flyver til Madeira, men man skal være opmærksom på, at en del selskaber kun har Madeira som rejsemål om vinteren. Vi rejste med Spies og det fungerede perfekt, og de har altså rejser også om sommeren.

De havde også forbindelse til både, og rejselederen kunne snildt arrangere en tur. Du kan også vælge selv at stå for det, som jeg gjorde. Bare gå ned på havnen i Funchal. Charterebådene har kontorer lige ved siden af hinanden og folk er venlige og hjælpsomme. Den båd jeg tog med var fra firmaet Turi Lobos.

Det mest almindelige er, at man er fire der deler en båd. Her skal man regne med 1.000 til 1.200 for en tur på 7 timer. Du kan også vælge en 4 timers tur, men det er klart at man ikke kommer så langt omkring, og derfor har en mindre fangstchance. Med i prisen er mad og drikkelse og naturligvis det rette udstyr. Man kan selvfølgelig også få bådene helt for sig selv, men så er prisen jo det firedobbelte. Ikke fiskende gæster er også velkomne, hvis der er plads. Det koster normalt omkring 300 kr. for en dagstur.

Der kan være godt fiskeri fra juni til august, men som alle andre steder når det handler om fisk, er der en usikkerhedsmargin. I disse måneder er der chance for blue marlin og flere forskellige tunarter. At der også er masser udfordringer for den erfarne vidner fangster af blue marlin på 420 kilo, og en som blev vurderet til at veje omkring 470 kilo. Sidstnævnte blev ikke vejet, kun målt, så den uskadt kunne returnere til havet.

Begge fangster er fra juni måned i år 2002. Skulle du have fået lyst til at prøve kræfter med havets storvildt, kan jeg varmt anbefale det. Madeira egner sig fint til familieferien hvis man kan klare sig uden en badestrand og nøjes med svømmepølen. Der er masser af smukke køre og vandreture, og floraen er et kapitel for sig selv. Det er faktisk rimeligt billigt at leje bil. Vi gav ca. 1.200 dkr. for 4 dage.

I Funchals havn ligger en kopi af Columbus´s skib Santa Maria som man kan få en tur med. Anbefales kan også svævebanen fra havnen til bydelen Monte. Jah og der er meget, meget mere. Jeg håber på en dag at vende tilbage !