Når åen buldrer i mørket

BJARKE HORST JENSEN og Peter Rødsgaard er hardcore natfluefiskere. De lever og brænder for dette fiskeri, og spørger man, hvor ofte de fisker ved åen, så er svaret meget simpelt: Når det er mørkt. - OK - det er måske lidt af en overdrivelse, indrømmer Bjarke. - Men det er heller ikke langt fra sandheden. De to natteravne fisker i gennemsnit 3-4 nætter om ugen i løbet af sæsonen, som strækker sig fra maj til slutningen af oktober. Både Peter og Bjarke har fuldtidsarbejde samt familie og børn, så det kan være svært at forstå, hvordan man kan finde tid til at fiske så meget. - Men netop her har natfiskeriet sine

fordele, fortæller Peter. - Når jeg har været på arbejde hele dagen, spist middag med familien og har lagt ungerne - så passer det lige med, at det er ved at være havørredtid ved åen. Når roen har lagt sig, kan jeg passende liste ud og mødes med Bjarke, hvorefter vi fisker indtil ved totiden. Så kan jeg stadig nå hjem at sove inden arbejde næste dag. - Det bliver næsten vanedannende, supplerer Bjarke. - Hvis man har været ude 4-5 nætter i træk, så er det meget svært at blive hjemme. Så skal man bare ned til åen. Men det er blot hverdagsfiskeriet. I weekender eller på de lidt mere seriøse ture som fx vores årlige junitur til Pension Højbo og Karup Å, så fisker vi gerne et par nætter i træk i 8 stive timer med en enkel pause på et kvarter... Nogle mener måske, at vi opfører os som et par narkomaner, der bare skal have vores fix, men er man en bindegal lystfisker, som bare skal fiske hele tiden, men hverken vil miste arbejde eller familie, så er nattefiskeriet faktisk ofte den bedste løsning. Men det er nu ikke pga. af det praktiske med hensyn til familien, at Peter og Bjarke er så besatte af denne form for fiskeri. Det er udfordringen - der driver dem. For dem er natfiskeriet med flue det ultimative. Jeg dropper gerne mine årlige lakseture til Norge for natfluen, hvis det var nødvendigt. - understreger Bjarke.

PETER RØDSGAARD er ikke kun hardcore natfluefisker. Han har vundet DM i medefiskeri 12 gange og er regerende mester. Men han brænder også for fluefiskeriet. Han binder flere tusinde fluer om året, og har været dommer ved DM i fluebinding flere gange. For en del år siden gik han i gang med natfluefiskeriet i åerne, og med det samme viste han, at det var noget for ham. - Første sæson fiskede jeg som død og helvede og bandt 3-4 nye fluer til hver nat, selv om det ikke var med særlig stor succes. - Først to dage før sæsonen sluttede, fik jeg endelig min første natfluehavørred. Fisken var kun på 29 cm, men efter en sæsons slid var den det hele værd. At jeg så fik to mere natten efter inden sæsonen sluttede, det gjorde bare, at jeg så endnu mere frem til næste sæson. Det følgende år fik jeg allerede fisk i juni og siden da er det bare gået fremad, fortæller Peter med masser af indlevelse.

Bjarke havde en lidt nemmere start og fangede sin første natfluehavørred som 15 årig i Lindenborg Å. Det var kort tid efter, at han var begyndt på Danmarks Sportsfiskerforbunds juniorlederkursus. Her havde han mødt Peter Stoltze, der havde Lindenborg Å som hjemmebane. Sammen dyrkede de to over de kommende år et intenst natfiskeri i åen. Bjarke blev instruktør i Danmarks Sportfiskerforbund og er i dag en del af Team Scierra. Desuden underviser han i fluekast, fungerer som fiskeguide herhjemme og i udlandet - samt holder fiskestrategiske kurser. Du kan se meget mere om kurser mv. på www.fluekast.dk, som Peter Rødsgaard i dag også er en del af. HAVØRRED SÆSONEN byder på stor variation, hvor de forskellige perioder har både fordele og ulemper.

- I starten af sæsonen er der gode chancer for de største og blankeste fisk, men dem er der langt imellem, beretter Bjarke. - Derefter bliver det bare bedre og bedre. Senere på året kommer der flere og flere fisk, og august er nok top måneden. Her får vi ofte flere fisk pr nat, som dog ikke altid er så store igen. Og de kan stadig være blanke. Når vi kommer helt hen i september og oktober, så er der mange fisk. De er lettere at fange, men der bliver flere farvede imellem. Det bliver mørkt lige efter spisetid, og er lidt mere upraktisk, da den gyldne time falder midt i maden. Men vi fisker dog igennem til det sidste. Så kan vinteren jo passende bruges til at passe familien lidt - eller til at binde fluer til næste sæson... HVORNÅR, det er bedst til at tage til åen, er ikke noget de to gutter går så meget op i. Eller som Bjarke siger: - Det gælder bare om at komme ud så meget som muligt. - Nogle folk går meget op i månefaser og vil ikke fiske, når månen er fremme, mens andre godt kan lide den kraftige silhuet fluen tegner når månen er fremme. Er vandet meget højt og grumset, så kan man dog godt blive hjemme. Af andre gode eksempler på omstændigheder, hvor fiskeriet ofte er dårligt, er når mosekonen brygger eller hvis åens bækørreder er meget aktive. For når havørreden er fremme, så gemmer de sig hurtigt, tilføjer Peter. - Det bedste tegn er selvfølgelig hvis man ser og hører fisk, der trækker og brager i mørket.

Bjarke og Peter bor begge i Jelling og fisker i mange danske havørredåer i løbet af en sæson. Det meste af deres tid bruger de dog i Vejle Å. - Et godt tip som nybegynder i natfiskeri er at starte ved en å, man allerede kender, fortæller Bjarke. - Alternativt kan du tage nogle dagsture for at lære åen at kende - gerne med fluestangen. På denne måde får man en god fornemmelse af, hvordan pladserne skal affiskes. Det er også godt at fiske på »nat-vis« om dagen, fx med bulefluer, så man får en fornemmelse af fluens gang i vandet. GREJET til natfiskeri efter havørred er typisk lette tohåndstænger på 12 fod eller enhånds på 9-10 fods i klasse 7-8 med korte flydende skydehoveder på 7-9 meter. Fluevalget er et helt kapital for sig - et emne som Bjarke og Peter kan snakke om i timevis.

- En flue er ikke bare god i sig selv, men skal også passe til fiskeren, påpeger Peter. - Grunden til, at Bjarke og jeg fisker med forskellige fluer, er, fordi vi affisker pladserne forskelligt. Fluen skal passe til ens kaste- og fiskestil, for at den præsenterer sig bedst. - Hvis fluen er en buleflue skal den lave den rigtige slags bule i overfladen. Den skal ikke streame og skal helst gå så dybt som muligt, mens den stadig buler i overfladen. Dette fås ved en kombination af fluen, grejet og den måde man affisker åen på, uddyber Bjarke. - Hvis man kender åen kan man koncentrere sig om fiskens tag-pladser, de steder fisken hugger, som ikke bør forveksles med fiskens standpladser. Ellers handler det om at dække så meget vand som muligt. Det gøres bedst ved at fiske fluen nedstrøms fra modsatte bred så den buler på tværs og op ad åen, gerne med god fart.

- Fluens silhuet mod nattehimlen er også meget vigtig. Nogle materialer er mere gennemskinnelige end andre. Man kan få en fornemmelse af, hvordan fluen præsenterer sig ved at holde den op mod nattehimlen. Mængden af lys eller måneskin påvirker fluen, og er der eksempelvis meget månelys, skal der ikke være for meget flash i. Er der et orange lys på himlen omkring solnedgang eller opgang, kan det nogen gange betale sig at fiske med orange fluer. Jeg er også meget glad for lilla fluer, da denne farve nemmere kan ses i mørke. Peter kan godt lide blå og gul senere på sæsonen. - Af en eller anden grund bruger jeg ofte den farvekombination, når jeg er i Karup, afslører han. - Det er måske, fordi lokal koryfæet Mogens Styhr har haft succes med netop disse farver. Når fisken hugger reelt, bider den ofte midt på agnen. I andre tilfælde slår havørreden bagerst til fluen - sandsynligvis på samme måde, som den slår fisk i halen for at jage dem væk. Derfor kan den være svær at kroge. I en situation som denne, kan man enten benytte ekstra lange indsatte rør til rørfluerne - eller montere fluen med en ekstra krog som rækker længere bagud, slutter Peter. De uskrevne regler ved åen Når man natfisker ved åen, er der visse uskrevne regler, man gør klogt i at følge, når man er ny i faget. Det meste er logik for burfisk, men vi samler alligevel de vigtigste pointer her:

- Lys aldrig ved vandet - Lys kan skræmme fiskene og bør bruges med omhu. Hvis der parkeres tæt på åen, slukkes lygterne inden man parkerer. Men pas på du ikke kører i åen! Den eneste undtagelse til denne regel er ved landingen af en fisk, hvor man gerne må lyse direkte i åen. Det betyder dog også, at når andre fiskere ved åen ser dig lyse ved vandkanten, risikerer du, at nysgerrige kollegaer kommer forbi. - Gå væk fra åen, når du skal skifte flue - Da det kunstige lys ødelægger nattesynet bruger Bjarke og Peter sjældent pandelamperne, hvis der er nok lys fra måne og stjerner til at binde fluerne på. Hvis der er behov for pandelampen, trækker de sig altid 5-10 meter væk fra åen, skifter flue og slukker lampen, før de går ned til åen igen.

- Benyt begge stisystemer - Langs de fleste åer går der to stier - én langs med åen og én ca. 5 meter fra åen. Når man går langs åen, men ikke fisker, bør man altid benytte den sti, som er længst væk fra åen, så man ikke skræmmer fiskene unødigt. Det gælder i øvrigt også ved fiskeri om dagen. - Hold afstand - Giv de andre fiskere plads, og sørg for at der er mindst 100 meter til de andre fiskere, hvis det er muligt. Generelt begynder man altid opstrøms andre fiskere. Denne artikel har tidligere været bragt i Fisk & Fri, Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Læs flere artikler online og tjek de mange gode abonnementstilbud her Fisk & Fri abonnementstilbud