Med tohåndsstang i Gudenåen

Gudenåens laks ringer en klokke hos enhver dansk lystfisker, og selv om det er mange år siden man kunne gå tørskoet over åen på lakserygge, er det dog stadig muligt at friste en laks over evne i Danmarks længste å. Gudenåen huser ligeledes en stor bestand af havørreder, og disse er sammen med laksen målet for mange lokale og tilrejsende fiskere året igennem.

Fra Tangeværket til udløbet i Randers fjord fanges der fisk på alt fra orm til woblere, spinnere og fluer. Særligt på Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforenings stykke har fluefiskeriet fundet flere og flere tilhængere. En af de fluefiskere, der har haft særlig held i sprøjten de seneste år, er Bent Levring fra Holstebro. Bent har fisket åen med fluestang gennem de sidste otte år, men hans karriere i Gudenåen startede længe inden. Bent er født og opvokset i Vindum nær Bjerringbro.

For godt 20 år siden startede Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening en junior afdeling, og det var via denne, at Bent fik øjnene op for fiskeriets glæder og charme. De første mange år gik fiskeriet med orm og agnfisk, og da lærte Bent sæsonens gang og fiskenes standpladser at kende. I starten gik det meste fiskeri efter sandart oppe ved Tangeværket, men da Bent nærmest ved et ’tilfælde’ fangede en laks på 4,5 kilo i 1983, var han solgt til fiskeriet efter åens blanke fisk.

I gang med fluestangen

En del af juniorklubbens aktiviteter gik naturligt nok med undervisning af forskellig art. En af vinterens sysler var fluebinding, og på disse aftener fik interessen for fluer, fluebinding og senere fluefiskeri, langsomt tag i Bent.

I starten blev fluerne mest brugt til spinflue, men efter nogle lakseture ved norske Gaula, besluttede Bent sig for selv at prøve kræfter med en tohånds fluestang. Det gik nu ellers rigtigt godt med både orm og wobler i åen, men Bent havde mod på nye udfordringer. Kastene med fluestang skulle læres og grejet skulle tilpasses fiskeriet i åen. Det gik nu endda, og efter en del træning og kastekurser, er Bent i dag en fremragende kaster med en tohånds fluestang. Dengang var der kun tre fire stykker af klubbens medlemmer, der beskæftigede sig med regulært fluefiskeri efter laks og havørred, og det gik da også ganske trægt med fiskene i starten. Fluefiskernes antal er i stabil fremgang ved Gudenåen, og ud over de tilrejsende fluefiskere, er der i dag cirka 50 af klubbens medlemmer, der primært fisker med flue. Selv om spinne- og ormefiskere stadigt står for langt den største del af de landede fisk, er andelen er fluefangede laks og havørreder snart nået op på 30 %.

Grejet til Gudenåen

Meget atypisk for de øvrige åer i Danmark foregår fiskeriet i Gudenåen vadende i vandet. Vegetationen langs bredderne er de fleste steder for høj til et bagkast. Åen har tidligere været gravet op til pramme, der blev trukket op og ned af åen, og på stykket ved Bjerringbro, vader man på den fineste hårde grusbund. Waders er altså et must til Gudenåen. Bent fisker udelukkende med underhåndskast og i reglen med ganske korte skydehoveder. En hurtig stang på 12-13 fod klasse 8-9 er standard udrustningen sammen med tunge skydehoveder på cirka ni meter. Skydehovedernes densitet varieres efter årstid og vandstand, men alle Bents liner er synkende. En synke II line som den letteste og en 550 grains line, når han virkelig vil ned i vandet. Dertil hører naturligvis en flueæske med alskens lækkerier, men fluerne kommer vi nærmere ind på senere.

Tålmodighed belønnes

Bent er en flittig fisker. Tyve til tredive ture bliver det gerne til på en sæson, men til gengæld er det også gået rigtigt godt med de store blanke fisk de sidste par år. Laks op til 6,5 kilo, havørred op til 6,4 kilo, en enkelt nat med to fisk over de magiske 5 kilo og flere gode tilbud, det er alle fisk der kun kommer på land ved hårdt arbejde. Uanset hvor dygtig en fluefisker man bliver, skal der lægges mange timer i de store opgangsfisk i åen.

Taktikken gennem sæsonen

Ofte viser de første blanke fisk sig allerede sent i april, men først hen i midten maj er der nogenlunde garanti for, at der fisk på åens standpladser. Når vandtemperaturen kommer op på de ideelle 10-12 grader begynder fiskene for alvor at røre på sig. De skal fiskes hurtigt med fluer i mellemstørrelse frem til midten af juni. Det er primært de blanke laks Bent her fisker efter, og med korte kast på tværs af åen afsøges standpladserne. Når fluelinen har trukket fluen ned i vandet, lægges stangen ind til egen bred, og fluen tages ind med korte træk i linen, for at opnå høj fart på fluen. Hugget kommer kontant og er en stor oplevelse – de første blanke fisk er fulde af kræfter. Når vandet varmes op hen over sommeren, går Bent lidt ned i fluestørrelse og skifter til tyndere forfang. Fiskene står tit i midten af åen og det gælder om at fiske dybt. Hen over sommeren kan det være en stor fordel at fiske med en mindre ophængerflue i en kort tafs umiddelbart efter fluelinen. Den lille flue har lokket mange af åens fisk til hug.

Tæt på uge 28 ankommer havørrederne til åen og dermed starter også aftenfiskeriet. Til aftenfiskeriet bruger Bent store rørfluer, helst med en stor sort vinge. I september er åen fyldt med fisk. Mange laks og store træk af havørred gør fiskeriet til en nervepirrende oplevelse, med mange springende fisk overalt – det gælder bare om at være på pletten, når fiskene er i hugget. Hen i oktober koncentrerer Bent sit fiskeri til aftenerne, de første nattetimer og det helt tidlige morgenfiskeri. Det er tid til havørreder, og Bent bruger mange timer, både før og efter arbejdstid, ved åen. Til havørrederne sænker Bent farten noget på fluen, men han fisker til gengæld fluen ganske livligt med små vip i stangtoppen. For at sænke farten kastes der nu længere nedstrøms, så trækket på linen mindskes. Sæsonen afsluttes som regel sidst i oktober, hvor åen igen fyldes med store mængder regnvand, men den ihærdige fisker har mulighed for at nyde åen helt frem til 15. november.

Vis hensyn ved åen

Der er en fantastisk hyggelig atmosfære langs åen, og den bør der værnes om. Der er sjældent det store fiskepres på stykket, men hvis du begiver dig af sted så vis hensyn. Åens fiskere fisker bevægeligt ned af åen, så bliv ikke stående for længe på den samme plads. Af samme grund er det en god ide at starte bagerst, hvis der er andre fiskere langs åen. Det er nu heller ikke nogen ulempe at fiske bagerst. For det første viser det sig hurtigt, hvor de øvrige fiskere bruger deres tid, for det andet vil fiskene tit blive ophidsede af de forskellige fluer eller agn, der passerer forbi. Der er mange erfarne lokale fisker langs åen, og med hensyn og god opførsel falder man hurtigt i snak over en kop kaffe eller en kølig pilsner. Der kan hentes mange timers erfaring ved en enkelt snak og lidt udveksling af fluer.

Med tohåndstang i Gudenåen – Fluerne

Allerede første gang jeg mødte Bent, opdagede jeg, at han er en dygtig fluebinder. Bent kan binde fluer – rigtigt flotte fluer. De er flotte som taget ud af en bog, men samtidigt viser de tydeligt tilpasningen til det aktuelle fiskevand i Gudenåen. Jeg forstår så udmærket, at de frister fiskene. Bent er kræsen med sine materialer, og han mener, at de fleste færdigt farvede fjer er alt for rene eller kraftige i farverne. De fleste hackler bliver derfor specialfarvede hjemme i privaten – noget Bent kun kan anbefale. Af små fluer bruger Bent oftest variationer af Mörrums fluen Uldsok eller en Red Butt. Disse fiskes enten på langt og tyndt forfang, eller som ophænger fluer til de større rørfluer. Som rørfluer har Bent tre klare favoritter. Den svenske Beis Fluga, en TL Variant og en egen uldsok version. De bindes i forskellige størrelser og på både plasticrør og de små tunge Mörrums tuber. Som kroge bag fluerne foretrækker Bent Loops dobbelt kroge i størrelserne 4,6 og 8.

Beis Fluga

• Krop – Sort Mörrums tube Vinge
• Nederst lidt rød polarræv, øverst gul polarræv eller tempelhund i blandet lidt kobber flash
• Topping – Påfugle herl Cheeks – Jungle cook Hackle – Ginger hane
• Hoved – Sort tråd

TL Variant

• Tag – Oval guldtinsel
• Butt -Flou. rød floss
• Krop – Halv guldtinsel, halv sort uld
• Rib – Oval guldtinsel
• Kropshackel – Orange hane
• Vinge – Sort polarræv med nogle få stråler blå og purple flash
• Fronthackel – Blå perlehøne
• Hoved – Sort conehead

Bents Uldsok

• Hale – Purple guldfasan
• kropsfjer bundet som hackel
• Krop – Rød, brun, kobber dubbing
• Rib – Oval guldtinsel
• Kropshackler – Tre rødbrune hanehackler
• Fronthackle – Purple guldfasan kropsfjer
• Hoved – Rød tråd

TIPS

Det er vigtigt ved alle Uldsok fluerne, at hacklerne står godt ud fra kroppen. Når først strålerne har lagt sig helt ind til kroppen bør fluen udskiftes, da den ikke længere vil pulsere som den skal i vandet.