Rapport fra Los Roques 2005

Efter en lang vinter med fluebinding, store forventninger og klargøring af gear mødtes en søvnig gruppe skandinaviske fluefiskere endelig hinanden en meget tidlig torsdag morgen i Københavns lufthavn Kastrup. Forude lå den elleve dage lange rejse efter bonefish på Los Roques. Herligt at sidde lunt og godt i flyet og kigge ud på sneen. Væk fra kulde og gråvejr, frem til varme og blå himmel. Trods nogen forsinkelse på grund af sneen i Kastrup, så kom vi frem over Atlanten i rette tid, og efter en hyggelig aften og nat i Caracas, stod vi endnu en gang søvndrukne en tidlig morgen i en lufthavn. Nu var det dog i Caracas, og efter mindre end en halv times flyvning ville de karakteristiske sandpletter omgivet af azurblåt vand endeligt tone frem under os.

Fast fisk med det samme

Efter den obligate indtjekning på Cacao Lodge, måtte vi på den ligeså velkendte byvandring efter henholdsvis fisketilladelse fra nationalparkens kystbevogtning og fiskelicens fra det dertil indrettede kontor i modsatte ende af byen. Efter en lynhurtig frokost var grejet hurtigt rigget til, og vi besluttede at holde fælles trop og fiske på kysten langs Gran Roque. Ganske hurtigt havde de første deltagere fanget deres første bonefish. I det relativt dybe kystnære vand jager mængder af bonefish i store stimer af småfisk. Bonefishen har specialiseret sig i at plukke de småfisk, der er kommet til skade under de utallige pelikanangreb eller måske er ramt af en skibsskrue. Ved langsom og varieret indtagning af en lille fiskeimitation skal man konstant være på vagt overfor overraskende kontante hug og efterfølgende hidsige udløb. En hel del som at fiske havørreder langs en skandinavisk kyst, men en del varmere og med en væsentlig større risiko for at se sin bagline suse ud af fluestangens øjer. Ved middagsbordet samme aften havde de fleste allerede været i nærkontakt med levende eksemplarer af rejsens hovedattraktion.

We are the ex-presidents...

En stor del af gruppen valgte ganske heldigt, at tilbringe andendagen på de to nærmeste og sammenhængende øer Madrizqui og Pirata. Disse to øer har tilsammen det hele; et langstrakt koralflat, et par små lavvandede sandområder, stejle skrænter mod dybt vand – og en fremragende badestrand. Fem af gruppens deltagere havde en herlig dag på disse to øer, og vi blev en smule lange i ansigtet, da vi næste morgen måtte erfare, at disse to øer var udlånt til den amerikanske ekspræsident Carter de næste fem dage. Alt for en tidligere præsident - med den afslappede lokale tidsregning skulle det senere vise sig at være seks dage. Som fiskende turister havde vi masser af andet fiskevand til rådighed, men det var en streg i regningen at de mange badegæster, der normalt ligger langs stranden på Madrizqui, nu måtte finde nye græsgange. Et par gange kunne vi overraske solbadere på områder, hvor vi aldrig tidligere har mødt en sjæl.

Den ene dag tager hurtigt den anden når man morer sig, og snart var alle deltagere på tavlen med bonefish på land. Samme tavle indeholdt efterhånden også snart en broget flok af andre tropiske fisk. En veritabel gruppe små snappere og andre mindre koralfisk havde uskyldigt kastet sig over bonefishfluerne, og en hel del af de mange stimer jacks, der brusende huserer i det lave vand, havde løbende kastet en fisk af sig. Flotte blåstribede fisk mellem et og tre kilo, der er en sand fornøjelse på en klasse 7-8 stang. Et par deltagere havde nærkontakt med et par tunfamiliens små sprintere, der i lynhurtige udløb næsten blankede fluehjulene af, når de satte af fra de stejle kanter mod dybt vand.

I samme farvand løb af del barracudaer af med sejren, når de i flere tilfælde løb med fluen før fiskeren i den ende anede, hvad der var på færde. I andre situationer blev vi løbet over ende af barracudaerne på lavt vand, hvor de pludselig ud af intet lynsnart angreb den fisk, der svækket var ved at blive trukket mod land. Forbavsende hvor let en barracuda klipper en anden fisk tværs over. Barracudaerne løb med sejren denne gang, og trods et par forsøg med wireforfang og større fluer, så blev det kun til ganske små landede undermålere. Ved et par lejligheder fandt vi lidt babytarpon i mangroverne, og selv om vi ikke ofrede dette fiskeri meget tid, så blev det alligevel til et par landede tarpon op til fem kilo. Fiskeriet her er ikke decideret sightfishing, men langs den dybe mangrovekant spejder man efter luftbobler eller eventuelt rullende tarpon. Når fisken er fundet bider de i reglen villigt på fluer fisket i overfladen, men de kan være vanskelige at kroge. Som det sig hører og bør ved fiskeri efter disse små akrobater, så fandt de fleste dog også friheden før landing.

Lykken er en båd

Der findes egentligt fire måder at fiske på på Los Roques. Et - man kan blive hvor man bor og fiske vadende fra stranden. To – man kan tage en af de både, der fungerer som busser til de nærtliggende øer og således fiske på en af disse en dag af gangen. Tre – man kan hyre sin egen båd. For et par hundrede dollars kan op til fire personer således være mobil hele dagen. Fire – man kan hyre en af de professionelle fiskeguides, der typisk guider syv-otte timer for omkring firehundrede dollars. En guide tager maksimalt to fiskere med på en dag. Der er relativt få professionelle guides på Los Roques, og fluefiskeri er en populær sport. Det kan være svært at beslutte sig på forhånd, men skal man sikre sig en guide kan det være nødvendigt at bestille ham hjemmefra. Selv om man således burde have en klar aftale, så findes der dog en række eksempler på, at den afslappede levevis har smittet af på fiskeriet også. Flere fluefiskere har stået og ventet lange forgæves morgenstunder på deres guide langs Gran Roques kyster. Har man taget sig råd til at hyre en guide, må man dog ikke undervurdere deres kunnen. Flere af dem laver ikke andet året rundt, og deres evne til at finde og ikke mindst spotte fisk i vandet kan til tider være helt magisk. Samtidigt er det værd at huske, at de professionelle guides har tilladelse til at fiske i en hel del flere områder af Los Roques end man har med sin turistlicens.

Meget godt kan siges om det at benytte en professionel guide, når man endelig står i tropeparadiset med alt sit eksklusive udstyr klar til kamp. Et par af turens deltagere, der også tidligere havde besøgt Los Roques, ville gerne investere i et par dage med en af guiderne fra den legendariske fiskelodge Pez Raton. De havde året før søgt andre guides med et dårligt resultat til følge, og nu ville de gerne betale for den mest udsøgte vare. Et besøg hos Pez Raton fortalte dog, at lodgens guider var fuldt bookede undtagen på vores sidste dag, hvor en enkelt guide var ledig. Sådan måtte det være, og der blev set frem mod denne afsluttende rosin i pølseenden.

Da jeg sent om eftermiddagen den sidste dag mødte den ene deltager, hang der en skummel sky af svovl og eder over ham. Selv havde jeg haft en glimrende dag med mange bonefish, men vores to deltagere havde haft en grum oplevelse med Pez Raton. Som en start havde guiden ikke været klar om morgenen, hvilket medførte en forsinkelse på godt en time. Allerede på sejlturen ud, havde bådens motor haft mislyde, og som en konsekvens heraf blev vores to venner sat på nogle tilfældige strande, mens guide og bådfører gik ombord i motoren. Guiden udmærkede sig således ved ikke at guide overhovedet, og de to stakkels fiskere så end ikke de flats, de havde sat sig op til at fiske på. Deltageren jeg løb ind i, havde således ikke fanget en eneste bonefish på denne udflugt. Vist nok hans eneste dag uden fisk. At vi om aftenen kun blev mødt med halvkvalte dårlige undskyldninger fra lodgens manager, gjorde alt i alt dagens forudbetalte regning på fire hundrede dollars til en bitter pille at sluge.

Vandet er hvidt af bonefish

Heldigvis havde vi flest gode oplevelser med øgruppens både, og selv om det kan være en våd omgang at sejle i bølgerne mellem øerne, så sørger solen og de rette klæder for at man hurtigt tørrer igen. Fiskeri efter bonefish er efter de fleste mening mest spændende, når man kan se de fisk man kaster til. Med de utallige bonefish der huserer langs øerne er det i regelen heller ikke vanskeligt at se dem. Hvor mange bonefish, der er tale er svært at sige, men et par oplevelser vidner om ganske store mængder. Et par gange, når vi har sejlet mellem flatsene, er vi suset af sted over det flotteste klare blå vand med hvid sand bund. Med et par meter til bunden ses det meste, og da centret af Los Roques er et sådant enormt område, er scenariet klar til fotooptagelse for et hvert feriekatalog. Visse steder brydes det flotte klare vand dog af store hvide plamager af grumset vand. Det virker omsonst at fiske netop i dette grumsede vand, men det er faktisk bonefish, der roder i bunden og hvirvler det fine sand op. Når man ser et sådant område på måske firs gange tohundrede meter, så får man en ide om hvor mange bonefish der er... Det er ikke det mest inspirerende fiskeri, men med en hurtigt synkende flue kan der gøres store fangster, hvis man netop finder kanten med de fødesøgende fisk. Af og til kan det være skønt at ligge for anker og nyde en brise i de smukke omgivelser. Selv om det måske nok er med hvis skepsis, at fluen første gang sendes ned i den hvide tåge, så kaster bonefishen sig til gengæld grådigt over den, hvis den er i nærheden.

Da vi sent lørdag aften gjorde status var der langt mellem skuffelserne. Vel havde vi undervejs haft en omgang dårlig mave, vel havde vi et enkelt kraftigt regnskyl en dag, vel var der knækket en fluestang i kampens hede og vel havde intet mindre end tre nye komposit fluehjul lidt overlast i løbet af vores ni dages fiskeri. Men alt i alt havde alle fået bonefish på land, og gruppen som helhed kunne notere sig for mere end hundrede bonefish, en hel del jacks og utallige mindre kendte og ukendte fiskearter. Enkelte havde vanen tro haft uønsket og utilsigtet nærkontakt med øens fugleliv, men alt var dog forløbet fredeligt, og uden at nogen af parterne havde lidt overlast. Alle havde haft en god tur og for en gang skyld havde alle været flittige med solcremen, og vi havde alle undgået slemme forbrændinger. Søndag formiddag stod vi klar til afrejse, og trods en heftig diskussion om bagage og overvægt, så havnede alle deltagere dog sikkert tilbage i Kastrup med alt bagage.

Konkurrencer og sponsorer

Allerede forud for turen havde Fairpoint A/S sørget for billige saltvandsflueliner til hele gruppen, og alle havde stor fornøjelse ved at fiske de leverede RIO Mainstream Salt liner. Såvel tapering, slidstyrke, og flydeegenskaber matcher de hårde krav det tropiske miljø stiller til en flueline. Salmon Fly A/S havde sponsoreret turens hovedpræmie, en TFO Signature series fluestang klasse 7 i fire dele, til den største landede bonefish. Svenske Jan Melin vandt stangen med en flot bonefish på 65 cm. Den sidste morgen for afrejse måtte Jan ud og give stangen en kort test. En time og en bonefish senere kom Jan begejstret tilbage... Da alle deltagere fotograferede ivrigt på hele turen, udskrev vi en lille fotokonkurrence undervejs. Mange af turens billeder har du set på de foregående sider, men vinderbilledet blev Tord Andreassons tre pelikaner i solnedgangen. Tord vinder en scandicAngler tropeskjorte. Niklas Almgren, Jan Melin og Claes Ylving vinder caps fra Scierra, RIO og Loop for henholdsvis billedet af de jublende fiskekammerater, bonefish close up og bonefish der nænsomt løftes op af vandet. Tak til Mikael, Claes, Niklas, Trygve, Jan, Tord, Anders, Per og Strobel Travel for en god tur.

Følg med scandicAngler til Los Roques

Husk at næste tur til Los Roques er allerede dette efterår. Turen afholdes fra d. 14. oktober til 24. oktober 2005. ScandicAnglers Michael L. Hansen er turleder på denne rejse, hvor der stadig er ledige pladser. Traditionen tro tager vi igen til Los Roques i marts. Vi har endnu ikke de præcise konditioner på turen i 2006 helt på plads, men hold øje med magasinet og vores nyhedsbreve - eller skriv en mail til redaktionen, hvis du allerede nu vil reservere en plads. Det er først til mølle som gælder...