Big-game-blodet ruller hos mange danske lystfiskere. Nogle satser målrettet på drømmen om bomstærkt storvildt; andre kombinerer charterferien med jagten på de stærke og fascinerende saltvandsfisk. Forfatteren tilhører sidstnævnte kategori, og har haft fiskeheldet med sig et par gange..
Som spinnefisker igennem 25 år har jeg haft mange fine oplevelser med de fleste af de arter, som man finder i det danske ferskvand. Alligevel har det altid fascineret mig at læse om de målrettede satsninger efter havets storvildt på varmere breddegrader.
Velvidende, at familien næppe ville sætte pris på, hvis jeg begav mig alene afsted på lignende "ekspeditioner", så har vi fundet et fint kompromis... vi forsøger at finde et charterrejse-mål, der indfrier de traditionelle ferieforventninger, men som samtidig giver mig muligheden for big-game og andet "eksotisk" saltvandsfiskeri. De kanariske øer og Madeira er fint velegnede i denne sammenhæng.
Big-game-blodet ruller hos mange danske lystfiskere. Nogle satser målrettet på drømmen om bomstærkt storvildt; andre kombinerer charterferien med jagten på de stærke og fascinerende saltvandsfisk. Forfatteren tilhører sidstnævnte kategori, og har haft fiskeheldet med sig et par gange..
I 1997 gik turen til Lanzarote, hvor jeg fik kontakt til den irske McSorley-familie, der tilbød 5 timers trolling med Rapala-woblere primært efter bonito for ca. 400 kr. pr. person. Der var ikke tale om en egentlig big-gamebåd med fighterstol, men på sit niveau var båden udmærket til min debut.
Min "jomfru-sejlads" gav en fin 5 kg. bonito til en skotsk medfisker, mens jeg selv brillierede med at miste en lignende fisk. Ikke desto mindre fik denne fight bidraget yderligere til mine saltvandsambitioner, og et par dage efter fik jeg overtalt skipperen til en 3-timers aftentur på egen hånd, men uden resultat.
Jeg begyndte at forstå, at de ellers fiskerige farvande ikke nødvendigvis kastede en pokkers masse fisk af sig, og jeg er sidenhen blevet bekræftet i dette. Chancerne for drømmefighten er naturligvis altid til stede, men man skal være forsigtig med at skrue forventningerne urealistisk højt op. Hvis du besøger Lanzarote, finder du båden Catlanza i en lille fashionabel marina ved navn Puerto Calero. Regn med ca. 10 minutters kørsel fra turistbyen Puerto del Carmen og ca. 1 times kørsel fra Club La Santa.
Udvalget af både var ikke særligt stort på Lanzerote, men dette kan naturligvis have forandret sig siden. Til gengæld besøgte jeg i 1998 Tenerife, hvor der var mange muligheder i bl.a. Playa de las Americas.
Prisniveau og koncept var analogt til Lanzarote, men der var også dyrere og mere professionelle muligheder end den oplevelse, jeg fik. Igen blev der på en 6-timers tur til ca. 500 kr. pr. person fanget en(1) bonito af ialt 8 fiskere. Båden var bedst egnet til kun 6 fiskere, men det blev til dels opvejet af, at 50% af passagererne blev vanvittig søsyge. Grejet var dog noget nedslidt. Skal du til Tenerife, vil jeg derfor anbefale dig at se tingene lidt an i havnen et par aftener før din fisketur, og evt. indhente lidt erfaringer fra andres ture, før du booker din egen.
Big game på Cran Canaria relaterer først og fremmest til byen Puerto Rico, hvor man i havnen finder flere både. Prisniveauet er nogenlunde analog til Tenerife, omend bådene i Puerto Rico synes at konkurrere en del indbyrdes på pris. Hvis du vil forkæle dig selv med at være alene i båden, så burde en 4-timers-tur kunne gøres for ca. 2000 kr. Netop på sådan en tur fik jeg ved buttomfishing 'off-season' i oktober 2000 en eagle-ray (rokke) på ca. 15 kg. som bedste resultat efter et par timers resultatløs trolling.
Båden var "Blue Marlin II ", som var et positivt bekendskab.
Primo juni 1999 gik turen imidlertid til Madeira, og erfaringerne fra bl.a. Tenerife taget ad notam gik jeg på research i Funchal`s havneområde. Jeg havde på forhånd besluttet mig for at satse i et lidt højere gear vel vidende, at Madeira har et godt ry m.h.t. tun og marlin(!).
Ret hurtigt fik jeg kontakt til Dave; en flink fyr med portugisiske aner, men med de første 9 leveår fra London`s gader, hvorfor han talte flydende engelsk.
Dave var "crew" ombord på "Margarita" - en rendyrket big-game-båd, og priserne er derefter.
I højsæsonen kan prisen være i nærheden af 10.000 kr. for hele båden i 8 timer, hvis du ønsker at satse på big-game. Er du til bottomfishing (dybhavsfiskeri), er prisen for hele båden i 4 timer ca. 1.500 kr. Det var sidstnævnte mulighed, jeg forespurgte på.
Egentlig ville jeg helst satse på tun og marlin, men prisniveauet var lidt afskrækkende. Skipperen hedder Richard, og er engelsk, og jeg var så heldig, at han gav mig et godt tilbud.
Vi blev derfor enige om et 4-timers sats efter netop tun, som der efter sigende skulle være mange af.
Både Dave og Richard var hyggelige og professionelle fyre, og selv om vi intet fangede(!), så havde jeg så meget tillid til båd og muligheder, at jeg efter endt fisketur udtrykte interesse for atter et sats.
Primo juni 1999 gik turen imidlertid til Madeira, og erfaringerne fra bl.a. Tenerife taget ad notam gik jeg på research i Funchal`s havneområde. Jeg havde på forhånd besluttet mig for at satse i et lidt højere gear vel vidende, at Madeira har et godt ry m.h.t. tun og marlin(!).
Ret hurtigt fik jeg kontakt til Dave; en flink fyr med portugisiske aner, men med de første 9 leveår fra London`s gader, hvorfor han talte flydende engelsk. Dave var "crew" ombord på "Margarita" - en rendyrket big-game-båd, og priserne er derefter.
I højsæsonen kan prisen være i nærheden af 10.000 kr. for hele båden i 8 timer, hvis du ønsker at satse på big-game. Er du til bottomfishing (dybhavsfiskeri), er prisen for hele båden i 4 timer ca. 1.500 kr. Det var sidstnævnte mulighed, jeg forespurgte på. Egentlig ville jeg helst satse på tun og marlin, men prisniveauet var lidt afskrækkende. Skipperen hedder Richard, og er engelsk, og jeg var så heldig, at han gav mig et godt tilbud.
Vi blev derfor enige om et 4-timers sats efter netop tun, som der efter sigende skulle være mange af. Både Dave og Richard var hyggelige og professionelle fyre, og selv om vi intet fangede(!), så havde jeg så meget tillid til båd og muligheder, at jeg efter endt fisketur udtrykte interesse for atter et sats.
Nogle dage efter den første tur ringede Richard med muligheden om, at jeg kunne dele båden med en englænder i et nyt 4-timers sats efter wahoo, som der dagen forinden var blevet fanget 5 stk. af, hvis jeg var interesseret. Vi startede kl. 10:00 og efter knapt 3 timer havde vi intet fanget.
Jeg sendte en kærlig tanke til de 4 Rapala Magnum woblere, som jeg på anbefaling havde købt hos Sport Dres inden afrejse for alle tilfældes skyld. Disse woblere havde endnu ikke fået chancen, selv om både Dave og Richard bekræftede, at jeg havde købt de helt rigtige farver. Jeg stod og overvejede at insistere på de nævnte woblere, men trøstede mig med, at turen igen havde været hyggelig omend fiskeløs.
I det samme kom Dave springende ned fra tårnet: "changing tactics" -sagde han, mens der i lyntempo blev tacklet om til tun- og marlingrej. Grejet fejlede bestemt ikke noget, såvidt jeg kunne vurdere det. Der blev bl.a. gjort brug af Shimano Tiagra hjul, og efter få minutters sejlads skete det så...STRIKE!
Først hvinede det ene hjul som besat, og kort efter 2 hjul til. Min første indskydelse var, at det krogede monster havde filtret sig ind i 2 andre liner, men der var tale om hele 3 hug på een gang!! Dave og Richard angreb situationen med overblik, og der blev arbejdet hurtigt og professionelt.
Endnu vidste ingen, hvad der havde hugget, og det var med stor spænding, at jeg satte mig til rette i figtherstolen.
Jeg blev hurtigt taknemlig for den gode instruktion m.h.t. figtherteknik, som jeg havde fået af Dave inden turens begyndelse, for der var "big eye tuna" i pæn størrelse (45 kg.) i den anden ende af linen. 15 minutter senere sprællede den på dækket.
Mere rutinerede lystfiskere end jeg selv ud i big-game-fiskeri skal muligvis prøve kræfter med blue marlin for at få det samme adrenalinkick, men det var mit første "storvildt", og jeg var lykkelig. Jeg er stadig dybt forundret over, at en fisk på ca. det halve af min egen vægt var istand til at løfte mig halvvejs ud af figtherstolen, og jeg glemmer aldrig fisken.
Den gjorde rent faktisk så stort et indtryk, så da Paul (min medfisker) havde klaret en tilsvarende tun, og det atter var min tur, så takkede jeg pænt nej(!).
Paul blev siddende, og landede en fisk på 50 kg., hvilket jeg havde det herligt med. Jeg havde ventet længe på min tun, og den havde heller ikke været helt billig, så to af slagsen ville næsten være for meget af det gode.
Eneste ulempe er, at jeg for alvor har fået big-game-blod-på-tanden, og tit spekulerer i, hvilken slags "ferie-fordærv" familien ellers kan lokkes med til.
Jeg kan heller ikke lade være med at spekulere over, hvorfor jeg ikke tidligere end i 1997 fandt ud af at kombinere ferielivets glæder med andre saltvandsambitioner, end dem, der knytter sig til en badetur
Først hvinede det ene hjul som besat, og kort efter 2 hjul til. Min første indskydelse var, at det krogede monster havde filtret sig ind i 2 andre liner, men der var tale om hele 3 hug på een gang!! Dave og Richard angreb situationen med overblik, og der blev arbejdet hurtigt og professionelt.
Endnu vidste ingen, hvad der havde hugget, og det var med stor spænding, at jeg satte mig til rette i figtherstolen. Jeg blev hurtigt taknemlig for den gode instruktion m.h.t. figtherteknik, som jeg havde fået af Dave inden turens begyndelse, for der var "big eye tuna" i pæn størrelse (45 kg.) i den anden ende af linen. 15 minutter senere sprællede den på dækket.
Mere rutinerede lystfiskere end jeg selv ud i big-game-fiskeri skal muligvis prøve kræfter med blue marlin for at få det samme adrenalinkick, men det var mit første "storvildt", og jeg var lykkelig. Jeg er stadig dybt forundret over, at en fisk på ca. det halve af min egen vægt var istand til at løfte mig halvvejs ud af figtherstolen, og jeg glemmer aldrig fisken.
Den gjorde rent faktisk så stort et indtryk, så da Paul (min medfisker) havde klaret en tilsvarende tun, og det atter var min tur, så takkede jeg pænt nej(!). Paul blev siddende, og landede en fisk på 50 kg., hvilket jeg havde det herligt med. Jeg havde ventet længe på min tun, og den havde heller ikke været helt billig, så to af slagsen ville næsten være for meget af det gode.
Eneste ulempe er, at jeg for alvor har fået big-game-blod-på-tanden, og tit spekulerer i, hvilken slags "ferie-fordærv" familien ellers kan lokkes med til. Jeg kan heller ikke lade være med at spekulere over, hvorfor jeg ikke tidligere end i 1997 fandt ud af at kombinere ferielivets glæder med andre saltvandsambitioner, end dem, der knytter sig til en badetur
En enkelt tun, en eagleray og 6 ture fordelt på 4 locationer gør mig naturligvis ikke til ekspert, men jeg vil alligevel anbefale fiskeriet på det varmeste.Ikke mindst hvis man i.f.m.sin ferie har muligheden.Vær forsigtig med forventningen om, at man bare vælter fisk op.
Som med alt andet fiskeri handler det også om held. Chancerne er størst, hvis man ofrer store beløb og megen ferietid, men jeg har også oplevet, at nogle får kontakt til drømmefisken for ca. 500 kr. Under alle omstændigheder betaler det sig at undersøge mulighederne grundigt. Hvis andre har haft heldet med sig, er dine muligheder også gode, og du vil givetvis aldrig glemme fangsten.
Som et hyggeligt alternativ til big-game bør du medbringe en teleskopisk spinnestang, ikke mindst hvis du som jeg har børn med på ferien. Både jeg selv og den øvrige del af familien har haft stor glæde af en DAM-stang, som jeg købte hos Sport Dres for år tilbage. De gængse danske kystagn såsom Sølvpil og Jensen-pirke har endnu ikke givet mig de store fangster, mens jigs og naturlig agn (brød) fungerer fint. Ind imellem fanger man noget, der minder om akvariefisk, og hvis man er fascineret af multer, så vrimler det med dem bl.a. i Funchals marina på Madeira, hvor du nemt spotter store stimer af 1-2 kilos fisk.
God fornøjelse med det sydlige saltvand på alle niveauer!
Facebook Comments Box