Popsang for hornfisk

Når de store stimer af legesyge hornfisk huserer i de indre farvande er fluefiskeri en taknemmelig sport. Med ganske små fluer for enden af forfanget kroger man nemt en stribe fine hornfisk.

Når det går vildest for sig er det nærmest en kunst at gøre et kast uden at have kontakt med de langnæbbede hurtigsvømmere. Stimerne af hornfisk er om noget klassiske forårsbebudere, og de trækker store mængder fiskere til kysterne. Nogle ærgrer sig over at ørrederne for stund må vige, selv om de faktisk hurtigt er på banen igen, når det første store hornfisketræk er ovre.

De fleste holder dog af nogle timers fornøjeligt og actionfyldt fluefiskeri, og man skal være grænsende til religiøs ud i catch and release, hvis man undlader at snuppe et par af de lange blanke med hjem til stegepanden og persillen.

Hornfiskene er godt orienteret mod overfladen og som deres væsentlig større varmvands kolleger i bill fish branchen, så lokkes de nemt af agn der bryder overfladen. For fluefiskeren er det en smal sag at få næbbene i tale på den konto. Små poppers eller andet godt der striber i overfladen giver straks fiskeriet en dimension mere. Det er ganske vist ikke helt så nemt at krogene fiskene som med de helt små fluer, men når de er så talrige går det end da. Under alle omstædigheder bør man unde sig synet af hornfiskene, der side om side kæmper for at nappe popperen.

Fluer og tips

Det er lidt meget sagt, at der skal særlige fluer til. Alt fra små poppers, til rifflende rørfluer og tørfluer a la streaking caddis går an. Det er dog synd at lave fluerne alt for avancerede. De spidse tænder og de mange nap spolerer hurtigt de fineste kreationer.

Farven chartreuse har også hornfiskene en forkærlighed for, og jeg vil anbefale en smule skum i denne hidsige grøngule farve på en lille rustfri krog. Nogle få tørn af langfibret hackle i samme farve gør fluen mere fiskervenlig. På endelig på at krogen ikke bliver for stor, så er de for svære at kroge. Helst ikke større end str. 8 og gerne mindre. Sørg for at forfangsspidsen ikke er for tynd.

Udrustningen i sig selv kan næsten ikke bliver for let og en klasse 4 stang klarer fint en lille popper. Glemmer man derimod at opruste i forfangsspidsen, så napper hornfiskene linen over for tit. En stump 0.30 mm. flourocarbon klarer ærterne. En løkkeknude bevarer fluens bevægelighed. Når fiskene tager fluen så prøv at kroge den ved at fortsætte indtagningen med et langt tag, et såkaldt ’strip strike’.

Skulle krogningen mislykkes så fisker fluen stadigvæk, hvorimod den blot løftes ud af vandet og væk fra fisken ved at løfte stangen. Det er nu det gælder derude.