KYSTFLUE LIGHT

KYSTFLUEFISKERIET er igennem en årrække gradvist blevet lettere. Udviklingen af fluefiskerens gear går i retning af stadigt lettere stænger og hjul. Hvor fluestænger i klasse # 7-8 var normen for år tilbage, så er antallet af fluestænger i klasse # 4-6 hastigt voksende på kysten. Der er dog en række faktorer som det er værd at være opmærksom på, for at få det optimale ud af det lette grej. Hvor det lette grej tidligere indikerede magsvejr, tynde forfang og små fluer, så er det i dag muligt at tilpasse det lette grej til stort set alle forhold

Havørrederne på kysten er blevet talrige, men som de fleste ved, så er hovedparten trods alt mindre fisk. Et let fluesæt kan ikke helt opveje de mindre ørreders fightegenskaber, men rigtigt sammensat er det en fornøjelse at fiske med det lette gear dag efter dag.

Her tager vi et kig på elementerne i grejsammensætningen.

LETTE FLUESTÆNGER findes der mange af på markedet. Der ligger stadig et skel i de fleste producenters stangserier, som afgør at stænger op til klasse 5 er tiltænkt ferskvand, og at først visse stænger fra klasse 6 og opefter monteres med tanke på saltvand.

Uanset den voksende popularitet i let dansk kystfluefiskeri, så er det ikke rigtigt nok til at påvirke de store grejproducenter til at lave specielle stænger til formålet, og grejudbuddet står derfor ret åbent. Ved stangvalg er det derfor tilrådeligt at prøve sig lidt frem, da smag trods alt er behag. I dag laves selv lette stænger med alle former for aktioner, og mange fristes derfor til at vælge de ultrahurtige aktioner til kystfiskeriet for bedre at stå sig mod elementerne. Disse meget hurtige stænger kræver dog en dygtig kasters præcise timing for at præstere optimalt.

Derfor er det ikke det oplagte førstevalg for de fleste fluefiskere, i det der nemt kommer til at gå for mange kræfter i retning af selve fluekastet, så den lette fornemmelse spoleres. Derimod ligger der mange gode oplevelser i stænger med mere moderate aktioner, men hvor kraften til de lange kast er bevaret. Disse stænger er tilmed i reglen de sjoveste at fighte fiskene på.

FLUESTANGENS EGENVÆGT er et naturligt parameter, men mindst ligeså afgørende er stangens balance. Den typiske stanglængde er fortsat 9 fod, men flere og flere stænger dukker op i kortere udgaver. Stænger på 7,5-8,5 fod kræver bedre timing af dig som fluefisker, men vægten reduceres drastisk og balancen forskydes tilsvarende. Disse fluestænger kommer vi givetvis til at se flere af de nærmeste år. Lækkert og let, hvis man kan ramme timingen under kastet.

De fleste fluestænger er i dag så godt monteret på fabrikkerne, at de tåler det salte brug. Man skal dog være opmærksom på hjulholdere af ædle metaller og med træindlæg. Saltet giver ikke graverende skader på stangen, men der opstår nemt misfarvninger. Det er en smagssag hvorvidt man holder af full wells eller half wells håndtag, men de fleste lette stænger vil være monteret med half wells håndtag fra fabrikken side. Det er dog muligt at finde færdigtbyggede modeller med full wells blandt de lette stænger. Savnes der en fightbutt på stangen, som det for mange sig hører og bør på saltvandsfluestænger, så tilbyder grejbutikkerne ofte at eftermontere disse mod betaling. Stængernes øvrige montering er efter vores erfaren mindre væsentlig. Selv om fiskeriet forgår på kysten, så er det stadig et let fluefiskeri og de tynde liner glider nemt gennem selv meget små øjer.

ET LET FLUEHJUL hører selvfølgelig til en let fluestang. Det er muligt at finde en række passende fluehjul der vejer fra 110-150 gram. Det er først og fremmest afgørende at hjulet tåler saltvand, men det er nu nærmere reglen end undtagelsen i dag. Det er bekvemt med storspolehjul til opbevaring af linen, men ellers må personlig smag råde i beslutningen. Der kan findes glimrende fluehjul til kystfiskeriet udført i både økonomiske kompositmaterialer og eksklusivt aluminium.

LINEN er et uhyre vigtigt element i fluekastet. Til det lette kystfiskeri foretrækker vi til enhver tid skydehoveder, enten flydende eller intermediate. De lette stænger skal i sagens natur have lette liner, ofte ikke mere end 12-15 gram, som kastevægt. Da massefylden i intermediate fluelinerne er højere end de flydende liners, så vil intermediate linerne være tyndere og skære bedre i luften og give markant længere kast. Intermediate linen er i princippet en let synkende line, men man skal huske på at linerne i de lette klasser ikke synker nær så hurtigt som de tunge klasser. Startes indtagning af fluen med det samme linen lander når fluen ikke at synke meget, men vi tilpasser alligevel ofte fluerne til netop dette fiskeri, for at undgå kontakt med bunden på lavt vand. I hårdt vejr er det fordel at fiske med et lidt kort skydehoved på omkring ni meter for at øge massefylden, men vær opmærksom på at linen da vil synke en tand hurtigere.

TIL SKYDEHOVEDERNE benytter vi helst monofile runningliner i 20-35 lb. brudstyrke. Disse liner er generelt bløde og giver minimal friktion under kastet. Derved kan selv den lette klump tage fluen med langt ud over vandet. Bag runninglinen bør sidde en smule gel spun bagline. Chancen for at se den på kysten er ikke stor i Danmark, men i tilfælde af den rigtigt store fisk er den nok på sin plads.

I det lette korstogs navn er det værd at bemærke, at både den monofile skydeline og gel spun baglinen vejer minimalt i forhold til alternativerne. Det er således muligt at komme frem til et langtkastende og velafbalanceret fluesæt på omkring 200 gram alt inklusive. Der er ikke særlige tips for den lette udrustning hvad angår forfanget. Her gælder de eviggyldige regler om fluestørrelser, med lange tynde forfang til små lette fluer og kortere og kraftigere forfang til store fluer. Derfor kan du godt møde en spids tæt på 0.30 mm. på en af vores 5’er stænger.

LETTE FLUER er en væsentlig del af udrustningen. Trods alle indsatser på resten af gearet, så er det stadig fluen, som fisken skal tage i den sidste ende. Kystfluerne kan dog også optimeres til det lette fiskeri. Først og fremmest har en lettere line sværere ved at bære en tung flue. Vi fisker stadig med ganske store fluer på det lette grej, men fluerne er ikke vægtbelastede og tit bundet på ultralette fluekroge. Samtidigt er de ofte dresset med materialer, der ikke suger for meget vand, og fluerne er tit enklere variationer af velkendte superfangere, hvor nogle af materialerne er udeladt.

Det er ikke vores oplevelse at ørrederne er kræsne ned til de enkelte detaljer i en flue, og generelt nøjes vi med at tænke bevægelse, størrelse og farve. Højst sandsynligt reagerer ørrederne på en refleks og der behøves næppe meget mere end en silhuet for at tricke huginstinktet. Hvis vi ønsker fluen fisket dybere i vandet, så har vi jo allerede den intermediate line klar til formålet. Der hersker næppe tvivl om en belastet flues effektive jiggende gang i vandet under indtagningen, men omvendt giver de lette fluer et livagtigt og pulserende svæv i vandet som de færreste ørreder kan stå for.

Tankesættet ved fluestikket bør være: Undgå materialer der suger meget vand. Hold dig til relativt lette kroge eller drop ekstra belastning af fluerne. Brug pulserende materialer og børst gerne dubbingen på kroppen ekstra godt ud for mere fylde.

Udvalgte fluer:

 

CDC Reje

Krog: Mustad Grub str. 8-10
Bindetråd: Hvid Uni 8/0
Krop: SLF dubbing i pink
Følehorn: CDC i samme farve som krop samt tynde gummiben.
Fronthackel: CDC i samme farve som krop
Øjne: FlyEyes

 

 

Grisen light:

Krog: Gamakatsu F314 str. 4
Bindetråd: Eget valgUni 8/0
Krop: Ice dub UV fl. hotpink
Følehorn/ hale: Pink krystal flash samt pink whiting spey hackel
Front– og kropshackel: Pink whiting spey hackel
Øjne: Sorte flyEyes

 

Grizzedlightning:

Krog: Partridge SWO61 BLN str. 4

Bindetråd: Eget valgUni 8/0 (pink kan give lidt ekstra spark i fluen)
Krop: Hvid SLF dubbing
Følehorn/ hale: Hvid super hair samt fibre fra grizzly hane
Front– og kropshackel: Grizzy hane
Øjne: Brune flyEyes