Share |

Fiskeparadis på Midway Øerne

- brutale giant trevally og snedige snappere i massevis på af af verdens bedste fiskedestinationer.

Tilbage I 1996 overgav den amerikanske flåde kontrollen med Midway Øerne til National Park Service og U.S. Fish and Wildlife Service. Øgruppens tre øer (Eastern, Sand og den meget lille Spit) blev da til et nationalt tilflugtssted for dyrelivet.

Kort tid efter startede flere sportsfiske- og dykkefirmaer. Disse er nu drevet af Midway Phoneix Company. (Midway Phoneix Company styrer også øgruppens logistik, så som at sørge for at lufttrafikken går glat, at forsyninger bringes til øerne, at øens huse vedligeholdes, samt alle de øvrige gøremål, der får hele samfundet til at fungere.) Fish and Wildlife Service’s betjente styrer øens seværdigheder, der primært er fuglekiggeri, safari efter munkesælerne (fra Hawaii) på øen. Der er kun omkring 1.200 sæler tilbage, og de er på listen over truede dyrearter. Betjentene arrangerer også historiske rundture, der blandt andet forklarer japanernes to angreb på Midway, samt det berømte slag om Midway, der blev et vendepunkt i krigen mod Japan.

Men hvad med fiskeriet ?

© scandicangler.com

Hvis du spurgte mig, hvor jeg ville fiske, hvis jeg kun måtte vælge et sted på jorden, så blev det på Midway Øerne. Midway er et utroligt sted. Den vigtigste grund til at fiske på Midway Øerne er fiskearten giant trevally. Fisken er en type ’jack’, der som en anden vandterrorist muligvis er den ondeste, mest arrogante, modige og kraftfulde fisk der findes. Fisk som denne, der typisk vejer 40 kilo i snit, og som stolt river en gulfinnet tun ud af hænderne på dig, mens du fodrer den, for derefter at sluge den, vende om og kræve én mere – de fisk har attitude. GT’er, som de bliver kaldt, angriber jævnligt hajer, der kommer for nært på deres område. Alle andre fisk i nærheden af dem frygter dem. De går på alle typer af agn, madding og fluer, og de ødelægger fiskegrej bare for deres fornøjelses skyld. De knækker solide stænger og får bremser på anerkendte hjul til at smelte. Kort sagt så er giant trevally den barskeste fisk, jeg har fanget. De bor også andre typer trevally på øen såsom bluefin, thick-lipped og golden trevally. Andre fisk, der huserer i Midways klare vand er enorme amberjacks, kæmpe groupers, marlin, mahi mahi, et stort antal wahoo, rigeligt med gulfinnede tun (også mange store), japanske yellowtails, beaucoup hajer, en mængde typer galte og snappers, og så mange andre arter, at der ikke er plads til at liste dem her. Mens vi var på Midway sidste år, fangede Dave Petzal (chefredaktør på Field & Stream) og jeg 15 arter fordelt på mere end 400 fisk, det hele på kun seks dage. Meget af fiskeriet på Midway foregår i den meget store og utroligt smukke lagune. Vandet i lagunen er så blåt og klart, at skyerne ovenover synes blå, fordi vandets farve reflekteres på dem. Det meste fiskeri er til fisk man ser (både på indersiden og ydersiden af lagunen). Dette er den skønneste form for fiskeri, da man ser fisken før den kaster sig over det, man nu har at tilbyde den. At se en 20 kilos grouper komme farende ud af sin hule tyve meter nedefra, for at sluge et stykke madding du har tilbudt den er i sig selv spændende, men fighten der følger efter er heller ikke just kedelig. Når man ser en 30 kilos amberjack fare mod din flue som et lyn, hvorefter den inhalerer den og farer af sted i et 200 meters udløb, er det tæt på at hjertet ikke kan følge med. Når man kryber sammen, fordi en GT farer frem og klapper tænderne sammen om ens flue, og derefter må se denne skabning ræse ud i horisonten, men fluehjulet skriger af smerte – det får man ikke bedre. Når man ved hjælp af let spinneudstyr hiver en galt op, der ligner en levende juvel dyppet i alverdens kaleidoscopiske farver, det er kun glasur på kransekagen.

Taktikken

Marlin
© scandicangler.com Reid Zoller

Taktikken til fiskeriet på Midway er forbavsende simpel. En af de mest almindelige teknikker er at ligge et spor af knuste fisk efter sig, hvilket tiltrækker fiskene til ædegilde hurtigere end de fleste andre steder. Jeg mener det er fordi der er så mange konkurrerende fisk, og fordi fiskestykkerne er så synlige. Fiskene skal ikke jage rundt for at finde dem, som de skal i uklart vand. Fiskeriet med fiskesporet kan dog næsten blive problematisk, da kastene skal være temmelig præcise mod den fisk, du vil fange. Ellers bliver agnen eller fluen hurtigt taget af en mindre eller en af helt anden slags fisk, end den du fiskede efter. Dette er selvfølgelig et problem, som alle kunne ønske sig at have, når de fisker! At fiske til en stime af sultne, aggressive og på alle måder ophidsede fisk, med støjende bevægelige agn, kan give storartede resultater. Store overfladewoblere, der dykker og plasker, når de trækkes ind, jerk baits (anden type overfladewobler, red.) som Zara Spooks (den mest effektive indspinningsmetode er at give nogle hårde ryk, efter fulgt af en rolig indspinning) og store fluer som Deceivers, Mega Divers og Clousers virker alle efter hensigten. Aktiviteten foregår ofte på, eller lige under, overfladen, men husk på at Hawaiianske grå snappere og groupere bor på bunden. Der kan findes et excellent snapper- og grouperfiskeri på mindre end tyve meter vand, ved at agne en circlekrog str. 5/0 med lidt gulfinnet tun, og fiske den lige over bunden. Det gælder om at stramme linen op, og hurtigt presse fisken væk fra koraller og huller, hvis du vil have en chance for at vinde fighten.

Grejet du får brug for

Midway’s sportsfiskebåde har alt det spinnegrej du får brug for, eksempelvis Penn hjul, fyldt med 10 eller 15 kilos line til GT’erne, og dertil solide 6 fods stænger. De har også lettere grej til mindre fisk. Jeg vil dog anbefale, at du medbringer dit eget fluegrej. Jeg foreslår en klasse 14 stang til GT’erne, wahoo’s, store gulfinnede tun, amberjacks og mindre marlin. En klasse 9 eller 10 egner sig godt til yellowtails, amberjacks i mellemstørrelse, mindre (under 10 kilo) GT’er, bluefin- og thick-lipped trevally og mahi mahi. På grund af korallerne er kraftige forfang og chok-tippets påkrævet. Fiskene, især GT’erne, lader til at vide præcis hvor nærmeste koral er, så de kan forsøge at knække linen. Baglinen skal være 30 pund eller kraftigere. Måske du bør prøve med en flettet bagline. Den er stærkere en Dacron, men den er stadig sårbar overfor korallerne

Luksus til overflod

Du kommer til at bo i et renoveret officershovedkvarter, der spænder fra enkeltværelser til suiter, alle med bad, kabel TV, aircondition, gulvtæpper og vifte i loftet. Maden kan enten indtages i kabyssen eller i The Clipper House (fornem fransk restaurant). Der er også to barer, en døgnkiosk og en souvenirshop. (sørg dog for selv at tage rigeligt med film med på turen). Med hensyn til både findes der to 38 fods Bertrams og to Glacier Bay katamaraner med 4 cylindrene Honda motorer. Den ene af katamaranerne er på 26 fod, den anden er på 22 fod. Alle kaptajner og besætningsmedlemmer er professionelle. Vi fiskede mest med kaptajn Ed Hughes, der er en velkendt og respekteret kaptajn, med fiskeerfaring fra hele verden. Jeg anbefaler ham på det varmeste.

Hvordan bookes turen

Den bedste og nemmeste måde at booke turen til Midway på, er ved at gå ind på www.midwayisland.com. Dette er Midway Phoenix’s webside, og den har alle de informationer du behøver til turen. De bedste måneder til fiskeri på Midway er fra maj til august, da der i disse måneder er meget lidt regn og mindre blæst end i resten af året. Desuden er der flere fastboende fisk i denne periode. Juni og juli er højdepunkterne. Du flyver til Honolulu, sandsynligvis på en lørdag eller søndag, og skifter der til Aloha Airlines, der flyver dig til Midway på tre timer. Verdens bedste sportsfiskeri venter på dig på Midway Øerne. Se at komme af sted.