Share |

Nedstrøms tørflue efter stalling

Stallingfiskeri er ikke pr.defination opstrømsfiskeri - Læs René Palmer's erfaringer fra Slovenien - De gælder overalt!

Tørfluefiskeri i strømmende vand foregår som oftes med opstrømskast, hvilket der i øvrigt sjældent stilles spørgsmålstegn ved...

Årsagen til det ligger i, at med opstrømskast helt enkelt giver større chance for at kroge fisken. Derudover nærmer man sig, i en for fisken næsten død synsvinkel - hvilket naturligvis mindsker risikoen for at skræmme den. Uafhængig af hvilken slags fisk man er ude efter, har denne teknik principielt uddomineret andre måder at fiske tørflue på. Indtil for to år siden fiskede jeg udelukkende opstrøms tørflue, men et par fisketure til Sloveniens kalkstrømme med floden Soca i centrum, fik mig til at revurdere min tilgang til tørfluefiskeriet.

Det er midten af maj. Og her i de slovenske alper er dagtemperaturen ca. 25 grader. Jeg er vadet ud til hoften i Soca's turkisfarvede vand og med en sigtdybde, som jeg kun har set i nogle af New Zealands elve. Fem meter opstrøms for mig står tre sølvfarvede stallinger som med jævne mellemrum går op til overfalden for at tage de inseketer, der indimellem flyder forbi.

Slovenien - Soca
© scandicangler.com Rene Palmer

Jeg har stået og iagttaget fiskene et stykke tid, og nu kan jeg ikke holde mig længere. En lille sort tørflue str. 20 bindes på forfanget og placeres med et forsigtigt kast nogle meter opstrøms fisken.

Da fluen er en meter foran stallingen, som står længst fremme i poolen, letter den fra bunden og sekundet efter forsvinder tørfluen i et sug som bryder overfaldefilmen på vandet. Instinktivt gør jeg det som jeg har gjordt tusind gange før, men resultatet bliver et helt andet...! Fluelinen, forfanget og fluen kommer farende imod mig, og havde jeg ikke dukket mig havde jeg fået det hele i hovedet og kroget mig selv!

Eftertænksomt klør jeg i håret, undersøger fluen og kaster endnu engang op imod stallingen. Proceduren gentager sig et par gange og efterhånden begynder jeg at blive lidt småirriteret. Stallingerne har jeg skræmt, så jeg beslutter mig for, at gå længere opstrøms hvor der er et par andre fisk, der ringer. Fluen placeres opstrøms fisken og igen forsvinder fluen fra vandoverfladen.

Men denne gang fungerer alt perfekt, stangen bøjer og fluehjulet hvæser. Et par minutter senere returnerer jeg en flot regnbueørred på ca. kiloet.

Slovenien - Soca
© scandicangler.com Rene Palmer

Næste ring, næste fisk, tænker jeg og stallingen som jeg nu kaster til, virker lidt større end de første, jeg vurdere stallingen til ca. 1.4 kilo. Fluen lander perfekt og i samme sekund som fluen forsvinder ned under vandoverfladen, giver jeg modhug. Jeg fornemmer en svag modstand og efterfølgende har jeg linen, forfanget og fluen hængende rundt om stangen og hovedet..!

Frustreret vader jeg i land og går i retning af mine fiskevenner, der allerede står og venter ved udlejningsbilen Om aftenen diskuterer jeg dagens hændelser med en af mine fiskevenner, en polak som er med på det polske fluefiskelandshold.

Tomeck er en meget dygtig fluefisker, som i over 20 år har fisket i de sydeuropæiske strømme. "Fisker du opstrøms med tørflue når du fisker efter stalling? Får jeg som svar på, om han har oplevet noget ligende."Du kroger aldrig en stalling, hvis du fisker sådan", udbryder Tomeck! Jeg forklarer ham at jeg altid fisker opstrømstørflue efter stallinger hjemme i Sverige, og at jeg aldrig har haft ligende problemer der." Du skal bruge en længere stang, og så skal du fiske nedstrøms, hvis du blot skal have en lille chance for at kroge stalling i disse strømme.

Stallingen her er utrolig hurtig - alt for hurtig til, at du kan nå at kroge dem med et opstrøms kast! Diskussionen og natten blev lang, men Tomeck lovede mig, at han skulle vise hvorledes han fisker stalling næste dag.

Ved middagstid næste dag stod Tomeck og jeg ved Soca, og jeg var ærlig talt særdeles nysgerrig efter at se hans fiskemetode. Hans stang var 10.6 fod og det anså Tomeck som den perfekte længde for en stallingstang.

Vi fandt hurtigt en strækning med masser af stallinger, og der var masser af overfladeaktivitet i hele elvens bredde. Tomeck placerede sig ca. 15 meter ovenfor den øverste stalling og kastede sin flue så den landede 3 - 4 meter opstrøms stallingen. Fluestangen holdt han højt og i samme takt som strømmen, sænkede Tomeck stangen. Stallingen kom op til fluen og i samme sekund buede stangen.

Fisken var kroget! Efter et par fisk til Tomeck, var det blevet min tur og trods min 9 fods stang, kunne selv jeg kroge et par stallinger efter en halv times tid.. Siden den dag er jeg blevet mere opmærksom på, at jeg ikke definitivt behøver at fiske opstrøms efter stallinger, men en ting er sikkert og det er, at i sydeuropas strømme er det udelukkende nedstrøms tørflue der gælder. I det mindste efter stalling !

Ørreder kan derimod, som herhjemme, fortsat fiskes opstrøms.

Du kan læse meget mere om fluefiskeriet, lokationer, overnatningsmuligheder etc. ved at klikke på magasinforsiden herunder!