Share |

Teeny runningline

scandicAngler.com har prøvet en af markedets mange runningliner. Læs udfaldet !

Gennem et stykke tid har jeg fisket med en running-line fra den amerikanske lineproducent Teeny. Linen findes i to tykkelser. En med en diameter på 0.032 til tohåndsstænger, der dækker lineklasserne fra 8 til 11, og en med en diameter på 0.029, som er beregnet til fiskeri med enhåndstænger fra klasse 5 til 9.

Jeg har brugt 0.029 linen til både kystfiskeri og til laksefiskeri i en norsk elv. Da jeg først fik den i hånden var jeg noget skeptisk, fordi den var meget nubret i forhold til andre running-liner på markedet, som har en langt mere ensartet og jævn coating (overflade). Den højorange line virkede dog alligevel glat den ujævne overflade til trods. Så jeg var en smule i tvivl om, hvordan linen ville føles at kaste med. Sikken en overraskelse jeg fik ! Skydeegenskaberne er ganske enkelt formidable, og med den rette timing i kastet suser linen ubesværet ud gennem fluestangens øjer. Måske skyldes linens gode performance, at balancen mellem den ujævne overflade i et glat materiale, er lige præcis så den yder den modstand i kastet, som er med til at give linen den rette modstand, og dermed også den rette hastighed. Jeg ved det ikke , men det er et forsigtigt gæt. To andre gode egenskaber er at linen er ganske slidstærk og flyder godt. Begge ting, som jeg sætter pris på i mit fiskeri. Jeg må indrømme, at den sidder på flere af mine fluehjul lige nu. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den hører til blandt de allerbedste bud på rigtig god en running-line lige nu, selv om det kan være svært at være 100 % opdateret med den hastighed produktudviklingen har. Denne running- line er set til kr. 228 og forhandles blandt andre af forretningerne Korsholm og Salmon Fly.

Facebook Comments Box