Steelheads i Olympic Peninsula

Du finder hårdt fightende steelheads i 3-5 kilos klassen i naturreservatet i Olympic Peninsula, som findes i det nordvestlige hjørne af USA. Naturen er smuk og særegen på grund af regnskov. Og guiderne finder altid fisk. Men Olympic vandt ingen medaljer i laksefiskeri... Efter et foredrag satsede min kammerat og jeg en efterårsferie på sølvlaksefiskeri i USA. For mit eget vedkommende var det en drengedrøm, der skulle realiseres. Vi drog af sted på turen med otte andre laksehungrende fiskere.

Three River Resort Vi nåede vores destination, Three River Resort, efter ni timers flyvetur og cirka fem timers kørsel fra Seattle. Her boede vi i regnskoven i simle, men hyggelige hytter tæt på tre elve: Hoh River, Sol Duc River og Bogachiel River. Udover hytterne rummer Three River Resort en hyggelig lille restaurant, en købmandsforretning og en benzintank. Den nærmeste by hedder Forks, og her er der indkøbscenter, restauranter og hæveautomater. Amerikanerne er imødekommende og tilbyder bedre service, end man er vant til. Efter indkvartering og indkøb viste vores rejseleder et par fiskepladser. Derefter var det til køjs, for vi var godt trætte efter halvanden døgns rejse, overnatning på motel, jetlag og ni timers tidsforskel.

Steelheads i stedet for sølvlaks Dagen efter skulle min kammerat og jeg ud med guiden Larry. Han hentede os klokken seks om morgenen i sin store pickup truck. Den kom til sin ret, da turen gik gennem hullede skovveje. Med lommelygterne tændt gik vi gennem regnskovens tætte buskads og kom frem til en stor pool. Vi gik i gang med at fiske. Men efter steelheads i stedet for sølvlaks. Sølvlaksen var ikke trukket op i elvene på grund af vandmangel. Vildfaren torpedo Turen med Larry gav mig en forvisning om, at amerikanske steelheads kan fighte. Den første steelhead huggede tungt i en fos på en mindre brun flue. Derefter gik den amok og som en vildfaren torpedo var den mere over vandet end under. Det var en tre kilos steelhead, som fik min tohåndsfluestang til at knirke i korkhåndtaget. Kanon! Hverken mere eller mindre. Faktisk

mistede jeg tre af slagsen, før der endelig var bonus. Disse steelheads skal ligesom laks have lov at stikke af med fluen, før man giver modhug. Man skal altså ikke på bedste ørredvis forsøge sig med hurtige reflekstilslag. Man skal heller ikke undervurdere deres styrke, for så knækker linen. Larry konstaterede tørt, at den jeg mistede var tolv til fjorten pund. The number of the beast I løbet af vores seks fiskedage fik vi alle steelheads mellem tre og fem kilo samt enkelte laks på fem til otte kilo. Elleve mand fangede seksogtres steelheads samt fire sølvlaks i Queets River, som lå en times kørsel fra Three River Resort. Storfangeren fik fjorten fisk, mens bundproppen nøjedes med to. I en særlig pool oplevede vi at stå med både to og tre fights i gang på samme tid. Det var vildt! Selvom de fleste fisk faktisk er udsat, så var det absolut ikke

regnbueørreder, som vi kender dem fra put & take herhjemme. Med deres imponerende halefinder gav disse steelheads benhårde fights med kamp til stregen. Og når de huggede, gik bæsterne fuldstændig bersærk og kastede sig ud af vandet i et inferno af skumsprøjt. Dygtige og engagerede guider Vi var på flere guidede ture, og vi fik altid steelheads med guiderne. Larry guidede langt over den fastsatte tid, for at vi kunne få en oplevelse med fisk på land den første dag. Guidernes job var ikke let. Grundet vandmanglen var der få rigtigt gode steder. Og da det rygtedes, at der var gode fangster i førnævnte pool, så var der trængsel af de lokale. Smuk regnskov klædt i efterårsfarver Naturen er smuk i Plympic Peninsula, især når ahorntræernes blade i efteråret klæder sig i røde,

gule og orange farver. Da vi tog en dag med driftboat på øvre Hoe River, som er den største elv i området, oplevede vi rigtig regnskov. Det var turens absolut smukkeste naturoplevelse. På grund af den megen vand og fugt vokser lav og mos alle vegne. Træerne ser smukke men spøgelsesagtige ud, når der hænger grønt lav og mos på stammer og grene. Det ene øjeblik er du midt i en sky, og kameralinsen dugger. Det næste øjeblik er du ude af skyen igen. Grej og teknik Vi købte fluer derovre, som især skulle egne sig til sølvlaks. Det var store, farverige og fyldige fluer. Mindre nymfer egnede sig bedre til steelheads. Enhåndsstænger kan fint tumle 3-5 kilos steelheds, selvom jeg selv sværger til tohåndsstangen. Den var dog nok kommet mere til sin ret med yderligere vand og tungere fisk i elven. Det er

vigtigt at man kan rulle- eller underhåndslaste med enhåndsstangen, for det er sjældent muligt med bagkast. Har man flydende skydehoveder og kan supplere med sinktip og forskelligt synkende forfang, så er man godt dækket ind. Og lad endelig steelheads kroge sig selv. Ingen medaljer i laksefiskeri Det var en stor skuffelse, at vi ikke fik laks, for det var derfor vi rejste til den anden side af jorden. Selvom guiderne påstod, at det var normalt at fange 5-7 sølvlaks pr. mand. pr. dag, så tør jeg ikke anbefale Olympic til sølvlaks. Men er man til steelheads, er der helt klart noget at komme efter. Jeg har ikke oplevet noget lignende i Skandinavien. De iltre steelheads reddede turen fra fiasko. Vi fangede ligeså mange steelheads, som vi havde forventet at fange laks. Bedre vandforhold ville

sikkert have gjort en verden til forskel, og rejsebureauet kan ikke bebrejdes. Fakta om turen Vi købte turen hos Atlantik Travel. Den kostede 13.000 kr. og inkluderede flybillet, billeje, overnatning, rejseleder, fiskekort og en dag med guide. Mad, benzin og diverse grejindkøb var ikke inkluderet og lå for undertegnede i størrelsesordnen 7.000 kr. Højsæson for sølvlaksenes opgang er normalt i efterårsferien. Turen tog halvandet døgn hver vej, og man må regne med jetlag, da der er ni timers tidsforskel. Selvom det var oktober måned, var klimaet relativt mildt, 10-15 grader. Michael Riis tager gerne ud til klubber og foreninger og fortæller om sine oplevelser. Michael Riis kan kontaktes på mail: eller telefon +45 2016 6506.