Storvildtsjagt med fluestangen

Ekstremsport - Bluewater Fly Fishing...

ENKELTE HARDCORE LYSTFISKERE kan bare ikke få det vildt nok. Fiskene skal være så store, at det grænser til det absurde. Så stærke, at grejet er presset til bristepunktet og fiskeriet skal være så intenst, at adrenalinen er ved at koge over. Det skal helst være så tæt på umuligt at få succes.

Nogle af disse fiskere er Big Game fluefiskere. De bruger enorme mængder tid og penge på at rejse jorden rundt for at fange tun, marlin og andre tropiske offshore arter på flue. Når det så endelig lykkedes, er det en sejr uden lige og forløsningen er enorm.

Alle de mange timer brugt med at forberede knuder, grej, fluer og planlægge rejser - samt de mange penge brugt på dyre stænger, flybilletter, hoteller og charterbåde er pludselig det hele værd! Jeg er selv en af de personer, der har fået smag for dette fiskeri og har oplevet, hvor vanskeligt det kan være, men også haft succesoplevelser, som jeg ser tilbage på som nogle af mine største fiskeoplevelser nogensinde.

Det er ikke en fiskeform, der appellerer til alle, og heller ikke en man lige kaster sig ud i, da man ikke kommer uden om en hvis investering i grej og rejser. Men selv hvis man aldrig skal dyrke denne yderliggående fiskeform, kan det være interessant at høre hvordan ekstremisterne griber det an og hvem ved - måske kan man lade sig inspirere til sit hjemlige og noget mere stille og rolige fiskeri.

I STORVILDTSJAGT taler man om The Big Five, men inden for offshore fluefiskeri vil jeg mene der er The Big Four - tun, marlin, sejlfisk og guldmakrel. Den sidste bliver måske ikke helt så stor som de andre, men til gengæld kan den levere alt man kan ønske sig af en fisk til offshore fluestangen.

Derudover er der arter såsom giant trevally, tarpon, store snappers og jacks, som måske kræver lignende grej og teknikker, men som fiskes tættere på land og dermed ikke helt hører med i Offshore, Bluewater eller Big Game fluefiskekategorien - uanset hvad man vælger at kalde det.

METODERNE er noget anderledes end det fluefiskeri, der foregår ved kysten herhjemme. Grejet til Big Game fluefiskeri er for kraftigt og havet for stort til, at man bare kaster i blinde i håb om en stor fisk. I stort set alle tilfælde er der tale om, at fisken skal lokkes på kastehold samt tirres til et aggressivt bidehumør, før man præsenter fluen til den. Og det kan gøres på flere måder.

En af de mest brugte metoder er bait and switch eller teasing, hvor en fisk lokkes helt tæt på båden og inden for kastehold med en krogløs agn. Den trækkes så væk i det fluen kastes ud til fisken, der så forhåbentlig hugger på fluen. Det kræver et ekstremt godt samarbejde fra fiskeren, kaptajnen og guiden, og kan anses som holdsport. Min første rigtige succes oplevelse var med bait and switch metoden med en sejlfisk i Zihuatanejo, Mexico. Jeg fiskede med den mexicanske kaptajn Martin Cortez og den amerikanske guide Gary Graham, der sammen med navne som Billy Pate og Trey Combs, er en af pionererne/frontfigurerne inden for Big Game fluefiskeri. Jeg har været ekstremt heldig at få lov at fiske med enkelte af profilerne inden for denne form for fiskeri.

SKIPPEREN, Martin havde rigget agn, der bestod af plastikskørter og døde agnfisk, som vi trak bag båden, ligesom man ville gøre under normal trolling eller Big Game fiskeri. Dog med den væsentlige forskel, at krogene i disse var fjernet. Pludselig ser vi et sejl og svingende næb bag en af agnene, og den ellers så rolige og laid back mexicanske morgenstemning udskiftes af en hektisk og intens, men nøje planlagt rutine, der skal klappe på kort tid. Gary griber stangen med den krogløse teaser agn og hjuler ind, mens han holder agnen lige uden for rækkevidde af sejlfisken, der jagter den febrilsk, mens den bliver endnu mere hidsig og frustreret, fordi den ikke kan fange agnen. Martin er på ved roret, og jeg står klar med en stor busket lyserød popperflue og fluestangen i hånden, mens jeg prøver at samle mine tanker om alt det, der skal ske i en perfekt rækkefølge, for at det hele skal lykkedes. Gary råber: Ready...ready...ready, mens fisken nærmer sig båden.

Da den er lige bagved råber han: Now, og Martin slår motoren i frigear. Imens river Gary teaseragnen op af vandet, og jeg laver et enkelt bagkast og kaster fluen, som lander perfekt halvanden meter skråt foran fisken. Den kan ikke forstå, hvor den agn den jagtede blev af, men ser nu min flue og hugger resolut på fluen, som forsvinder, idet en bred ryg og et stort sejl viser sig i kølvandet bag den glidende båd.

Netop fordi fluen lå lidt til siden og ikke lige foran, får den ordentlig fat på fluen med munden og ikke næbbet. Jeg peger på fisken med min klasse 14 stang, og idet linen strammer op, giver jeg et ordentligt ryk, og mærker en voldsom kraft jeg aldrig har mærket i modhugget med en fluestang før. Fisken er kroget, og lægger ud med to spring og begynder at stikke af, mens den tager for sig af mine 500 meter 50 punds backing...

Dette er bait and switch, og er nok det mest adrenalin susende fiskeri jeg har prøvet. Det kræver tre menneskers perfekte samarbejde, en god portion held og is i maven for at få det hele til at lykkedes. Og det gjorde det i mit tilfælde. Garys erfarne råd bagefter var, at jeg aldrig skulle fiske efter sejlfisk med flue mere. Lige nu lå min succes rate på 100% og det kunne kun gå ned af bakke...

EN ANDEN EFFEKTIV METODE er at få fisken hidset op på nært hold med live chumming. Denne teknik bruges mere til stimer af fisk, hvor bait and switch bruges til enspændere såsom sejlfisk og marlin. Live chumming går i sin enkelhed ud på at skaffe en masse agnfisk og finde et område med fisk. Herefter kastes levende agn, fx i form af sardiner, ud til alle sider, indtil man får flere fisk, der jager vildt omkring båden. De små agnfisk prøver at gemme sig under båden men har svært ved at slippe væk, når der svømmer en stor stime rovfisk under dem.

Denne teknik bruges til flere arter, men er særlig effektiv til mindre tun og guldmakreller fra et par kilo op til 20-30 kilo. Det er en helt fantastisk oplevelse at stå i forenden af en båd med fluestangen i hånden mens tun jager sardiner direkte under ens føder. Det oplevede jeg i nærheden af La Paz, Baja med guiden Fernando sammen med min fiskekammerat Morten.

Fernando havde brugt morgenen på at skaffe flere hundrede små sardiner med sit kastenet, og vi skulle i hvert fald ikke mangle. Han fandt et sted, hvor dybt vand kom tæt på kysten, og da vi så nogle små tun i overfladen, begyndte han at kaste de små sardiner til højre og venstre. Pludselig kunne vi se tunene svømme med fuld fart rundt om båden, og høre store plask, hver gang de guffede en sardin. Grejet var klasse 10 stænger med kraftige synkeliner, men vi havde svært ved at få fiskene til at hugge.

Vi prøvede adskillige fluer, som vi syntes lignede sardinerne godt, men fandt dog ud af, at det ikke var udseendet, men præsentationen, der var forkert. Selv om vi hev fluerne ind relativt hurtigt, var de meget langsommere end de paniske sardiner, som tunene jagede. Vi fik først hul på fiskeriet, da vi begyndte at hive fluerne ind i fuld fart. Teknikken var at sætte stangen under armen og bruge begge hænder til at hive linen ind, så der virkelig kom fart over fluen.

Og så kom huggene, skal jeg love for. Det er noget af det mest underholdende fiskeri, jeg har prøvet. Der var rigeligt action med masser af bomstærke tun op til 5-6 kilo, som krævede en del af Morten og jeg i form af lange kast, lynhurtig strips og fights, som pressede klasse 10 stængerne til det yderste.

Jeg håber, at denne artikel kan være med til at gøre opmærksom på dette fantastiske fiskeri eller inspirere med nogle nye metoder. Hvem ved - måske kommer vi til at høre om folk, der har teaset gedder med levende skaller og så kastet en kæmpe flue eller måske live chummet med levende fjordrejer efter en stime ørred eller aborrer. En teknik der stensikkert virker herhjemme er dobbelt strippet med stangen under armen til at få fuld fart på fluen.

Det er jeg sikker på, at hornfisken ville falde for, og den er jo en næbfisk og måske den mest eksotisk fisk vi har herhjemme. - For desværre hører vi nok ikke om en blåfinnet tun taget på fluegrej i Øresund lige foreløbig.

BLUEWATER FLUER

Der findes et stort udvalg af fluer til dette fiskeri. Til de aller største marlin og sejlfisk bruges som regel store rørfluer med masser af flash eller lange hackler. En af de mest brugte fluer til næbfisk er opkaldt efter Big Game fluefiskeren Cam Siegler og kaldes bare Sieglerstyle.

Den består af lange bløde hackler, flash, maraboukrop og kombineres med et færdigkøbt popperhoved. De fleste rørfluer rigges med et hjemmelavet eller færdigkøbt krogsæt bestående af to kroge i størrelse 3/0 til 6/0, der sidder forskudt. Til det lidt lettere fiskeri efter guldmakrel og mindre tun bruges belastede eller ubelastede fluer i form af decievere, clouser minnows, surf candy og deep divere på 7-20 cm.

De bindes ofte i holdbare materialer med et tykt lag epoxy, så de kan tolde en voldsom behandling fra de glubske rovfisk. Popperfluer er noget af det mest underholdene man kan fiske med. De skaber støj og plask i overfladen og guldmakreller angriber dem så hårdt, at de nogle gange ryger helt fri af vandet i hugget. Du kan læse mere om fluerne, grejet i Trey Comb's bog Bluewater Flyfishing, der anses som biblen inden for denne form for fiskeri.

DESTINATIONER TIL OFFSHORE FLUEFISKERI :