Majfluer og bækørreder - Fiskeri i verdensklasse

Majfluefiskeriet står inden længe for døren og udsigten til intense timer langs åen giver humøret en tak opad.

Uroen kan diagnosticeres som fiskeabstinenser og der findes kun én kur for en uhelbredelig bækørredfisker; at komme ud i foråret og se hvordan det står til med mr. og mrs. trout! I alle de nordiske lande er der mulighed for at komme i nærheden af noget godt fiskeri efter bæk- ørreden, og Danmark er ingen undtagelse.

I de seneste år er Kolahalvøen blevet mange bækørred- fiskeres drømmedestination, og det er jo ikke svært at forstå når man ser f.eks. Martin Falklins fantastiske fotos fra bogen "Ørreden på tundraen". De store, smukke fisk i fantastiske omgivelser trækker også i mig, men indtil videre bliver det ved drømmen. Mindre kan også gøre det eller hvad? Måske står de store bækørreder her i kongeriget ikke så tæt som tilfældet er på Kola, men de er her!

Hvad siger du til en bækørred på 6,2 kilo fanget på et sted, hvor der ikke bliver sat fangstmodne fisk ud! Det er ikke en lystfiskerhistorie. Fisken blev taget for et par år siden i maj måned på en flydende wobler. Fisk på over seks kilo hører så absolut til sjældenhederne, men min påstand er, at hvis du gider at gøre et stykke opsøgende arbejde er det bestemt ikke usandsynligt, at du kan opleve at få en tre-fire kilos fisk på krogen. Efter min mening er der er langt flere fisk i den størrelse end de fleste umiddelbart tror.

Forsigtige fisk og udholdende fiskere

Det specielle særkende for vilde danske bækørreder er den buttede snude og den gule bug. Naturligvis garneret med klare røde prikker og helt gulorange finner. Hertil en grøn ryg hvor prikkerne nogle gange nærmest danner et mønster som vi kender det fra makrellen. Efter min mening står den ikke tilbage i skønhed for sine nordiske fætre og kusiner.

For at komme i kontakt med de store bækørreder kræves der udholdenhed, forsigtighed, kendskab til fiskens adfærd og til den å man fisker i. Udholdenhed skal der til for at blive dus med sit grej og lære åen at kende. Kun gennem gentagne besøg under skiftende forhold lærer man fiskens adfærd at kende og hvordan åen ter sig på forskellige årstider, ved skiftende vandstand og temperaturer.

Forsigtighed skal der til for store bækørreder er ikke blevet store uden grund. De er nemlig yderst forsigtige og sky og kun sjældent smider de forsigtigheden over bord. Måske kun en eller to gange på en sæson, hvor størrelsen eller mængden af føden får dem til at gå amok. Majfluen er et godt eksempel på et fødeemne, som kan få selv den største bækørred til at blive uforsigtig. For at illustrere, at det ikke er nemt at få store bækørreder i tale skal jeg blot nævne, at det jo ikke er alle steder der findes majfluer, og du kan ikke regne med at de klækker i et tilstrækkeligt stort antal til at vække fiskens interesse.

Omvendt kan man ikke kalde bækørreden for en kræsen fisk. Jeg har fanget fiske som har spist natsværmer, mus, vandrotte, snog og frøer. Så hvis et kosttilskud kan supplere den normale kost af tanglopper, nymfer, døgnfluer, biller og mindre fisk siger bækørreden ikke nej tak.

Et år i bækørredens tegn

I det tidlige forår står bækørreden dybt. Givtige metoder for spinnefiskeren er flydende woblere fra syv centimeter og ned efter. Wobleren skal danse foran fiskens snude og irritere den så meget at den til sidst hugger.

Fluefiskeren skal have de synkende forfang og vægtbelastede fluer frem. Fluerne kunne være Bradshaws Fancy med goldkopf, Red tag og tangloppeimitationer. For at komme ned til fisken kan du vælge at fiske opstrøms med bidmelder eller traditionelt nedstrøms. Vælger du den sidste løsning, kan du ved høj vandstand skulle bruge et hurtigt synkende forfang.

Tit og ofte byder starten af sæsonen jo på meget høj vandstand. Kommer vi hen i slutningen af april begynder de første fisk at gå op og tage insekter på overfladen. Skum- og balsabiller er en god medicin på denne tid. Tangloppen er stadig god og andre nymfetyper begynder også at give pote. Et overset kapitel her i landet er fiskeriet med streamere, som kan give overraskende gode fangster. Wobleren er nærmest et helårsvåben for spinnefiskeren, men opstrøms fiskeri med små spinnere, a la de gode gamle franske typer som f.eks. Bretton, som fiskes tæt og frækt langs den spæde forårs grøde og tæt på brinken er effektive. I det sene forår og forsommer er grøden i fuld vækst og vandløbets bredde indsnævres og der dannes strømrender. Præcisions fiskeri med små spinnere er både spændende, svært og udbytterigt.

Fluefiskerens sæsonmæssige højdepunkt er majfluefiskeriet som kan give nogle helt vilde oplevelser når fisk op til tre, fire og fem kilo stiger til overfladen og gnasker løs af de sagesløse insekter. Højsommeren er en svær tid for spinnefiskeren hvor grøden nærmest kan lukke åen helt til så det kan være svært overhovedet at ramme vandet uden at kroge grøden. Fluefiskeren skal satse på nymfer og tørfluer som f.eks. Thorax Dun og mindre parashute (faldskørmsfluer) fluer der imiterer små døgnfluer.

I sensommeren kan spinnefiskeren igen for alvor bruge wobleren og bækørreden begynder så småt at tænke på gydningen og bliver meget revirhævdende og mere aggressiv. Noget som vi kan udnytte. Skumbillen er uhyre effektiv på denne tid og Lennart Bergqvists supperpuppe er også god. I efteråret er bækørreden blevet endnu mere aggressiv.

Den har sikkert næste generation i tankerne. Fluer som Red Tag og Bradshaws Fancy kommer igen på programmet, som de var det i det tidlige forår. Jeg håber du har fået appetit på en ny sæson, og husk at eventyret ikke behøver at ligge tusinde af kilometer væk og skulle betales i dollars. Vi har faktisk noget af verdens bedste bækørredfiskeri lige udenfor døren.

Men husk – vær skånsom. Store bækørreder er en sårbar ressource som vi er blevet beriget med.