Gaula – Rød fisk

Sommerens laksefiskeri har en helt anden dynamik end det tidlige juni fiskeri. Man går sjældent helt galt i byen når man fisker i Gaula, eller en af de andre store Trøndelagselve, fra sidste uge i juni og tre uger frem. Alligevel kan der være ekstrem forskel på forholdende og antallet af landede laks i disse uger.

Man er altid afhængig af vejrforhold og laksens luner, som ikke altid har en klar logik eller rød tråd, som man kan følge. Jeg ankommer som regel til elven et par dage inden fiskeriet begynder. Jeg holder af at gå lidt rund og se på forholdene og snakke lidt med fiskerne ved elven inden det for alvor går løs. De folk jeg mødte ved Gaula, som havde fisket uge 27 i år, var ikke just begejstrede.

De havde fået enkelte fisk i løbet af ugen, men generelt havde fiskeri været en skuffelse. Elven så ellers helt perfekt ud og der havde været en mindre flom i begyndelsen af ugen, som burde have sendt store flokke af mellemlaks og grilse op i elven.

Der var dystre miner hos enkelte og nogle frygtede allerede en gentagelse af mønsteret fra året før: En fantastik opgang af storlaks i juni, men en skuffende opgang af mellemlaks og smålaks i juli måned med et elendigt sommerfiskeri til følge.

I juni måned havde fiskeriet været rigtigt godt i 2008. I uge 24, hvor laksen for alvor havde passeret Gaulfossen, havde ”Rød Fisk” givet ikke mindre end 60 laks, med en snitvægt omkring 10 kg. Uge 25 havde været næsten lige så god med 45 – 50 fisk i samme størrelse. Uge 26 og 27 der normalt er rigtigt gode uger havde skuffet og nu frygtede man det værste. Et par af de fiskere der havde været på Rød Fisk i uge 27 var Lars Erik fra Norge og Francis fra Tyskland. De havde fået enkelte laks i løbet af ugen, men et samlet resultat på 20 laks fordelt på 24 stænger, bevidner om en uge under det normale niveau. Francis var ikke helt tilfreds med ugens resultat, men han havde dog stadig et kort på hånden. ” Den sidste dag fisker jeg altid i Sæter pool – og jeg fanger altid en laks der den sidste dag!” Fiskeriet på Rød fisk er et rotationsfiskeri, hvor man fisker to mand sammen. Der fiskes i alt på tolv forskellige pools. Dette betyder at man i løbet af en uge fisker hver pool 2 gange. Hvert fiskepas er på seks timer så det gælder om at vælge hvor og hvornår man vil bruge kræfterne da de færreste holder til at fiske 24 timer i døgnet. Søndag formiddag var bilen pakket og Francis klar til den lange tur tilbage til Sydtyskland. Men Francis måtte lige en tur ned til Sæter pool inden afrejse. Vejret var skiftet i løbet af formiddagen og regnen silede nu ned over Trøndelag. Jeg kørte en tur ned til Sæter for at se om ændringerne i vejret havde sat gang i laksene. Da jeg kom derned havde Francis netop landet en særdeles flot laks på 8,5 kg. ”Det er det samme hvert år ”, sagde han - ”det sidste fiskepas på Sæter giver altid fisk”. Søndag er byttedag på Rød Fisk og vores fiskeri startede officielt først kl. 15:00. Søndag formiddag havde jeg dog fået mulighed for at fiske på Øyan Vald der ligger lidt længere oppe i dalen. Øyan ligger i øvrigt lige ved gården, hvor vi skulle bo i den kommende uge, så det passede mig fint at begynde der. Der havde ikke været fiskere på Øyan de sidste tolv timer så chancerne så fornuftige ud. Jeg parkerede ved gården og hilste på de fiskere der havde boet i huset og fisket uge 27. De havde blot fået en enkelt laks i løbet af ugen, så de havde alt andet end julelys i øjnene. En lang uges fiskeri uden laks tærer på kræfterne og humøret kan hurtigt få en pil nedad.

Godt i gang Det regnede forsat en smule da jeg gjorde de første kast over den øverste plads på Øyan Valdet. Jeg startede fiskeriet hvor en stor sten midt i elven danner et par spændende pladser. Fluen svingede ind foran stenen uden reaktion, men da fluen hang i strømkanten der dannes nedstrøms stenen, mærkede jeg tydeligt en fisk der greb fluen og vendte i strømmen. Det var en fin laks, der kæmpede bravt for sit liv i den kraftige strøm. Kort efter ringede mobiltelefonen og jeg kunne oplyse de først ankomne fiskekammerater, Lars Hetland og Erik Jepsen, at jeg befandt mig nede ved elven og havde laks på. Det varede ikke længe inden de var på stedet og Lars kunne hjælpe mig med at lande en blank mellemlaks. Oppe ved huset kunne jeg modtage de øvrige fiskere med skæl på hænderne og det gav mod på sagerne. De nye fangstkvoter ved Gaula betyder at man skal afslutte fiskeriet når man har slået en fisk ihjel. Man kan selvfølgelig vælge at genudsætte fangsten og fiske videre. Det er lidt af et dilemma hvis man ønsker at fiske men samtidig gerne vil have et par gode laks med hjem. Efter drabet på min første laks gik det op for mig at mit fiskedøgn var slut efter bare fem kast. Resten af gruppen kørte på og allerede efter et par timer, havde flere af kammeraterne fået laks. Jerk Sönnichsen, som havde overtaget fiskeriet på Øyan efter mig, fangede i løbet af halvanden time tre laks på 6 – 6,5 og 7,2 kg. Jerk valgte at genudsætte de to første laks og kunne derfor forsætte fiskeriet og fuldende trilogien. De to største laks blev i øvrigt fanget på Jerkfly som er en speciel lakse-tørflue bundet af skumplast og chenille. Søren Hoelgaard var næste mand på lystavlen med en 4 kilos laks på Langøre og Lars Hetland havde fat i en stor fisk, der desværre røg af krogen efter en kort fight. Ved midnat startede et nyt fiskedøgn og jeg kunne derfor begynde fiskeriet igen. Jeg kørte ned til Stadion Pool for at gøre mig klar til nattens fiskeri. Peter Terndrup havde fisket der fra kl. 18:00, og han var netop i gang med at hænge en flot laks på vægten, da jeg kom derned. Fisken var en flot blank hanfisk på mere end 12 kg. Vandstanden var steget betydeligt i løbet af eftermiddagen, hvilket bevirkede at Stadion Pool var totalt forandret. Peter havde fået sin laks i den nederste del af poolen imod en bred nakke, som vi normalt slet ikke fiskede på. Vandstanden fald dog hurtigt og efterhånden blev hele poolen fiskbar igen.

Det blev en lang nat ved Stadion, men på trods af de fine forhold havde jeg kun et par mindre markeringer ved fluen i løbet af de seks timer jeg holdt på med fiskeriet. Efter Stadion skulle jeg fiske på Engan Pool, der normalt er en af mine favorit pladser. Men pladsen gav ingen fisk og jeg kørte hjem for at få et par timer på øjet. Lars og Erik, der fiskede Stadion om formiddagen og Sæter om eftermiddagen, havde begge en rigtig fin dag. Lars fangede to fisk på 5–6 kg. og Erik fangede en rigtig flot laks på 9 kg. Dermed havde alle 6 fisker på vores lille hold fået fisk inden for det første døgn. I alle mine år i Norge har jeg aldrig oplevet noget lignende. Det seje træk De følgende dage gik det slag i slag. Alle fangede laks og var i kontakt med fisk. Tirsdag kom trækket af større fisk forbi de øverste strækninger omkring Winsness. Om formiddagen fiskede jeg ved Oksøy, som er en absolut favorit pool når vandstanden ikke er for høj. Øverst snævres elvens løb sammen over en længere strækning, hvorefter poolen breder sig ud. Her er der rigtig god fart på vandet. Fiskene tager normalt ophold i en strømkile langs modsatte bred, hvilket betyder at fluen fisker med ganske høj fart over elven. Laksen tog fluen midt i strømmen og fortsatte i et kort rush ned af elven. En stund stod laksen og hvilede foran en stor sten. Jeg lagde lidt pres på for at tvinge den til at arbejde lidt for sagen og jeg fik øjeblikkeligt svar på tiltale. Udløbet stoppede først da fisken var et godt stykke nedstrøms og helt ovre ved modsatte bred. Den kraftige strøm i poolen gjorde at trækket fra line kom nedstrøms for fisken. I et øjebliks panik skød fisken opstrøms langs modsatte bred og i et voldsomt spring hang en 10 kilos laks et øjeblik efter i luften. Situationen var udenfor kontrol og presset på grejerne voksede i takt med at al linen druknede i strømmen. Jeg nærmest løb nedstrøms i det lave vand for at mindske presset og få noget line tilbage på hjulet. Manøvren lykkedes i første omgang og da jeg var nede på siden af laksen gled den ud mod midten af strømmen igen. Et øjeblik stod den stille der, men så vendte den rundt i strømmen og i samme øjeblik mistede krogen sit greb. Jeg fiskede troligt løs, men der var desværre ikke flere laks i Oksøy, som ville smage på mine fluer den eftermiddag.

Efter aftensmaden kørte Søren op til Kjellfloa, som ligger umiddelbart nedstrøms for Oksøy. Mindre end en time senere rullede hans bil ind på gårdspladsen igen og man kunne næsten fornemme at der var sket noget spændende. En helt nygået sølvblank laks på godt 9 kg. var årsagen til det store smil Søren bar rundt på. Laksen havde testet bremsen på det nyindkøbte Vom Hofe og efter Sørens beretning var man ikke i tvivl når fisken trak line af hjulet. Om eftermiddagen havde Lars Hetland fået en fisk på ca. 9 kg ved Krogen, som er en af de mest populære pools på Rød Fisk. Krogen har en nærmest mytisk status blandt Gaulas fiskere og hvert år landes nogle af elvens allerstørste laks i denne pool. Krogen er samtidig en af de pools, hvor de første laks fanges oven for Gaulfossen, når fossen er blevet passabel for laksen. Da Krogen ligger 30 km. opstrøms for Gaulfossen, vidner dette om at en del af laksene går lige igennem den midterste del af elven, indtil de når denne pool. Senere på natten fiskede Lars på Kjellfloa og præcis samme sted, hvor Søren havde fanget sin laks, huggede endnu en af slagsen. Denne fisk var omkring 10 kg. og Lars valgte at genudsætte fisken, da fryseren i forvejen bugnede af store fisk. Når man, under laksefiskeri i Norge, en sjælden gang oplever at alle fanger fisk, giver det en helt speciel stemning blandt fiskerne ved elven. Den normale panik og misundelse blandt dem der ikke fanger noget er erstattet af en god og hyggelig stemning omkring fiskeriet. Man kunne vælge at tage en aften fri og tage et ekstra glas vin i stedet for at stresse af sted til vandet hele tiden. Der var også plads til at sove længe hvilket jeg trods alt ynder, når jeg endelig har ferie.

Klokken var vel hen af klokken to onsdag eftermiddag, inden jeg tog mig sammen til at køre en tur ned til Lillestrøm. Jeg havde tidligere fisket Lillestrøm, men aldrig fået det store ud af anstrengelserne der. Solen stod stadig højt på himlen, da jeg begyndte fiskeriet. Søren havde lige fisket den øverste del igennem og var taget tilbage til huset for at hvile ud. Jeg havde set et par fisk i strømmen og en enkelt markering til fluen meldte om aktivitet. Det sorte rørflue blev skiftet ud med en lille Conehead Green Highlander bundet på et rør. Efter et par kast blev fluen tagen i en voldsom bevægelse midt i elven. Jeg holder altid en linebugt under håndtaget og en brændende fornemmelse i hånden fortalte, at jeg havde været for langsom til at give slip på linen. Fisken kæmpede for sagen, men efter ti minutter var den ved at være kørt træt. Det var ikke helt enkelt at lande den på grund af store klippeblokke. Efter lidt masen med presse laksen tæt nok ind til at jeg kunne få fat i halen, kunne jeg bugsere den op på engen bagved læskuret. Det tog lidt tid at få krogen fri og efter den behandling var laksen absolut ikke egnet til genudsætning. Med en fin 7,5 kilos blanklaks på ryggen kunne jeg dermed afslutte fiskedøgnet efter bare 20 minutters fiskeri. Dagen efter lykkedes det mig at fange endnu en fin laks på omkring 7 kg. ved Oksøy. Vandstanden var faldet en del og jeg gearede derfor om til det lette tohåndsgrej. Jeg havde netop erhvervet mig en ny let stang 11,6 fod klasse 7/8, og den virkede som det helt rigtige værktøj under disse forhold. I den midterste del af poolen jævner strømmen ud og det virker umiddelbart ikke som om der er oplagte pladser for større laks. Jeg fiskede med en lille dobbeltkroget sort/grøn flue str. 12. Laksen vendte med en kraftig hvirvel i overfladen, og det så ud som om det var et stykke bagved fluen. Da linen langsomt strammende op blev jeg dog klar over at den havde taget den lille flue. Det blev en forholdsvis rolig fight på de lette grejer og på intet tidspunkt var der alvorlig fare på færde. Fiskedøgnet var atter tilendebragt efter mindre end en time ved elven og resten af dagen kunne jeg holde ferie og slappe af.

Statistik - Overtro og uheld Når man er laksefisker lever man konstant med den risiko at held eller det modsatte i større eller mindre grad kommer til at blive udslagsgivende for resultatet af anstrengelserne ved elven. Stadion Pool er en af de absolut bedste pools på Rød Fisk, hvilket fangststatikken tydeligt vider om. Hvert år landes typisk 50–80 laks alene i denne pool. På trods af dette har jeg aldrig selv været specielt heldig i Stadion Pool i de fire sæsoner jeg har fisket på Rød Fisk. Imens andre har haft gode fangster i Stadion er jeg altid gået tomhændet derfra, og de fisk jeg har kroget der, er alle mistet efter kortere eller længere bataljer. I år blev denne kedelige statistik desværre ikke brudt. Fisk jeg havde på krogen stod af igen efter cirka ti minutters tovtrækkeri. Nu er jeg ikke den mindste smule overtroisk - så næste år tager jeg revanche i Stadion Pool. Alle deltagere i vores lille gruppe fangede laks på turen, og da ugen var omme kunne vi indskrive 34 laks og en havørred i fangstbogen. Samlet, blev der i løbet af uge 28 på Rød fisk, fanget ikke mindre end 85 laks fordelt på 24 stænger. En god del af fiskene blev genudsat og kan forhåbentlig være med til at sikre en god gydebestand i elven. Sammen med de nye regler om indskrænkning af kilenotfiskeriet i fjorden kan vi bare håbe at fremtiden bringer samme fine forhold i Gaula for laksen og laksefiskeren.