Ponoi Tur – Retur

Der var nu gået 2 måneder siden en e-mail pludselig havde oplyst mig om at jeg havde vundet scandicAngler’s Ponoi-konkurrence og skulle til Rusland og fiske laks.

Nu sad jeg spændt i Murmansk lufthavn sammen med en gruppe håbefulde fiskere og ventede på helikopteren, som skulle bringe os videre ud til Ponoi – floden, som efter sigende skulle have verdens største opgang af atlanterhavslaks.

Russisk logistik er ikke altid lige effektiv, men efter nogen tids venten samt en længere bustur gik turen ud over den endeløse tundra i den store helikopter. Og store er de, helikopterne. Med 3 piloter, 19 passagerer, bagage og proviant er det en meget stor humlebi, der i kun 100-200 meters højde virkelig giver følelsen af at flyve.

Udsigten til det uberørte landskab med søer, vandløb, birke- og fyrreskove var betagende. Jeg skulle sammen med fem andre fiskere (to danskere, en svensker, en belgier og en argentiner) fiske ved Loop’s Poroq camp længst oppe af floden.

Allerede inden ankomsten havde vi hørt rygter om svigtende fiskeri og ved landingen kunne Campmanager Sergei fortælle, at fiskeriet desværre var meget stille.

Der er på Ponoi 3 træk af laks i løbet af sæsonen; et forårs-, et sommer- og et efterårstræk. Det var det massive træk af blanke efterårslaks, som overvintrer i floden for først at gyde det følgende år, som vi skulle fiske.

Det var desværre dette efterårstræk som var forsinket, hvilket ikke lovede godt for fiskeriet…

Campen var over al forventning med nye lækre bjælkehytter med brændeovn, stor sauna, fælles spise og fluebinder rum og fine bade- og toiletfaciliteter og Campen lå i fine skovklædte omgivelser tæt på floden.

Efter indkvartering og en hurtig briefing var der lige tid til et par timers fiskeri inden solen gik ned. Fiske-febers redaktør Peter Kirkby fangede hurtigt en mindre laks og ved tilbagekomst til campen kunne hans kammerat Steen berette om en fin 6-7 kilos fisk, som han havde fanget i tredje kast i home pool.

På trods af meldingerne om manglende blankfisk var det derfor ved godt mod at vi gik tidligt i seng for at være udhvilede til morgendagens fiskeri. Desværre levede den første hele dags fiskeri langt fra op til forventningerne, flere af os havde en nuldag. Det var jo ikke lige det, man havde forestillet sig når man havde hørt alle de fantastiske fortællinger om drømmefiskeri efter sølvblanke laks på Kola-halvøen.

Det sløve fiskeri fortsatte på andendagen, men meldinger om blanke laks fra Loop’s Acha-camp 50 km længere nedstrøms samt en mistet blanklaks var med til holde modet oppe hos deltagerne. Vi var overbeviste om, at blanklaksene nok skulle nå op til os.

Fiskeriet foregik både fra land, ved vadning og fra båd. Man fiskede to og to sammen, typisk den ene ved vadning og den anden fra båd. Elven var mange steder forholdsvis langsom og fiskeriet blev derfor koncentreret om de hurtigere passager.

De to af guiderne talte meget lidt engelsk (man kan komme langt med fagter og tegnsprog!), men alle var herlige fyre og gjorde alt for at vi skulle fange fisk.

Undertegnede havde aldrig fisket med tohåndsstang før, så det var spændende at blive bekendt med de lidt længere stænger og anderledes teknik. De farvede laks stod dybt og ofte var det nødvendigt med synkeliner og tunge rørfluer.

Normalt fiskes der en del med enhåndsstang, men ved dette dybere fiskeri har tohåndsstangen selvfølgelig en kæmpe fordel. Det gode vejr og det sløve fiskeri fortsatte desværre indtil torsdag, den anden sidste dag inden afrejse, hvor der blev landet 4 flotte blanklaks og mistet yderligere endnu et par stykker.

Stemningen var på kogepunktet; nu var blanklaksene endelig ankommet og der skulle fiskes igennem indtil helikopteren kom sent fredag eftermiddag. Men ak, selvom der blev fisket intensivt både aften, tidlig morgen og fredag indtil afgang så blev der ikke landet flere blanklaks. Endnu en belæring om hvor uforudsigeligt fiskeri kan være!

Vi blev således afhentet fredag aften i stedet for lørdag morgen af frygt for tåge, hvilket ville kunne forårsage at vi kom for sent til det ugentlige fly fra Murmansk til Helsinki.

Ved hotelovernatningen i Murmansk var der fin lejlighed til at udveksle erfaringer med fiskere fra de andre camps. Fiskerne på Loop’s Acha camp havde med godt 150 laks (ca. halvdelen blanke) til 10 mand haft under middel fiskeri, men dog langt bedre end det vi havde oplevet med 46 laks (4 blanke) til 6 mand.

Længere nedstrøms på Frontier’s camp havde de oplevet et fantastisk efterårsfiskeriet med masser af store, aggressive og blanke laks. Jeg talte med en amerikaner, som havde landet 83 laks på de seks dage…

Alt i alt var ugen på Ponoi en kæmpe oplevelse på trods af det svigtende fiskeri. Naturen, campen, guiderne kunne ikke være meget bedre og specielt at ingen i gruppen lod sig slå ud gjorde, at vi alle havde en rigtig god uge.