Tana 2004

Laksefiskeri byder i reglen på gode år og på dårlige år afhængigt af opgangen. Få havde imidlertid drømt om, at der kunne være så få laks i den store elv mod nord…

1928 blev blandt andet husket for en god opgang og ikke mindst Henrik Henriksens enorme rekordlaks på knap 36 kg. 1962 huskes især af Ivar Hauge, der det år fangede to fantastiske laks på henholdsvis 31 og 34 kg. Mange år igennem tiden huskes af generationer for et formidabelt fiskeri, store opgange eller voldsomme fisk, der virkede for store til at kunne landes på sportsfiskegrej. Alt sammen minder og historier der skaber en lakse elv set ud fra sportsfiskerens synspunkt. 2004 bliver næppe en sådan sæson. I skrivende stund har ingen kunnet mindes en sæson med så få laks i elven. Ingen kender årsagen, men findes svaret et sted, så vil det uden tvivl være netop dette, som dette tomme og sorte år vil blive husket for. Det skal selvfølgelig straks understreges, at elven ikke i bogstaveligste forstand har været uden laks, for der har da været nogle få og også sammenhængende dage, hvor der er landet helt godt med endda flotte fisk. Det er dog intet at sammenligne med elvens normale og relativt stabile opgang. Mange fluefiskere har netop fundet ro i sjælen ved at fiske langs Tana, da elven jo altid har nogen opgang – under alle omstændigheder en massiv opgang af smålaks. Om året i år var undtagelsen der bekræfter reglen står endnu i det uvisse, men der blev i sjælden grad gisnet om det svigtende fiskeri; har erhvervsfiskerne tømt fjorden for fisk? Vandet kan da ikke være varmt – eller for koldt? Så lav er vandstanden da heller ikke… Havet var vist særligt koldt i år? Er alle fisk allerede gået op i elven? Har havlusene fået bugt med laksen? På torsdag står månen vist rigtigt…

Alt sammen spørgsmål uden fornuftige svar, og som ugerne gik, spørgsmål uden svar overhovedet. Selv gamle August, der har fisket langs elven i mere end en menneskealder, havde ikke en lignende sæson i frisk erindring. Men tiden læger måske alligevel alle sår. Det skal blive spændende at se hvad årets fangststatistik har at fortælle. For første gang blev man officielt afkrævet fangstrapport via et depositum, der først blev tilbagebetalt mod indlevering af rapporten, der indgik som en del af fiskekortet. Godt initiativ men måske ikke det bedste år at starte den form for registrering på. De fleste elve i Norge har lidt i år, og kun få elve har haft perioder med godt fiskeri, men det skal er interessant at se, om Tana Elven fortsat kan toppe laksestatistikkerne, som den har tradition for at gøre. Selv om jeg ankom til en Storfossen Camping med beboerne nede på laveste ambitionsniveau, selv om mange gode fiskere ikke så skyggen af en laks på deres tur, selv om myggene bed det bedste de havde lært, og selv om den norske stat fortsat gør livet barskt for tørstige tilrejsende fiskere – så var der lysglimt i årets laksefiskeri.

Daniel Salley har været en flittig gæst ved Tana de seneste år, og hvert år har han haft skiftende fiskekolleger med sig fra Frankrig. I år var der imidlertid en større gruppe franskmænd på i alt fem personer, heriblandt den erfarne laksefisker Laurent Bonétat. Ud over at excellere i både røde, hvide og mousserende vine fra sine hjemlige egne, så kunne Laurent også fiske laks. Efter et par dages fiskeri med et par små landede laks kunne Laurent annoncere, at han nu havde rundet hundrede fluefangede laks. Det var hans første besøg ved Tana elven, og de mange laks havde han tidligere primært fanget i Rusland og UK – kun et fåtal var landet hjemme i Frankrig, hvor laksen de fleste steder har trange kår. Laurent havde mere end den lokale drue i ærmet, han havde også medbragt en serie enkle fluer, hvis karakteristika var en kombineret brunlig hår- og fjervinge. Fjeren kunne ingen på stående fod identificere, og da Laurent var lukket som en østers uanset hvor mange franske dråber – eller skotske ditto han fik indenbords, så forblev fjeren et mysterium.

Om det var fluen eller fiskeren der gjorde udslaget, så var der i hvert tilfælde ikke meget mystik over hans landede fisk. Laurent fik en pæn omgang fisk med sig til Frankrig fra hans første besøg til Tana, og han husker med garanti året som noget særligt. I begyndelsen af Laurents sidste uge ved elven, mens årets opgang åbenbart toppede (alle troede naturligvis at det bare var startskuddet), og mens han fiskede i en af Storfossens mest produktive kulper – da gik hans hidtil største laks til biddet. Efter en imponerende fight fra laksens side, kunne Laurent og den gruppe fiskere, der efterhånden var stimlet sammen, omsider lande en flot blank fisk på ca. 14,5 kg. Laurent kunne uden problemer pille den lille dobbeltkrog ud af laksens kæbe, modhagerne var nemlig fjernet. Laurent fiskede ofte i rene C&R vande, så for ikke at skulle sortere i sine fluer, så var han konsekvent gået over til modhageløse kroge. Laurent kunne kun tage den lange vej retur som en glad mand. Dels havde han rundet sine hundrede laks fanget på flue, dels havde han sat ny personlig rekord. Sæsonen 2004 virkede ikke afskrækkende på Laurent, selvom hans kammerater sikkert er returneret med formaninger om, at fiskeriet absolut ikke blev bedre end de dage, netop han havde valgt. Det evige lakselotteri have fundet sin vinder.

Minken på sporet

Svenske Niclas Dansson, der sidste år brillerede med en række flotte storlaks, var igen på pletten sammen med fiskekammeraterne, Magnus, Jimmy og Peter. Niclas, der ikke havde haft en blank dag ved elven i årevis, var tydeligt bekymret over tingenes tilstand den første aften. Men borte var bekymringerne, da han langt ude i strømmen pludselig havde fast kontakt med nok en af elvens storlaks. Fisken havde taget fluen på et af de steder i elven, hvor det er noget af en kunst bare at stå oprejst, og den flotte 11,5 kilos fisk blev, ikke uden dramatik, håndlandet på noget dybere vand end det normalt er kutyme. Samme nat kunne kammeraten Jimmy lande en blank laks på godt 8 kilo, og de hårdtarbejdende svenskere kunne fejre fælles triumfer. Lidet vidste de, at fiskeriet nu snart gik i stå.

De fire svenskere er særdeles ivrige fiskere, og de havde ingenlunde i sinde at hvile på elvens ugentlige hviledag om søndagen. De havde bilen fyldt med alskens isenkram, der aldrig har været tiltænkt en elv, eller en laks for den sags skyld. Store pirke, kulørte gummidyr og kraftige stænger monteret med grove kaffemøller. På hviledagene skulle der fiskes i fjorden eller på havet, og hvad elven i år savnede af laks, de kom tifold tilbage ude i det salte. To gange returnerede de med muntre stemmer, store armbevægelser og masser af fisk. Et orgie af fileter fra sej, torsk, havkat, samt nogle gedigne fladfisk – endda en enkelt flynder. På den sidste tur oplevede de et guddommeligt vejr med blå himmel, havblik, en strålende midnatssol og ikke mindst et veritabelt tag-selv-bord af fisk, der senere resulterede i omkring 100 kilo fisk i fryseren. Der var friske fisk til alle i deres nærhed…

Nogle få fluefiskere bliver ramt af en besynderlige bacille, der først resulterer i anskaffelsen af uhørt mange sjældne fjer i alverdens giftige kulører, hvorefter de efter detaljerede beskrivelse bindes på særlige kroge sammen med fornem silke, guld og sølv. Klassiske laksefluer er for viderekomne, men når en fisker slår en hel æske fyldt med sådanne kræ op ved elven, så er det bestemt et smukt syn – og en stor præstation, hvis fluerne er hjemmegjorte. En sådan æske kunne danske Niels Have stolt hive op af rygsækken i år, og han havde sat sig i hovedet, at i år skulle der laks på land på et par af mesterværkerne. Som sagt så gjort. Efter ihærdigt fiskeri på en af elvens sikre storlaksespots var der pludseligt godt træk i den fine Black Doctor. Om det så er på klassisk vis eller ej, så blev fisken holdt hårdt og den kunne hurtigt landes. 7 kilo laks lå på bredden, og de klassiske fluer var tilbage på tronen for en stund. Det lykkedes et par dage efter Niels at gøre sig selv kunsten efter. Samme kulp, samme flue og nok en stor laks gik til biddet. Niels’ 16 fods stang lå vandret ud over elven ovenfor korken, men denne gang kunne forfanget ikke modstå presset, og med et smæld var Niels befriet for både laks og læge.

Den bitre ende

Opgangen døde ud inden den var kommet rigtigt i gang, og i midten af uge 28 var elven stendød. Der blev kun fanget ganske ganske få og relativt små fisk. Selv de mest sejlivede laksefiskere gav efterhånden op, da der i dagevis ikke var nogen udvikling i fiskeriet, og klagesangene fra fiskerne ude på fjorden nåede helt op til Storfossen – de fangede overhovedet ingen laks i garnene derude. Særligt bittert var det selvfølgeligt for de tilrejsende, der netop havde planlagt disse dage som årets laksefiskeri. Men der var god plads til de sidste fiskere, da mange simpelthen afkortede deres tur og lod laks – eller mangel på samme – være laks. Kulpe der normalt kan holde en pæn kø af ivrige fiskere, de stod pludseligt tomme og golde hen. Den daglige masen og sludren ved køb af fiskekortet i kiosken, den blev afløst af daglig undren over nok en ny bundrekord for antal fiskere på tavlen. Den seneste uger har desværre ikke kunnet melde nogen bedring af fiskeriet deroppe, så mens vi venter i spænding på den mulige årsag til den svigtende opgang, så kan vi så småt begynde at se frem mod nok en sæson, hvor fiskerne og forhåbentlig også laksen atter vender tilbage til Tana.