Linedansen – om liner til tohåndsstangen

Går turen til Norge efter laks den kommende sommer - Så er her lige en guide til linevalg til tohåndsstangen..

Det ser legende let ud når den øvede kaster med en lang tohåndsstang ligger sin line elegant ud over vandløbet. Og det behøver heller ikke at være så svært. Selv om det vellykkede kast har meget at gøre med kasterens erfaring og kunnen, så ligger en stor del af hemmeligheden bag linens vellykkede dans over vandet i sammensætningen af line og stang, og ikke mindst i det rette valg af stang og line til opgaven.

Linedanseren er således ikke meget bevendt, hvis han ikke har den rette balancestang eller line at gå på så at sige. Udgangspunktet bør ligge i at finde den rette balancestang til linedansen. En stang som kasteren føler sig tryg ved. Kasteren må tage et kig på omgivelserne og opgaven, og finde ud af hvilke og hvor store fisk der skal fanges, hvor stort vandet er og hvilke typer af kast forholdene giver mulighed for. Moden skifter i tide og utide blandt stangproducenter og markedet for tohåndsstænger er i dag større end nogensinde. Seneste bølge er de såkaldte switch stænger, som ligger i grænselandet mellem enhånds- og tohåndsstænger. I grove træk er rettesnoren dog, at lette korte stænger hører til mindre vande med mindre fisk, og at lange kraftige stænger hører til store vande med store fisk. Prøv således at afstemme dit behov for tohåndsstang ud fra hvor du vil benytte den. Søg hjælp hos lokale fluefiskere i området eller i områdets lokale grejbutik. Når du vælger tohåndsstang første gang har du sandsynligvis allerede fisket med enhåndsfluestang, og du har måske derfor allerede en fornemmelse for, hvilken type aktion du befinder dig godt med. De forskellige aktioner viser sig nemlig væsentligt tydeligere i tohåndsstænger, og første afgørende punkt i den rigtige grejsammensætning er en god harmoni mellem stang og kaster. Prøv derfor en række forskellige tohåndsstænger forud for et køb.

Når trangen til at blive linedanser melder sig, opstår der naturligt spørgsmålet, hvorfor har man brug for så lang en balancestang? Eller måske rettere hvorfor skal man overhovedet fiske med tohåndsstang frem for enhåndsstang? Den amerikanske tradition foreskrev ganske vist brug af enhåndsstænger til laksefiskeri, men de seneste år har tilført en eksplosion af amerikanske tohåndsstænger. Der er flere gode grunde til at tage de lange stænger i brug. Dels kaster man med tohåndsstangen relativt langt relativt nemt, dels kontrollerer man nemmere linen og dermed fluens gang i vandet. Undtaget er dog tørfluefiskeriet, hvor det er afgørende at man kan styre linens fart med den ene hånd fri. Ser man fysisk på sagen, er der meget logik i det nemme tohåndskast. En tungere masse sættes i fart i en større højde end ved et enhåndskast i samme klasse. Finder man den rette sammensætning og opnår den rette kraftoverførsel er kastet derfor i princippet

legende let. Der er her linevalget bliver det afgørende led i kæden. Lad os tage et kig på de forskellige typer liner til tohåndsfiskeri. I dag benyttes hovedsageligt skydehovedsystemer til tohåndsfiskeri. Årsagen skal findes i de mange fiske- og ikke mindst tilpasningsmuligheder der åbner sig med brugen af skydehoveder. Grundlæggende tilpasses skydehovedets vægt stangens klasse og formåen, mens skydehovedets længde bestemmes ud fra ønsket kastelængde, forholdene ved fiskevandet og ikke mindst stangens længde. En stor fordel ved skydehovederne er, at de alle ganske korte og derfor er det nemt at skifte og opbevare dem. Det kan være afgørende for succes, at kunne skifte densiteten på sit skydehoved i en fart, så en ny fiskedybde opnås.

Skydehoveder er i dag et raffineret redskab som findes i et utal af længder, vægte, former og farver. I hver ende af skalaen findes rendyrkede skydehoveder til henholdsvis overhånds- og underkast. Linen lavet til overhåndskast har typisk vægten fordelt ligeligt over det meste af skydehovedet og slutter i en fronttapering, hvorimod skydehovedet til underhåndskast har hovedparten af vægten placeret bagerst og er dermed mere jævnt taperet mod spidsen. Der er en række producenter af skydehoveder på markedet, men herhjemme dominerer Guideline, Loop og Vision. Tidligere var der markante forskelle på ideologien bag mærkernes skydehoveder, men i dag er udvalget så stort at de fleste producenter kan matche dit behov. Vær opmærksom på, at selv om producenterne bruger samme vægtklasser, så kan linernes vægt godt varierer en hel del. Selv på færdige liner klar til brug kan vægtene variere helt op til tyve procent.

I den store og hastigt voksende jungle af skydehoveder tilbydes et hav af forskellige længder og densiteter. Hvis man skulle tro lineproducenterne burde enhver tohåndsfluefisker have et stort arsenal af liner med sig ved vandet for at kunne gøre det hele rigtigt. Der er imidlertid ofte kun tale om få nødvendige liner for at afdække mulighederne ved et enkelt vandløb. Er man tohåndsfluefisker over hele sæsonen og i flere vande, så kan antallet af liner alligevel godt løbe op. Er man nybegynder er det dog tilrådeligt ikke at kaste sig ud i alt for mange liner fra starten. Hellere vælge et par forskellige og så lære at kaste og kontrollere dem godt. Som begynder bør man undgå de hurtigsynkende skydehoveder uanset forholdene. De tunge hoveder kan ødelægge enhver trang til at kaste med tohåndsstang, da de kan forekomme umulig at hive op af vandet. Hellere fiske fluen lidt højere i vandet og gøre det effektivt. Et alternativ til de synkende skydehoveder er sink tip linerne, som med den moderne produktionsteknologi er kommet stærkt igen. Hvor der tidligere var en ringe balance mellem den tunge spids og den flydende krop på linen, så er der i dag rigtigt gode liner at finde i denne kategori. Ofte kan et skydehoved med en synke tre spids bringe fluen rigeligt langt ned i vandet til at udløse hugget, og det er alt andet lige nemmere at løfte den af vandet til at nyt kast frem for et helt synkende skydehoved. Den flydende del af skydehovedet er tilmed meget nemmere styre for fiskeren og giver dermed i sidste ende en bedre kontrol af fluen.

Skydehovedet er kun kastevægten i grejsammensætningen og det skal efterfølges af en running line eller shooting line for at komme ud til fisken ved lange kast. Begreberne blandes tit sammen, men kort fortalt er en running line en coatet skydeline og en shooting line er en skydeline uden coating, typisk en monofil line. Der er mange holdninger til skydeliner og kombinationerne af dem med skydehovederne, men overordnet kan der tilskrives mere kontrol og følelse af en normal flueline til den coatede runningline, hvorimod den monofile shooting line er sværere at styre men giver længere kast for de fleste kastere. Et ikke uvæsentligt led i grejsammensætningen er samlingen mellem skydehoved og skydeline. Det kan gøres på mange måder og det handler i bund og grund om kasterens forfængelighed hvad angår linens modstand gennem stangens øjer. Flere og flere liner

dukker op med færdige løkker eller loops monteret fra fabrikken. De giver en nem og hurtig samling men mange af dem er ganske stive og løber ikke smidigt gennem stangens øjne. Det optimale men også mest tidskrævende er at lave løkker på skydehovedets kerne. Det giver den mindste og mest smidige samling og dermed den mindste friktion gennem øjerne. Tilsvarende er det ideelt at lave en løkke kun på kernen af den coatede runningline, mens det på den monofile shooting line må anbefales at ty til et loop bundet ved hjælp af en non-slip-loop knude eller en kirurg-knude. Uanset valget er det vigtigste at samling er stærk. Test det altid inden du starter fiskeriet. Som en kombination mellem de hele flueliner og skydehoveder findes multitip linerne, som i dag findes i de fleste producenters sortimenter af tohåndsliner. Der laves både multitip skydehoveder og hele

flueliner med multitip. For begges vedkommende er princippet at samle flere liner i en, så forskellige fiskedybder kan opnås ved at skifte linens spids. Typisk er spidserne mellem tre og fem meter lange. Vi har haft gode erfaringer med at tilpasse egne multitip liner til tohåndsstængerne. Ved at investere i forskellige densiteter af tips i samme længde og vægt, er det blot at finde den rette længe og vægt til den resterende bagerste del af skydehovedet. Blandt andet RIO og Scientific Anglers har de enkelte tips til salg i deres sortimenter. Ved at tage udgangspunkt i spidsen har det vist sig ganske enkelt at tilpasse den sidste del af kastevægten ud fra en given ideal længde og vægt på det samlede skydehoved. Især i forbindelse med underhåndskast giver det en god mulighed for at tune sin line individuelt til den givne stang. Den store fordel er naturligvis, at når først det samlede set up en gang sidder i skabet, så har man pludselig alle mulige fiskedybder til rådighed uden at

skulle bekymre sig om tilpasning. Et lynhurtigt skift fra en intermediate spids til en synke seks spids kan nemt være udslagsgivende for laksens hug. Tilbage står de hele tohåndsflueliner. De ligger i reglen tæt op af de klassiske speyliner, hvor udgangspunktet er at bære en ganske lang line i luften under kastet. Det er muligt at købe helt traditionelle speyliner, hvor linens klump er helt op mod femogtyve meter lang. De fleste af de moderne speyliner har dog kortere klumper på femten til tyve meter. Det er ikke en opgave for begynderen at kaste sig ud i speykastet, da de nødvendige lange kastebevægelser kræver god timing og plads. Det kan læres men følingen med disse liner er nemmere at opnå gennem indledende træning med skydehoveder. Da speykastet kræver et løft af en lang line ude på vandet, findes det største udvalg i flydende udgaver. Det vil være fysisk umuligt at løfte tyve meter

hurtigsynkende line op til et nyt speykast. Det korte af det lange er, at linerne til tohåndsstangen skal vælges med lidt større omhu end til enhåndsstangen. Når sammensætningen er rigtig står du til gengæld med udstyr, som afdækker vandets muligheder bedre, og som meter for meter i kastet kræver færre kræfter at håndtere end en tilsvarende enhåndsudrustning. Tohåndslinerne giver større kontrol over fluens gang i såvel vandets bredde som dybde. Uden at skabe unødig vaklen og panik under linedansen, så er der yderligere faktorer at tage højde for i den samlede tohånds grejsammensætning. Det hele handler om at overføre stangens kraft til fluelinen for at få denne til at bevæge sig ud over vandet efterfulgt af forfang og flue. Både forfang og flue er væsentlige faktorer i linedanserens balancekunst, da fluens vægt og vindmodstand nemt kan forstyrre linens ellers elegante færd over vandet. En tommelfingerregel er at korte kraftige forfang kan bære store fluer, hvorimod en lille flue kan præsenteres nænsomt for en sky fisk ved hjælp at et langt og tyndt forfang. Linedans er ikke den nemmeste bedrift. Foruden de mange muligheder i sammensætning af udstyret lurer en række andre faktorer der kan påvirke den fuldendte balancekunst. Vadedybde, din egen højde samt vind og vejr har også en finger med i spillet. Fluelinen ofte det afgørende element i sagen. Alt for ofte har fluefiskere opgivet tohåndsfiskeriet på grund af en grejsammensætning, som ingen linedanser kan finde balance med. En linedans kræver først og fremmest den rigtige line.