3 sikre tørfluer til åen

3 sikre tørfluer til åen

Tørfluefiskeri er et vidt begreb og beskriver vel blot, at fluen flyder i overfladen eller står på vandfilmen. Både de vandlevende og landlevende insekter kan have en tørfluefiskers interesse.

At biller, myrer, græshopper eller stankelben kan have ørredens interesse er der ingen tvivl om, når man ser udvalget af fluemønstre på denne type landlevende insekter. Man skal blot huske på, at det er en meget kort periode hvor disse insekter forekommer i så store mængder, at de bogstaveligt talt falder i vandet. Derfor er disse landinsekter heller ikke et must i flueæsken, men et supplement, når den komplet umulige ørred skal lokkes til hug med en ellers sjælden menu.

Vil man prøve at skære ind til benet og finde 3 tørfluer, som vil kunne begå sig hele sæsonen igennem, så er man nødt til at se på de vandinsekter, som man finder i de fleste danske vandløb. Døgnfluen kender vi alle af omtale, at de fleste døgnfluer lever mere end et døgn er en anden sag. Døgnfluen gennemgår to stadier i sit liv, som er interessante for en tørfluefisker.

Første er i det øjeblik insektet krænger nymfehuden af sig i vandfilmen, og indtil dens vinger er så tørre at den kan lette. Det næste stadie er når døgnfluen skal til at lægge æg. Det kan foregå på to måder. Enten lægger den sine æg på vandoverfladen, eller den kravler ned i vandet via et siv eller lignende og lægger sine æg på bunden. I begge tilfælde vil hunnen efter æglægning dø, og drive hjælpeløst med strømmen og være føde for ørreder og fugle.

I det mellemliggende stadie hvor døgnfluerne sværmer over åen for at parre sig, er mindre interessant for fiskeren set med fiskerøjne. Dog har det en hvis betydning, hvis man vil finde ud af hvilken flue der skal bruges senere hen, når der kommer gang i æglægningen.

3 sikre tørfluer til åen

Min erfaring siger mig, at den nyklækkede døgnflue er den mest interessante for ørreden. Dels er den nemmere at fange mens den sidder i vandfilmen for at tørre sine vinger, dels er der sikkert mere protein at hente inden den får brændt alt krudtet af på det sjove.

Den mest gængse farve for de utallige døgnfluer man kan finde i Danmark er en grålig nuance. Efter som en døgnflue, der er ved at tørre vinger, er et nemmere bytte, så bruger jeg gerne en flue som sidder lidt tungt i vandet og afgiver en klar silhuet. Alle døgnfluer har haletråde.

Nogle har to andre har tre. Uanset om fisken kan tælle eller ej, så vil en vifte af fibre til at illudere hale være at foretrække på alle ens døgnflue mønstre. Vingen som stikker oven vande er ikke det mest kritiske på vores døgnflueimitation. Hvem siger, at vingen har foldet sig ud på insektet vi vil imitere?

Døgnfluer har som bekendt forskellige størrelser lige som alt andet i denne verden. Derfor er det en god ide at have samme mønster i tre forskellige størrelser. Uanset hvor godt en ørred ser, vil størrelsen på det givende insekt få førsteprioritet. Farven vil altid være andenprioritet. Beslutningen om insektet er spiseligt, og inden for fangstrækkevidde, bliver taget på et tidspunkt, hvor insektets detaljer og farver ikke er fuldt synlige for fisken. Det er først når ørreden er meget tæt på fluen, at detaljerne viser sig.

Det er desværre også her, hvor vi ofte ser ørreden undgå vor flue. Nu hvor fluen er tæt nok på til at værre bytte, har belysning og strømhastighed en afgørende indflydelse på, om vi kan narre ørreden til hug. Jo mere tid den har til at inspicere vores imitation desto mindre chancer har vi i at narre den. Jo mere lys der er i den givende situation, desto større er chancerne for at ørreden ser vores bedrag.

3 sikre tørfluer til åen

Ud fra den betragtning burde hurtigt strømmende vand hen under aftenen være den optimale løsning for en tørfluefisker. Mange vil sikkert give mig ret, og der er også andre faktorer som spiller ind i denne hypotese. De fleste nymfer bruger nemlig netop tidlig morgen og sen aftenen til at lade sig forvandle. Den hårde sol får dem til at tørre ud.

I en klækning vil tusindvis af individer gøre det på samme tid for at sikre artens overlevelse. Opstigningen foregår gerne de steder, hvor strømmen er stærk. Ørreden vil se den massive fødemængde og tilpasse sig en rytme, som svarer til den hvorved føden kommer til den på. Så hvis der fiskes om aftenen omkring hurtigt strømmende vand vil en flue med samme størrelse være et naturligt bytte.

Fiskes der på andre tider af døgnet, hvor klækning ikke finder sted, vil ens flue blive inspiceret meget gennemgribende før den tages i munden. Udgangspunktet for at kunne lave 3 sikre tørfluer til åen vil være at imitere; en klækkende nymfe – det letteste bytte for en ørred, en nyudviklet døgnflue som tørrer sine vinger – et chancebetonet bytte, samt en døende døgnflue efter endt æglægning – en sikker lækkerbisken.

Her kommer de 3 bud, som bør bindes i tre forskellige størrelser og som kan varieres i farverne.

Klækkende Nymfe (Flymph)

Hale: Et lille bundt hackle fibre bredt godt ud til siderne (ikke for lange)
Krop: En CDC fjer som er rullet og derefter brugt som floss
Vingekasse: 1 CDC fjer bundet ind i spidsen og danner et loop over thorax efter at thorax er lavet
Thorax: 2 CDC fjer som tørnes omkring på samme måde som et tørflue hackle

Døgnflue (Subimago)

Hale: Et lille bundt hackle fibre bredt godt ud til siderne, gerne samme længde som fluens krop
Krop: 1 CDC fjer rullet og brugt på samme måde som floss.
Vinger: 2 stk. CDC fjer bundet ind bagudrettet og nede ved penneposen
Thorax: CDC, enten brugt som dubbing, eller rullet omkring vingeroden. Denne fjer må godt afvige fra kroppen farve ved at være mørkere

Døgnflue Spent Spinner (Imago)

Hale: 3 haletråde bestående af fjerfibre, gerne lange
Krop: Hacklestamme hvor alle fibre er fjernet
Vinger: 2 hvide CDC fjer pegende væk fra krogen, som på en flyvemaskine
Thorax: En lille smule dubbing i sort eller en meget mørk CDC fjer.

Dette er grundopskrifterne på 3 sikre tørfluer til åen. Ved at vælge grå som basisfarve til henholdsvis Flympf og Subimago, og en varmere brunlig tone til Imago’en er man dækket godt ind.

Ønsker man en mere dækkende serie fluer, kan man med held låne bøger om entomologi, hvor de forskellige danske og udenlandske arter er beskrevet med farver. Der er godt 20 kendte døgnflue arter i Danmark, hvoraf majfluen Ephemera Danica er den største.