Åhavørred på tørflue: Det blanke plask

Glem alt om nattefiskeri. Det her handler om et visuelt fiskeri midt på dagen, hvor du ser en mørk skygge stige op, idet havørreden angriber en gigantisk tørflue med et kæmpe plask. Henrik Leth er manden bag en helt ny form for havørredfiskeri i åen - vi var med en tur i Villestrup Å for at være øjenvidne til det spektakulære fiskeri.

UNDER DEN BRINK har jeg fanget havørred på tørflue før, hvisker Henrik Leth og peger på, hvad der ligner en oplagt standplads ved egen bred syv - otte meter op ad åen. Det blæser godt og grundigt denne eftermiddag ved Villestrup Å, men det forhindrer ikke Henrik i at placere fluen helt inde langs brinken, så den store tørflue driver langsomt mod os helt inde langs sivene. Tørfluen er nem at se på grund af dens hvide farve og størrelse - og vi er alle dybt fokuseret på den.

Pludselig stiger en mørk skygge over en meter fra bunden, og fluen forvinder i et kæmpe plask, hvor vi får et godt glimt af den blanke fisk. En havørred har taget tørfluen! Henrik giver et hurtigt modhug og hopper i åen for at prøve at holde den fri af grøden. Det lykkedes dog ikke helt, og fisken får boret sig ned i siv og grøde. Men Henriks fiskekammerat Ivar Thordal kommer ham til undsætning, så han kan være klar til at assistere med landingen. Henrik får fisken fri, og den ruller nogle gange i overfladen, før den borer sig ned grøden igen. Ivar prøver at få den i nettet flere gange, men ender med at holde den hårdt i favnen, mens han springer tilbage op på bredden, og får fisken i sikkerhed, hvor vi alle kan beundre den flotte tre kilos havørred, der huggede tørfluen i fuld dagslys.

JEG ER DYBT IMPONERET - blot en halv time efter vi havde mødtes ved åen, er en flot fisk sikkert på land! Da min fiskekammerat Rasmus Ovesen først fortalte om Henriks bedrifter med åhavørred på tørflue spidsede jeg med det samme ører. Tænk at fange store blanke havørred i åen, på en så visuel måde. Det er simpelthen for vildt, at åhavørred kan fanges om sommeren på målrettet tørfluefiskeri i dagstimerne. Den eneste forskel på det og bækørred fiskeri er, at grejet er lidt kraftigere og fluen er langt større.

Og suset når fisken hugger, ja det skal du selv bare opleve. Selvom Henrik har fanget adskillige havørreder på tørflue i Villestrup Å er han alligevel lidt stolt over at kunne levere varen, lige netop den dag, hvor Fisk & Fri er med ved åen. Og det har han fuld ret til at være. Henrik har været pioner for en exceptionel form for fiskeri, som jeg er sikker på, at flere vil få lyst til at prøve kræfter med frem over. Jeg er i hvert fald en af dem. Euforien får lov at lægge sig, og vi sætter os i græsset for at nyde synet af den smukke fisk, og få os en velfortjent dåsebajer - samt en snak om dette unikke fiskeri.

DET HELE STARTEDE her i Villestrup Å for fire år siden indleder Henrik begejstret. – Det var faktisk på nøjagtig samme stræk, som vi er på nu - nemlig nord for broen ved Toestrup, at jeg fik min første havørred på tørflue. Jeg gik en eftermiddag og fiskede efter bækørreder med en nymfe fisket under en flourød flydemiddelsimprægneret strike-indikator. Pludselig steg en havørred og huggede resolut på indikatoren, som jo selvfølgelig ikke havde en krog i. Jeg blev lidt overrasket, men det satte tankerne i gang. Straks kiggede jeg i min æske, hvor der lå en stor busket tørflue i str. 4, som oprindelig var bundet til laksefiskeri i Norge. Jeg skiftede hurtigt til et kraftigere forfang og bandt fluen på. Få minutter senere fik jeg min første havørred på tørflue, og selvom den kun vejede cirka et kilo var jeg solgt. Jeg for hjem til fluestikket og bandt en stribe store buskede tørfluer og var ved åen igen næste dag. Siden da er det blevet til en del ture med de store tørfluer. Der er kommet en pæn portion fisk på land - samt endnu flere tilbud og mistede fisk. Jo – målrettet tørfluefiskeri efter havørred kan sagtens lade sig gøre, fortæller han.

HVORFOR DE HUGGER? Det ved jeg ikke helt, svarer han, da jeg prøver at få svar på et af de mest fundamentale spørgsmål. - Alle fiskene har været blanke, og jeg er sikker på at de næsten lige er kommet op på fra fjorden. Det er nok derfor, at de har huginstinktet i god behold, fortsætter han. - De hugger aldrig på små almindelige tørfluer, der ligner de naturligt forekommende insekter. Det har jeg i hvert fald aldrig oplevet eller hørt om, så jeg tror ikke det er ren sult. Maverne plejer også at være tomme, når jeg tjekker dem.

Muligvis har de nogle instinkter fra deres barndom i åen, som de reagerer på, når de ser en stor flue drive henover dem. Måske reagerer de på en form for overdosis af stimuli, som de bare ikke kan lade være at hugge på. En ting er sikker. De hugger beslutsomt, og jeg har haft fisk, der steg fra næsten to meters dybde for at tage fluen. Et fantastisk syn, som jeg ikke kan få nok af.

- FLUERNE jeg bruger er rimelig simple, tilføjer han. - De skal flyde højt og ikke sætte sig fast i brinken. Jeg binder dem efter udseende, men primært med henblik på funktionalitet. Primært bruger jeg en kæmpestor variation af en Coachman som består af påfugleherl, hvid kalvehale og masser af store brune hackler. Fluerne er i øvrigt en god måde at bruge alle de store hackler, som man har tilovers, når man har bundet mere almindelige og mindre tørfluer. De store hackler gør yderligere, at fluerne bliver en anelse grødefri, og ikke sætter sig så nemt i bredden. Man fisker gerne helt op langs brinkerne, og så kan det ikke undgås, at fluen lander oppe i sivene en gang imellem.

Nogle gange binder jeg lidt orange, rød eller pink ind i kroppen, for at give den lidt ekstra pift, men som regel bruger jeg den brune og hvide variant. Husk at give dem godt med tørfluefedt, så de fisker højt uden problemer. - Som en lille bonus hugger bækørrederne faktisk ofte på de store tørfluer. De mindste kan ikke få fat i krogen, men det er lidt tankevækkende, at store såvel som små bækørreder hugger på tørfluerne i størrelse XL. Så føler man sig ligesom lidt åndssvag nogle gange, når man er i åen efter bækørred med sine størrelse 22 pyttesmå tørfluer og 0,10 forfang, hvis man tidligere har set dem hugge på gigantfluer og 0,26 forfang…

GREJET er selvfølgelig lidt kraftigere, end det man anvender til tørfluefiskeri efter bækørred og stalling. Det skal kunne kaste de store fluer, men endnu vigtigere skal det kunne håndtere en stor og stærk havørred i en lille grødebefængt å. - Jeg synes en klasse # 6 eller # 7 er passende med en WF flydeline, pointerer Henrik. - Ofte renser jeg min line med linerens for at holde den fri for snavs, som reducerer lines flydeevne.

Til forfang bruger jeg taperede færdige købeforfang på ca. 9 fod i den kraftige ende. Som spids benytter jeg 0,26 flourocarbon. Det tykke forfang hjælper med at kaste de store fluer, og så er jeg ikke helt så nervøs, når fisken hugger. - Ja - lidt nervøs er man vel altid, når man fighter en blank havørred i en lille å, tilføjer jeg - og Henrik nikker. Der er ikke tvivl om at adrenalin niveauet ryger op i det røde felt det øjeblik skyggen rejser sig, og fluen tages med et voldsomt plask, der minder om en geddes aggressive angreb på en overfladepopper.

Vaders er strengt nødvendige, da man skal vade helt ud langs kanten for at fiske langs egen bred. Og som du har set må man ofte i åen for at fighte fisken, tilføjer Henrik. - Et net er også en god ide, og det gør ikke noget, det er større end Ivars, siger han og kigger ned på det lille net, som ligger ved siden af fisken… Min vadejakke er mørkegrøn og blender lidt ind med omgivelserne, når man skal snige sig ind på fisken, siger Henrik og skeler til min fiskemoderigtige rustrøde jakke, der lyser lidt op langs med åen… - Polbriller og en kasket hjælper med at se fiskene, og så bruger jeg altid en flexistripper, for at holde styr på løslinen. -

SELVE FISKERIET foregår kun ved opstrøms fiskeri, fortsætter han. - Her har man mulighed for at komme rimelig tæt på uden at skræmme fisken, da den altid står med hovedet opstrøms, og man kan få et godt drev på fluen. Relativt lange og præcise kast er nødvendige, og det er derfor desværre ikke rigtig en form for fiskeri, der appellerer til nybegynderen. Nybegynder kan man heller ikke just kalde Henrik Leth der har fisket i over 50 år og har ca. sammenlagt 130 til 150 fisketure om året i åerne, fjordene og søerne i omegnen af Randers.

Faktisk flyttede Henrik i sin tid til Randers efter at have studeret Danmarkskortet og fundet ud af, at Randers var den by med kortest afstand til de steder, som han gerne ville fiske… Så er man altså dedikeret.

- FLUEN skal fiskes dead drift så tæt på brinken som muligt, da fisken ofte står inde under brinken og opstrøms, fortæller Henrik malerisk. Og jeg så det jo ske nøjagtig som han beskrev det for en halv time siden, så det er beviset på, at han ved hvad han snakker om. - Senere på sommeren når grøden er rigtig tæt kan det også betale sig at fiske strømrenderne mellem grøden, fortsætter han. Enkelte gange stripper jeg fluen lidt, og det har også givet fisk. Men oftest går jeg efter et helt naturligt drev. Det er vigtigt, at man hele tiden er opmærksom på at samle løslinen op, så man er klar til at give modhug, det øjeblik fisken hugger. Man kan maskinfiske et område helt igennem, men det mest effektiver er helt klart, hvis man kender åen godt og ved hvor fisken står. Så kan man koncentrere sig om at affiske de bedste standpladser effektivt. Står der en ørred, som har lyst til at hugge, så gør den det resolut. Har man fået et par gode drev på en plads uden hug, kan man godt rykke videre. Der er ingen grund til at blive hængende ved en plads. Hvis de vil ha den, så tager de den.

DET BEDSTE TIDSPUNKT PÅ DAGEN er oftest midt på dagen eller om eftermiddagen ligesom nu, selvom aftenfiskeriet også kan være udmærket, forklarer han. - Af en eller anden grund er morgenfiskeriet med tørflue ikke så godt. Her smutter jeg hellere i fjorden. Høj sol og højtryk kan være fint, og jeg har da fået flere tørfluefisk iført vaders og T-shirt. Lidt blæst eller skiftende mellem sol og regn ligesom i dag kan også være rigtig godt. De kan sagtens se fluen, selvom det regner, så det skal man ikke lade stoppe en.

De første fisk får jeg ofte i slutningen af juni, som i dette tilfælde, men juli og august må siges at være topmånederne. Men det kan også lade sig gøre helt ind i de første uger i september. Jeg tror ikke nødvendigvis det primært er fisk der er gået op for at gyde. Når fjordene bliver rigtig varme om sommeren, tror jeg fiskene går op i de køligere åer for at svale sig lidt. Disse fisk er nemmere at få til at hugge end en gydefisk. En periode med fuld knald på varmen kan virkelig får mange af ørrederne til at trække op i åen, og så gælder det bare om at tage sin havørred tørflueæske og komme afsted. Folk forbinder ofte sommerfiskeri efter havørred i åen med nattefiskeri, og derfor kan man have åerne for sig selv på denne tid. Jeg tror ligesom mere på det, når jeg ved, at pladsen ikke er blevet gennemfisket lige for nylig.

DET ER IKKE ALLE ÅER, hvor jeg tror dette fiskeri kan dyrkes, svarer Henrik, da jeg spørger indtil åerne. - Mindre klarvandede åer er optimale. Der skal helst være masser af grøde med standpladser ind imellem. Denne slags åer er vanskelige at fiske med spin eller klassisk nedstrømsflue, og derfor kommer der ikke så mange andre. Villestrup Å er med sit klare og kølige kildevand perfekt til dette fiskeri. Jeg har også dyrket fiskeriet lidt i Lindborg Å, og kan forestille mig at fx Simested, Lerkenfeldt, Lindenborg, Lilleåen og Karup å åer har potentiale for tørfluefiskeri efter havørred. - Jeg kender ikke rigtig andre, der dyrker dette fiskeri.

Måske findes der nogen derude, eller også kan denne artikel være med til at sætte lidt skub i tingene. Prøv eventuelt at fiske tørflue opstrøms, hvorefter du går nedstrøms bagefter med almindelig svingflue, slutter han. Under alle omstændigheder vil vi gerne høre fra jer og I er velkomne til at kontakte Henrik Leth eller Fisk & Fri for at fortælle om jeres erfaringer. Mulighederne er der. Det vigtigste er at tro på det, og give det en chance. Det handler om at tør, hvor andre ikke gør…

HL Jumbo seatrout #1

Krog: Fx Kamasan B800 ekstra long # 6 - # 4
Bindetråd: Sort
Hale: Hvid kalvehale
Krop: Påfugl
Kropshackle: Brun
Hackle: Brun
Vinge: Hvid kalvehale