Under mottoet at ’en fiskestang er den bedste undskyldning for at rejse
steder hen, hvor de andre ikke gider komme’, har jeg efterhånden besøgt folk
og fisk på 5 ud af 7 kontinenter.
Jeg kan bestemt ikke hævde at være storfanger, men da der ikke er noget mindstemål for oplevelser, er det heldigvis gennem årene lykkedes at sætte adskillige rekorder i den disciplin.
Mine fleste fisketimer tilbringes nu på en sjællandsk kyst og helst med en fluestang i hånden, men andre græsgange og metoder prøves til stadighed af med stor fornøjelse.