Mange af de nordjyske åer åbner efter fredningen igen den 16. januar og denne dag er næsten Helligdag på højde med Jul og Påske i Nordjylland (vær dog opmærksom på, at mange åer, især i det Syd- og Sønderjyske har en senere premiere i marts eller april).
Trækket af havørreder sker samtidig med at temperaturen i havet falder så tilpas langt ned (typisk under 2 grader), at havørreden ikke længere kan opretholde sin salt- og væskebalance. Dens kropsfunktioner er hæmmet så meget af den lave temperatur, at de organer som styrer denne proces simpelthen ikke kan følge med omgivelserne. Heri ligger også en del af forklaringen på, at trækket af grønlændere er mere udtalt i Nordjylland end i resten af landet. Saltholdigheden i Kattegat er nemlig væsentligt højere jo længere nordpå man kommer.
Skillelinjen ligger omkring Århus. Fiskene er for det meste omkring målet (dvs. 40 cm) og blanke med løse skæl. Det som de fleste håber på, er at få en af de store, blanke havørreder kaldet overspringere. Det kaldes de ,egentlig gydemodne, fisk, som springer gydningen over for at stammen af fisk har ”lidt gener i banken”, såfremt vandløbet skulle udtørre og æggene dø – det er altså naturens forsikring.
Overspringere er i super kondition og bom-stærke. Forudsætningerne for et godt grønlænderfiskeri er altså lav hav-temperatur og et helst nordligt liggende vandløb. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at der ikke trækker grønlændere i vandløb længere syd på end Århus – det gør der selvfølgelig! Og det siger næsten sig selv, at det oftest er sådan at jo tættere på mundingen man kan fiske, jo flere grønlændere kan der være. I særligt strenge vintre er det dog ikke usædvanligt, at havørrederne trækker langt op i løbet.
Husk på, at nogle vandløb kan have særlige regler vedr. fiskeriet i åen nær mundingen. De perfekte forhold er ofte hård frost med is i kanterne af vandløbet i ugerne op til premieren og helst en mildning i vejret et par dage før.
Grønlænderfiskeriet er et lidt kontroversielt emne, da der under fiskeriet ofte fanges undermålere og nedgængere, som naturligvis havde bedre af at blive ladt i fred. Af samme årsag anbefaler jeg, at man klemmer modhagerne på sine fluer, for lynhurtigt og let at kunne genudsætte eventuelle undermålere og nedgængere. De modhageløse kroge gør det også nemt at slippe fisken fri, uden at tage den op af vandet eller på anden måde håndtere den. Husk på, at frost på ganske få sekunder kan ødelægge en fisks øjne.
Som det har været tradition mange andre steder i landet op til premieren den 16. januar, kommer her et bud på på premiere flue.
Jeg er sikker på den nok skal give en fisk. Den kan jo passende døbes Premiereflue, selvom det selvfølgelig er kutyme først at døbe en flue, når den har fanget fisk. Med sine hvide og orange farver ses den tydeligt i vandet.
Tråd: Fire Orange UNI 8/0.
Krog: Partridge Salar str. 5-7.
Krop: Sølv Lagartun Mini Flatbraid.
Rib: Small eller medium oval Lagartun sølvtinsel.
Hackle: Hvid hane (eller Schlappen, hvis man kan finde dem små nok).
Undervinge: Orange Polarræv med 4 stråler orange Mirrorflash.
Overvinge: Hvid Polarræv.
Topping: Pearl Mirrorflash.
Heller ikke denne flue må mangle i min æske, når jeg skal fiske grønlændere.
Tråd: Sort 8/0 eller 12/0.
Krog: Streamer eller laks str. 4-8.
Hale: Rød Fluorofibre (eller antron, uldgarn eller lign).
Rib: Small oval Lagartun sølvtinsel.
Krop: Påfuglherl.
Palmerhackle: Furnace hane.
Fronthackle: Furnace hane.
Vinge: Hvid Polarræv med pearl Mirrorflash.
Normalt fisker jeg ikke med ret store fluer efter grønlændere, men efter en periode uden fisk, sætter jeg gerne en Koch's Ghost på forfanget. Den repræsenterer en ordentlig mundfuld og synes især godt under vandet i klart vejr.
Rør: Plast eller aluminium, ¼ eller ½ tomme (husk at bruge enkeltkrog bag rørfluen).
Hackle: Orange (alternativt chartreuse).
Vinge: Hvid polarræv eller tanuki med en smule pearl Mirrorflash (2-4 gange rørets længde)
Sider: Junglecock.
Som man kan se af fluevalget i artiklen, kan jeg godt lide fluer med hvid vinge, men mange andre fluer er selvfølgelig gode og anvendelige til grønlænderfiskeriet. Feks. fisker jeg ofte i farvet vand med en sort Wooly Bugger eller Egg Sucking Leech.
Når vandet er farvet når der ikke meget lys ned i dybden og farvestrålende fluer mister dermed lidt af deres effekt, men i mørke er alle katte grå og dvs. at en stor, sort flue altid frembyder en god kontrast.
Grejet til grønlænderfiskeriet kan sagtens være den almindelige kyststang, blot bør man være armeret med synkeliner i feks. synke II og IV. Man kan også med fordel anvende en af de nyere linetyper, hvor spidserne kan skiftes. De fås typisk med spidser fra flydende til synke 6.
Og sinktip- linen har den fordel frem for skydehovedet, at man langt lettere kan mende linen under fiskeriet. Man kan altså med større lethed affiske feks. den modsatte side af åen med gentagne mendninger.
Jeg foretrækker en klasse 6 stang – den er et godt kompromis mellem at have fornøjelse af de mindre fisk, og samtidig have kræfter nok til hurtigt at bringe en større nedgænger til hånden og klar til genudsætning. Det er en fordel, hvis stangen ikke er for stiv – så kaster den nemmere og mere roligt med de tunge liner.
Forfangstykkelser på 0,26 – 0,30 mm er passende til fiskeriet. Mest med tanke på risikoen for at kroge en stor nedgænger. Den skal jo helst landes så hurtigt som muligt.
God fornøjelse derude og pas nu på nedgængerne og undermålerne!
scandicAngler.com er ikke et kommercielt site. De beskedne indtægter der er bliver udelukkende anvendt til drift og udvikling af scandicAngler.com.
Copyright© 1998-2011 scandicAngler.com
Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
Facebook Comments Box