Slutningen af maj og begyndelsen af juni er tiden, hvor vores største døgnflueart, Ehpemera danica, som populært kaldes majfluen, træder sin elegante dans og byder åens allerstørste bækørreder op.
Ved mange åer er det faktisk det eneste tidspunkt på året, hvor der er chance for at få selv de største bækørreder til at stige til en tørflue. Det virker helt bizart, at store og ellers så sky bækørreder i den grad kan smide al forsigtighed overbord, optændt af tanken om en ordentligt godbid majfluer. I visse åer kan man opleve massiv aktivitet ved en klækning af majfluer, selv midt på dagen, fra store fisk. I andre åer er hovedreglen, at det først er ud på aftenen, at de helt store vover sig frem.
Der er altså ingen vej uden om lokalkendskab og erfaring. Den bedste taktik er at udvise forsigtighed. Der skal nemlig ikke meget til, før store bækørreder kommer i tanke om, at de egentlig er mistroiske af natur. En forsigtig servering af fluen er alfa og omega! Finder man en ringende fisk, bør man give sig god tid og nærme sig den forsigtigt! Er man lidt usikker på kastelængden, lægges det første kast et stykke fra den, så fisken ikke skræmmes.
Fluen ingen fisk endnu har afvist
Hvad angår fluevalget er jeg blevet en smule overtroisk, og derfor sidder min egen MLH Mayfly på forfanget. Fluen er konstrueret udfra et princip om holdbarhed, og at tid og evner ikke rækker til at kreere kunstværker. For mig at se er fluens aftryk i vandoverfladen langt vigtigere end nuancer og krogstørrelser. Men, hvor det ofte er tilrådeligt at gå ned i krogstørrelse, når det gælder store bækørreder, mener jeg det næsten er lige omvendt under majfluefiskeriet. Jeg går ikke under en krogstørrelse 6.
Grunden til min overtro stammer fra sidste sæson, hvor jeg og et par kammerater ikke oplevede én eneste fisk, som ikke ofrede fluen opmærksomhed. Her følger et lille uddrag af min fiskedagbog fra 2. juni 2003; ”Mens han lydløst entrede åen, sneg jeg mig længere opstrøms fisken og guidede kastene. Majfluen blev serveret og så var fiskelykken vendt. En ypperlig bækørred på 50 centimeter blev landet i den hastigt svindende aftenrøde. En perfekt afslutning på en perfekt fiskedag med en perfekt flue.
Tænk engang et fiskeri på en uge: En fisk på 73, to på 68, en på 50, en på 45 centimeter plus nogle stykker på mellem 40 og 35. Det er næsten for godt til at være sandt, men sandt er det heldigvis. Og fiskene – jah, de er der alle sammen på nær en af de mindre.
Mønsteret på MLH Mayfly er ganske enkelt, når blot man har fået de mest elementære færdigheder foran stikket lært. Det eneste, der kan volde lidt besvær, er at få bindetråden fæstnet på det glatte stykke monofile nylon, som udgør fluens forlængede krop.
Mønster MLH Mayfly
Krog En størrelse 6 til 8 krog og gerne lidt langskaftet. F.eks. B 170 fra Kamasan.
Forlænget bagkrop
Et stykke monofil line 0,45 mm i en længde på ca. 25 mm.
Bindetråd
Brunlig eller olive
Krop
3/4 SLF Finesse dubbing fra Partridge i light olive blandet med 1/4 Hare´s Ear & Antron Blend i farven nature.
Hackle
Et grizzly og et brunt tørfluehackle i en lidt større størrelse end normalt for krogstørrelsen.
step 1
Fastgør bindetråden på krogen. Hvis du ikke har erfaring med forlængede bagkroppe, anbefaler jeg, at du gør som på billedet. Placer nylonlinenovenpå en stoppenål, og vind nogle tørn løst omkring krog, nål og nylon. Giv det monofile stykke noget voks. Tørn derefter bindetråden bagud til den ønskede længde. Bindetråden sikres med en knude. Klip den overskydende line af, sådan at du med en lighter kan smelte en lille kant, som gør at bindetråden ikke glider bagud.
step 2 Det overskydende stykke nylon foran klippes bort. Bindetråden tørnes nu på hele nylonstykket, så der opstår en tapering. Sørg for at være ved krogbøjningen når du stopper.
step 3
Dub bindetråden og tørn ud ad bagkroppen. Lav en whip- finish- knude med fingrene helt ude på spidsen. Tørn bindetråden tilbage som en rib og forsæt nu frem til hvor nylonen slutter.
step 4
Bind de to hackler, ind og tørn dem et efter et, sådan at de fylder rigtig godt. Dub bindetråden ganske let og tørn forsigigt i zig zag frem mod krogøjet, så du ikke lægger fjerstråler ned, men tværtimod rejser dem godt op. Lav hovedet og laker det forsigtigt. Nu er du færdig!
Alternativ kan du ved at spænde et længere stykke nylon ud mellem to fluestik præfabrikere flere kroppe af gangen, så blot linen vokses. Så ligger de jo klar! Jeg laver fire til fem bagkroppe ad gangen ved at spænde den monofile line ud mellem to fluestik. Når jeg klipper bagkroppene fri, lader jeg et lille stykke være til overs, os så skubber jeg en lille metalplade med et hul indover linen og presser den mod bagkroppens afslutning, så lighterens flamme kun lige laver den lille kant, der gør at bindetråden ikke smutter.
Knæk og bræk