Laks til alle!

Høje forventninger…

Selvom jeg kun fik mulighed for at fiske meget lidt i Nausta sidste år, glemmer jeg ikke den specielle fornemmelse, det var at lægge fluen ud over denne smukke klarvandede elv. Det var næsten for godt til at være sandt. Jeg mødte ikke andre fiskere, jeg så masser af fisk, og jeg fik fisk på land - det var svært at forestille sig bedre. En anden ting, der gjorde mit første møde med Nausta endnu mere specielt, var, at jeg vidste, at det kun var "ægte" Nausta-laks, jeg fiskede efter. Det er nemlig kun disse, der er stærke nok til at forcere den kraftige Naustdalsfos næsten lige ved udmundingen. Fossen fungerer som en meget effektiv, naturlig stoppeklods for laksefisk, der ikke er opvokset her. Derfor er der ikke nogen tvivl om, at de laks, der opholder sig over fossen, er vaskeægte Naustalaks opvokset lige her i elven. Forventningerne til dette års lakseekspedition til Nausta var derfor endnu højere, nu hvor jeg vidste, hvad der kunne vente os. Det var der flere grunde til, og den primære var selvfølgelig fiskeriet, men også huset vi skulle bo i, og omgivelserne havde meget at leve op til, og vi blev ikke skuffede! Huset, vi boede i, var et kæmpestort luksushus placeret således, at vi kunne sidde på terrassen og se ud over de mest eftertragtede zoner af Nausta. En af disse zoner døbte vi "millionær-zonen", og som navnet siger, er den ikke billig at fiske på, og det er da normalt heller ikke folk med en gennemsnitlig indkomst, der fisker her.

Laksemeldinger..!

Jeg tænkte meget på fiskeriet og laksene i Nausta i ugerne op til afgangen. Dette skyldtes de positive meldinger Atle, min gode ven, og vores guide under opholdet i Nausta, kom med. De lød blandt andet "…der er meget vand i elven i øjeblikket, men det falder langsomt nu, og det vil formentlig give perfekte forhold. Selvom vandstanden er høj, bliver der fanget mange laks!". En anden melding lød "6 mænd fangede, i en uge, først på sæsonen ca. 150 laks tilsammen!". Sådanne meldinger er noget, der kan sætte laksefeberen i vejret, og det sidste stykke tid inden afgang gik mine tanker mange gange tilbage til Nausta. Jeg håbede så inderligt at vejret ville være med os, så vi kunne få os et lakseeventyr af de bedre… Sol, sol og atter sol Vi forlod det typiske danske sommervejr, som stod på temperaturer omkring, eller under 20 grader, tilsat lidt regn og blæst, hvilket vel egentlig ville være okay vejr for en laksetur. Men på vej mod Nausta blev vejret kun bedre og varmere. Området nord for Bergen, som Naustdalen ligger i, har ellers ry for at være et af Europas allermest regnfulde områder, og hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at vi var drejet fra et forkert sted og var havnet i Sydeuropa. Hele perioden stod den på sol og varme, og da barometret samtidig stod på "meget stabil", betød det, at vi ikke så skyggen af regn. De første par dage var forholdene alligevel gode for fiskeriet, da der stadig var tilpas høj vandstand til, at laksene ”gad” vandre op i elven. Vandstanden blev dog i løbet af ugen ved med at falde, grundet den manglede nedbør, og sidst på ugen var vandstanden faldet så meget, at vi begyndte at tvivle på opgangen. Vi blev bakket op i vores antagelser af den opstillede laksetæller, som de første dage talte mange laks på vej på gydefærd, mens den talte langsommere som ugen gik og vandet faldt.

Vi havde dog ikke fisket i 24 timer fra vi ankom, til der var landet 3 laks, og der gik ikke en dag hvor der ikke blev landet laks. Selv den allersidste dag inden afgang, hvor vandstanden var på det allerlaveste, blev der landet 3 laks, så vejret påvirkede åbenbart ikke fiskeriet så meget, som vi gik og troede. Heldigvis var de landede laks godt fordelt blandt næsten alle, hvilket betød, at der hver dag var et nyt medlem, der kunne melde sig ind i "Nyfanget laks" klubben. I alt fik de 17 danskere der var ved Nausta fordelt på ugerne 29 og 30, 25 laks, med de største på 4,2 og 5 kg, hvilket må siges at være et godt resultat bedømt efter skandinaviske forhold. Hvis så der var faldet lidt regn, hvis temperaturen havde været lidt lavere, og hvis vi havde fået lidt flere af de mistede fisk på land så ... Men hvis, hvis og hvis. Vejret er aldrig perfekt, og så længe man fanger fisk, vil man miste andre. Men da jeg inden afgang snakkede med Atle, kiggede han lidt skuffet på mig, da jeg fortalte om vores, syntes vi selv, rigtigt gode resultat. Det var hvad han havde frygtet sagde han, og han havde regnet med, at vi havde fået mange flere laks, men tillagde den ekstremt lave vandstand, sidst i perioden, skylden. Det "dårlige" vejr i år har dog ikke fordampet alt modet, og jeg er allerede nu begyndt at glæde mig til næste år, hvor jeg igen står ved bredden af Nausta, forhåbentlig i plaskregnvejr, og igen lægger fluen ud i strømmen…

Kan fiskeriet virkelig blive endnu bedre?

Nausta er allerede i dag betegnet som en af det bedste små- og mellemlakseelve i Norge. Men folkene i kulisserne er ikke tilfredse. De har haft, og har stadig, meget travlt med at opkøbe erhvervsfiskerettighederne i Førdefjorden, som Nausta har udløb i. De yder også et kæmpe arbejde med at opretholde en fortsat stor bestand af den stærke Naustalaks ved at indfange, stryge og klække laks til nye generationer. Disse tiltag har fået folkene bag til at vurdere, at Nausta kan producere omkring tre gange så mange kilo stangfangede laks, sammenlignet med fangsterne i dag, indenfor en 5-årig periode. På denne baggrund vurderer de, at Nausta kan blive Norges bedste små- og mellemlakseelv indenfor en overskuelig årrække! Artiklen har været bragt i Fiskeavisen oktober 2005