Kystfluefiskeri

Hvis man drømmer om at prøve kræfter med kystfluefiskeri efter havørreder, så må Danmark betegnes som et sandt Mekka. Langs kysterne i vor lille land, findes simpelthen noget af verdens bedste havørredfiskeri. I tidernes morgen, var jeg en meget ivrig kystfisker med spinnestang, og jeg havde mange skønne oplevelser med denne form for fiskeri. Hvis nogen dengang havde fortalt mig, at jeg endag ville ende med at blive en fuldstændig fanatisk fluefisker, havde jeg nok rystet på hovedet og bedt dem om at søge professionel hjælp. I dag er det en realitet, at fluefiskeriet er blevet en livsstil jeg ikke kan leve uden.

Mit liv er, på mærkelig vis, styret af strømskift, vindforhold og vandtemperaturer. Om natten drømmer jeg om nye fluer der skal bindes og om kyststrækninger der skal afprøves, kort sagt så har fluefiskeriet en nærmest magisk påvirkning på mig – og jeg nyder hvert et sekund.

Det hele startede flere år tilbage, da jeg en lun aften i slutningen af april, var taget en tur til Sjællands nordkyst med min datter, for at hyggefiske lidt. Vejret var pragtfuldt og solen stod lavt, da jeg pludselig fik øje på en stor stime havørreder i overfladen. Jeg kastede mit blink ud bag stimen og trak langsomt ind, intet skete, jeg gentog dette et utal af gange, med samme resultat – ingenting skete.

Midt i min desperate kamp for bare et lille nap, stod en smilende ældre herre og kiggede på mig, med sin fluestang i hånden. Han ventede tålmodigt til min desperation langsomt udviklede sig til en mindre depression, hvorpå han ydmygt spurgte om han måtte forsøge et kast til disse fisk. Jeg grinede overlegent og svarede kækt: ”Værsgo, de er alligevel umulige at fange”. Han fangede fire flotte havørreder på under femogtyve minutter! Jeg var målløs – og to dage efter havde jeg købt min første fluestang.

Biotopen Danmark
Danmark er fra naturens side i besiddelse af den helt ideelle biotop til gyde og vækst betingelser for havørreden. En unik blanding af salt og ferskt vand, samt rigtige bundforhold, danner de perfekte rammer fra Bornholm, via Sydsverige til Nordjylland.

Det er også vigtigt at nævne, at der er lagt et stort arbejde i at pleje og forbedre disse forhold. Lokale foreninger har gennem en årrække, udført et meget stort og imponerende stykke arbejde, med at forbedre og pleje livsbetingelserne for havørrederne. Der er blevet udlagt store mængder gydegrus, hvilket har påvirket havørredernes gydeforhold betydeligt, der er blevet elfiskeri efter moderfisk, opdyrke og udsat fiskeyngel, og der er brugt mange penge på at genskabe og restaurere geografiske forhold, finansieret af midlerne fra b.la. fisketegnet.

Alt sammen noget der i dag kan mærkes på fiskeriet langs kysterne – for der er mange fisk. Ønsker man større og mere detaljeret indsigt i havørredens levevis, findes der mange muligheder for at fordybe sig i et væld af informationer, men i mine øjne er der specielt to interessante tiltag, der skiller sig ud fra mængden. Niels Vestergaards film om havørred fiskeri, der viser meget interessante undervandsoptagelser af havørreder, deres fødeemner, samt fluernes gang i vandet. Desuden har Steen Ulnits skrevet en bog om havørreden, set med en havbiologs øjne. En bog fyldt med relevante informationer om havørredens levevis.

Miljøproblemer og ulovlige net
Selv i Paradis findes der som bekendt en slange – og slangen i det danske havørredparadis har endda to hoveder. Det ene er miljøproblemer, som desværre findes i et hvert moderne samfund. Den danske vandmiljølov blev først vedtaget i 1970’erne og udsætningsarbejdet blev for alvor igangsat i samme periode. Omkring 35 år har det således taget at nå til vor nuværende standard på fiskeriet langs kysterne, et fiskeri der løbende skal plejes og overvåges. Danmarks Sportsfisker Forbund har ydet et fantastisk stykke arbejde gennem mange år, og uden forbundets store indsats var vi nok ikke i besiddelse af det imponerende fiskeri, som vi har langs vores kyster i dag.

Slangens andet hoved er det omfattende fritidsfiskeri med ulovlige garn, der desværre til tider foregår de mest sårbare steder, som eksempelvis i mundingerne af nogle af vores vigtigste gydeåer. Et sådant fiskeri kan få katastrofale konsekvenser for enhver havørred- og laksebestand. Også her er DSF meget aktiv, og forhåbentlig vil det en dag lykkes at få lagt tilstrækkeligt med pres på politikkerne, til at der etableres et bæredygtigt grundlag for vor fiskerikontrol, der i dag ikke har mandskab nok til regelmæssig kontrol. Desuden er bøderne nærmest ubetydelige i forhold til de ødelæggelser, der udøves mod fiskebestandene.

Fluefiskeriet langs kysterne
Selvom forholdene er virkelig gode i Danmark, så må man ikke tro at fiskeri efter havørreder er helt nemt og lige til. Det kan være meget frustrerende og til tider direkte svært at fange fisk, men det er jo netop en del af charmen ved dette fiskeri. Jeg husker specielt en uforglemmelig morgen, hvor jeg og en anden fluefisker ankom tidligt. Vi deltes og gik ud i vandet. Der gik ikke lang tid før vi fik øje på en stor stime jagende havørreder.

Til tider svømmede de kun få meter fra os, men uanset hvilke fluer vi præsenterede for disse drillende fisk, skete der intet, de ville simpelthen ikke røre vores fluer. Det endte med at den anden fisker forlod pladsen temmelig nedtrykt. Derimod satte jeg mig på en sten og observerede denne stime i en stund. Det virkede som om de jagtede noget meget småt, for jeg kunne kun se nogle meget små brune tanglopper i vandet.

Jeg satte derpå en meget lille kobberbasse på linen. Måske ville denne flue være løsningen? Bingo - det kan nok være der kom gang i fiskeriet. Otte fisk på mindre end en time blev det til, og som det typisk kan foregå ved havørredfiskeri, så varede det kun et par timer, derefter var stimen forsvundet igen og det hele var overstået. Det er oplevelser som denne der er giver stof til efter tanke, det er vigtigt at være meget observerende, men det giver bestemt ingen fangst garanti. Et par elementer bør dog gå op i en højere enhed for at få succes med havørredfiskeriet.

Derfor forsøger jeg altid at forberede mig så godt jeg kan, inden jeg drager af sted, og jeg vil i denne artikel, forsøge at danne et nogenlunde billede af de forhold, der helt grundlæggende er værd at være opmærksomme på, inden man tager af sted til kysten, for at fange havørreder.

Udstyret
Jeg benytter stort set altid en klasse 7 fluestang og et fluehjul med bagline, en tynd running line og et klasse 8 skydehoved. Forfanget binder jeg selv og det har en samlet længde på omkring dobbelt stanglængde, dog lidt kortere hvis vinden er kraftig. Jeg taperer det fra 0.40 mm. til 0.20 mm. Fluevalget varierer en del, men imitationer af rejer, tanglopper, børsteorm, mysider, tobis og kutling bør altid findes i flueæsken.

Det er vigtigt at observere de forskellige fødeemner i vandet. Er det rejer, tanglopper eller forskellige former for fiskeyngel, der dominerer i udbudet af føde for havørrederne? Hold konstant et vågent øje med dette, og lad det være afgørende for fluevalget. Det er desuden altid en god ide, at se hvilke fødeemner fiskene har i maven, hvis det lykkes at fange en.

Waders i neopren er nødvendige, til de kolde måneder, da vandtemperaturen kan være helt nede omkring frysepunktet i perioder. Men i de lune måneder af året benytter jeg kun åndbare waders og finder det langt mere behageligt.

De fire årstider
De helt overordnede forhold er naturligvis årstiderne, der hver i sær byder på forskelligt fiskeri. Havørredfluefiskeriet i Danmark kan uden problemer praktiseres året rundt, og begrænses kun af eventuel is i meget kolde vinterperioder. Er temperaturen minus 3-5 grader eller mere, fisker jeg personligt sjældent, da det er yderst irriterende at øjerne på fluestangen konstant iser til, desuden slides fluelinen mere på grund af dette. Der er naturligvis perioder hvor fiskeriet er bedre end andre. Derfor er det vigtigt at vide lidt om hvordan fiskeriet efter havørreder normalt fordeler sig i forhold til de fire årstider i Danmark.