Bonefish på tørflue – Los Roques

Den lavvandede strand lå på øens læside, og kun små krusninger gled ind mod det gyldne sand. Strandens klare vand fik længere ude en mørk turkis farve. Derude sprang større rovfisk af og til flere meter hen over vandet i jagten på byttefisk. De store mængder af byttefisk, som normalt holder til langs stranden var ikke i syne, men spredte stimer svømmede stadig rundt inde i vandkanten.

Det er helt herinde bonefish holder af at patruljere. Pete gik et par meter foran mig med en flydende Gummy Minnow i hånden, og fluelinen klar til kast. De fem lyse grålige silhuetter, som langsomt bevægede sig hen imod os, var ikke svære at se.

Fisken længst til højre var nærmest ved at strande, og både dens ryg- og halefinne stak ud af vandet. Mens vi begge kryb ned i den for fluefiskere velkendte jeg-har-set-den-positur, præsenterede Pete forsigtigt sin flue et godt stykke foran fiskene.

Da fiskene nærmede sig, gav han den flydende flue et par nøk. Den forreste fisk skiftede retning mod fluen for et nærmere kig, men den lod sig ikke narre. Den næste fisk var mere ivrig, og den inhalerede fluen med stor beslutsomhed og et hørbart plop.

Da Pete havde givet tilslag og fisken ræsede af sted i høj fart, begyndte vores hjerter atter at slå. Få minutter senere blev fluen fjernet fra en sølvskinnende bonefish med nærmest gullig ryg og helt transparente finner. Mens den langsomt svømmede væk kunne vi ikke lade være med at grine af spændingen, og det lidt absurde i at fange bonefish på tørflue.

Los Roques bonefish

Bonefish er, med deres bløde tandløse mund med overbid, specialiserede i at leve af rejer, krabber, orme og andet godt, som de finder på bunden. Denne type fødeemner udgør hovedparten af bonefishens kost de fleste steder. Der findes dog et sted, hvor bonefishens menu er ganske anderledes.

Siden øgruppen Los Roques i Venezuela blev opdaget som fluefiske destination i slutningen af firserne, har det været tydeligt, at en stor del af bonefishen som findes her, lever specielt af småfisk. Det skyldes logisk nok, at der findes store stimer af småfisk omkring øgruppen det meste af året.

Småfiskene er Big-eye Anchovies (Anchoa Lamprotaenia), og de findes langs strandene ved hovedparten af øerne. Dette muliggør et fiskeri efter bonefish, som er anderledes end det traditionelle fluefiskeri, som bedrives på Los Roques berømte pancake flats.

Men også et anderledes fluefiskeri end det, som bedrives efter bonefish andre steder i verden. Bonefish cruiser rundt på jagt efter småfiskene både enkeltvis og i store stimer med hundredvis af fisk. Andre fiskearter som forskellige typer af jacks, blue runners og småtun smovser også i småfiskene, men de jager oftest i stimer som indkredser en stime småfisk, inden de går amok og pisker rundt i overfladen efter de chanceløse småfisk.

Bonefish deltager sjældent i denne form for ædegilde, men de holder sig tit i nærheden og kigger efter sårede fisk. Det er i forbindelse med sårede fisk at fugle og i særdeleshed pelikaner kommer ind i billedet.

Pelikan angreb

Det karakteristiske plask som en pelikan laver, når den styrtdykker ned i en stime småfisk, er et klart signal til bonefish om et nemt måltid.

Bonefishen er med raketfart henne ved pelikanen, som nu sidder med næbbet fyldt med vand og småfisk. I klart vand er det somme tider muligt, at se bonefish svømme fra flere retninger mod en pelikan, der kun akkurat er kommet tilbage til overfladen. Ikke nok med at bonefishen hurtigt samler rystede småfisk op, den vil sågar også prøve på at åbne næbbet på pelikanen, mens den forsøger at si vandet fra småfiskene.

Når en pelikan som netop har dykket efter fisk padler febrilsk baglæns i overfladen med hele næbbet fyldt med vand, så er det et sikkert tegn på, at den bliver trynet af en eller flere bonefish. Ofte ser man også hektiske finner i overfladen tæt ved pelikanen. Nu gælder det om at være hurtig.

En ophidset bonefish tæt ved en pelikan er væsentligt mindre vagtsom end i andre situationer. En fiskeimitation kastet ved siden af pelikanen, mens den sier vand fra næbbet, vil ofte udløse et hug. Ingen grund til at pointere at dette er et spændende fiskeri, og at det sandsynligvist er det eneste sted i verden, hvor man kan drive sightfishing på denne måde.

Kastet skal selvsagt være præcist, ellers risikerer man med ende med en pelikan for enden af forfanget. En situation som ingen af parterne vil bryde sig om. Det hænder desværre alligevel, og med årene har pelikanerne derfor lært at være på vagt overfor mennesker, som vifter med lange tynde stænger, og de holder sig gerne lidt på afstand.

Den flydende Gummy Minnow

Da Blane Chocklett opfandt fluen Gummy Minnow varede det ikke længe før fluefiskere fandt ud af, at den var den perfekte flue til de fiskespisende bonefish på Los Roques. Gummy Minnow er stadig en af de allerbedste og mest vellignende fluer at medbringe til Los Roques, undtagen til fiskeriet på pancake flatsene.

Man kunne få den opfattelse, at det er nemt og uden den store udfordring at fange en bonefish på Los Roques. Men hvis du kan se en fisk, så er der store chancer for at den allerede har set dig. Hvis den ikke bliver skræmt, så vil den under alle omstændigheder være mere på vagt. Ofte vil du opleve at de ignorerer selv de mest velbundne Gummy Minnows eller bare svømmer væk, så snart fluen lander på vandet.

På min første tur til Los Roques blev jeg opmærksom på, hvordan bonefish af og til gik op og tog døde eller sårede småfisk i overfladen. Ikke kun når der var pelikaner i nærheden, men også af og til hvis de passerede en fisk, mens de patruljerede en strandkant. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at dette måske var løsningen til de bonefish, som virkede helt fokuserede på småfisk og deres bevægelser – eller mangel på samme.

Et år senere var jeg tilbage med en flueæske, som indeholdt et par flydende fiskeimitationer. En slank popper, en flue af mylarrør og en Gummy Minnow, som jeg havde stukket nogle skumstykker i. De sidstnævnte to flød ikke for godt og popperen virkede lidt for voldsom. Fiskeriet var rigtigt godt, og det var først den næstsidste dag, at jeg alvor gav det tørre en chance. Jeg havde fundet et lille område, der lå omkranset af mangrove på tre sider, for enden af strand. Der var kun en ganske lille kanal som forbindelse til åbent vand.

Vandet var kun en fod dybt, det var krystalklart og der var hundredvis af småfisk, som havde fundet læ herinde. Jeg stod og beundrede dette naturlige akvarium, da en stor bonefish pludselig viste sig i poolen og begyndte at afsøge kanten. Mens den var længst væk lavede jeg et forsigtigt rullekast. Da fisken nærmede sig strippede jeg fluen langsomt ind, men uden gevinst – bonefishen så ikke ud til at bemærke hverken mig eller fluen og svømmede ud af poolen igen. To minutter senere var bonefishen tilbage, svømmede sin runde og forsvandt igen.

Det gentog sig flere gange, og jeg præsenterede flere fluer ganske forsigtigt uden at få den mindste interesse fra bonefishen. I mellemtiden begyndte myggene at vise interesse for mig, og jeg besluttede mig for, at det måtte være alt eller intet næste gang.

Jeg bandt min flydende Gummy Minnow på og kastede den ud i rigelig god tid. Da fisken igen kom forbi skiftede den afslappet retning mod fluen, stillede sig dernæst nærmest lodret under den og sugede den ned med, hvad der for mig lød som et højlydt slurp. Jeg havde svært ved at tro det.

En stor bonefish havde netop taget min flydende flue, som havde ligget bomstille i vandet lige foran mig. Jeg gav impulsivt et tørflue-tilslag, hvilket fik fisken til at cirkle en omgang i poolen, for derefter at sætte af mod kanalen. Her løsnede krogen sig desværre, men det betød ikke stort, jeg følte stadig, at jeg havde oplevet noget ud over det sædvanlige. Jeg listede af sted med et snedigt smil og et par myggebid i ansigtet.

Sådan fiskes “tørfluen”

Siden den dag er den flydende Gummy minnow blevet finpudset og testet på flere ture til Los Roques. På en tur for nyligt fiskede Peter Vikanis og jeg næsten udelukkende med denne flue. Det tager lidt tid at finde melodien, men den kan være giftig, selv på tidspunkter hvor andre fluer ikke ser ud til at virke.

Nøglen til at udløse hugget ligger i, hvor meget man bevæger fluen. At kroge bonefishen er en anden problemstilling, som med almindeligt tørflue kan det volde problemer. Vi har fundet ud at, at et monofilt forfang og forfangspids giver det bedste resultat i forhold til flourocarbon forfang.

Selv en spids af flourocarbon vil før eller siden trække fluen under og give færre hug. Selv om det er ganske anderledes fiskeri end det traditionelle flatsfiskeri efter tailende bonefish, så er dette en mindst ligeså spændende form for sightfishing, og det er tilmed et nyt kapitel i bonefishfiskeriets historie så vidt jeg ved.

Flere andre arter har også fundet de flydende Gummy Minnows interessante, uanset om de har ligget stille eller været fisket strippende i overfladen. Det gælder både jacks, mindre tun og babytarpon i mangroverne. Kunne jeg bare komme tilbage snarest…

Sådan binder du en flydende Gummy Minnow

Som det gælder for den originale synkende udgave, så er der nærmere tale om at samle eller folde en flue, i stedet for at binde en flue, når der skal laves flydende Gummy Minnows.

I stedet for at bruge flere lag, så bruges der kun et lag Siliskin til denne flue. Siliskindet foldes og limes omkring et rundt skumstykke, som er fæstnet ved krogøjet. Skum som normalt anvendes til boobie fluerne er perfekt til fluen. For at gøre fluen mest realistisk set nedefra, så folder vi Siliskindet omkring krogen nedefra og op.

Ved at lave et lille hul eller slidse i Siliskindet med en skalpel forud for operationen, så er det muligt at tråde Siliskindet på krogen. På denne måde får man en fin glat skinnende bug på fluen, mens sømmen ligger på ryggen.

Denne metode kræver normalt lidt øvelse, og de første par gange har Siliskindet en tendens til at klæbe alle andre steder end omkring krogen. Det giver dog et resultat som virker bedre på kræsne fisk. Til Los Roques imitationen har det virket bedst med Siliskin i farven Prismatic Silver.

Øjnene er sorte Stick on Eyes, som dækkes af et tyndt lag epoxy for ekstra holdbarhed. Typisk har vi brugt Tiemcos 811s krog i størrelse 4 eller tilsvarende kroge.

Fluens totale længde er omkring 6 cm. Ved at bruge to stykker skum kan du lave fluen på en større krog til tarpon eller andre arter og stadig holde den flydende.