Share |

Flugfiske i Råne Älvdal - DVD

DVD tegner et flot portræt af Sveriges største skovelv...

Produktionsselskabet Moutain Media har en række portrætfilm om norske og svenske elve blandt titlerne i deres stærke bagkatalog. Dette nye kapitel handler om Sveriges længste skovelvsystem Råne Elvdal. Portrættet er på engang folkeligt og poetisk lagt an, og blandt de mange skønne naturbilleder og optagelser af dyrelivet langs elven, så afsløres et stemningsfyldt og varieret fluefiskeri gennem det meste af sæsonen. I foråret fiskes efter gedder i elvens munding og i de rolige partier på de nederste stræk. Fra båd og pontonbåd fanges gedderne på flue, og det

Råne Elvdal DVD
© scandicangler.com Redaktionen

trækker mange fiskere til. Deriblandt den lokale fluefiskeberømthed Gunnar Westrin, der bor tæt ved elven. Westrin har skrevet en lang række bøger på svensk om fluefiskeri efter ørred og stalling, men han har altså ligeledes hang til elvens gedder. Der findes et hyggeligt kammeratskab ved elven, der diskuteres lystigt om fluerne, og de største gedder fejres i fællesskab. Med sommeren kommer fiskeriet efter rødding, og laksen starter sin opgang i Råne Elvdal. I filmen fanges flere flotte laks på enhåndsstang, og selv om det naturligt er i elvens mere iltre partier laksen findes, så er der tydeligvis et ganske varieret laksefiskeri at finde i Råne Elvdal. Nede i elvdalen sikrer varmen et skønt tørfluefiskeri efter stalling og fiskelykken breder

Råne Elvdal DVD
© scandicangler.com Redaktionen

sig med sommerens aftensol. I flydering kommer man nemt tæt på de ringende fisk uden at de skræmmes. Øverst på elven, der hvor den næsten kun er bæk, der kan man finde udfordrende fluefiskeri blandt træer, og tilsyneladende en mængde myg. På disse stræk bliver der gjort et stort arbejde med fiskepleje, hvilket man kan fordybe sig yderligere i i bonusmaterialet. I sensommeren bider gedden igen lystigt, og visse steder kan man opnå festmåltider med fangst af elvens flodkrebs. Undervejs skildres det øvrige liv langs elven, og de forskellige aktører og tilbud uddybes i ekstramaterialet. Alt i alt i en lækker turistbrochure lavet ud fra fluefiskerens ønskeseddel. Gunnar Westrin runder filmen af med hans bud på elvens betydning og mange kvaliteter. Filmen præges af flotte optagelser i en flot natur, og det er alt i alt en flot produktion, selv om musikken i ny og næ springer bort fra filmens ellers poetiske og afslappede stemning. Tag trygt med på opdagelse ved Råne Elvdal.

Fakta

Titel: Flugfiske i Råne Älvdal
Producent: Mountain Media (2005)
Spilletid: 59 minutter + masser af bonusmateriale med blandt andet fluebinding og portræt af Gunnar Westrin
Format: 4:3 - kun DVD – med svensk eller engelsk tale