Skúli Kristinsson

Portræt af en professionel guide, fluebinder og laksefisker

Der er efterhånden mange danskere, der rejser til Island for at opleve det legendariske laksefiskeri på vulkanøen. Fiskeriet på Island er dyrt, men Skúli siger, at en del af tiltrækningen ved de islandske elve er det klare vand, massive opgange af laks og et begrænset antal stænger pr. elv giver den enkelte fisker godt med plads. Og det er det man betaler for. Og så er naturen jo betagende og så markant anderledes fra hvad man oplever andre steder i verden.

Skuli Kristinsson er islænding. Han begyndte at fiske som 18 årig og fiskede dengang mest ørreder. Kun nogle få dage om året fiskede han laks, så det er lidt paradoksalt at han i dag er campmanager på en af verdens bedste laksecamps. Men i 1988 fik Skuli arbjede som River Keeper på Ellidaár River midt i Reykjavik. For en interesseret fisker er det selvfølgelig et drømmejob, men sæsonen på Ellidaár er kort, bare 3 måneder og Skúli havde brug for noget at lave uden for sæsonen og siden 1990 har han bundet fluer professionelt.

Seks år senere, i 1994, skiftede Skúli job, men blev i branchen og begyndte at guide på West Rangá. På det tidspunkt kende han West Rangá ganske godt, idet han har fisket der helt siden 1981. Guide-jobbet første mere med sig og i 1998 blev han Camp Manager for Islands største udbyder af verdensklasse lakse- og ørredfiskeri, Lax-Á Angling Club.

Som camp manager er det Skúlis job at tage sig af nærmest alt omkring fiskeriet i de elve firmaet har fiskeret i. Han udvælger guiderne og booker dem til de tilrejsende fiskere – det er nok det vigtige han laver, siger han selv. Men derudover er der et væld af forefaldende opgaver, som Skúli må tage sig af i det daglige og han siger selv: ”I mit job har jeg lavet næsten alt, på nær at lave mad (og heldigvis for det)!”.

Samtidig guider Skúli stadig selv på fuld tid gennem hele sæsonen, så det er vist ingen dans på roser at være professionel guide og camp manager. Med sådan et arbejde siger det sig selv at Skúli i virkeligheden ikke får meget tid til selv at fiske de vande han kender så godt. Men når laksesæsonen slutter og Skúli ikke længere har de mange pligter i campen nyder han det bækørred- og fjeldørredfiskeri han har tæt på sit hjem, ude på landet ikke så langt fra Reykjavik. Både søer og elve har Skúli til sin rådighed.

Fluebindingen

Men uden for sæsonen har Skúli nok at lave. Som nævnt ovenfor er han også professionel fluebinder og bruger hele vinteren på at binde fluer til kunderne. Og hold nu fast, godt fast, Skúli binder mellem 7.000 – 10.000 (ja, syv tusinde og ti tusinde!!!) fluer om året.

Skúli beskriver forskellen mellem de islandske laksefluer og de skandinaviske: ”Den største forskel er at islandske fluer ofte er ganske små, vi fisker meget med fluer i størrelse 12-16. Så små fluer binder vi oftest på trekroge i sølv og guld. Når man binder så små fluer, er det svært at lave dem så komplicerede som mange af de skandinaviske mønstre. For at give de små fluer mere liv og bevægelse i vandet, binder vi dem ofte med lange vinger eller lange haler.

I søgen efter gode mønstre til det islandske fiskeri er der ikke som sådan specielle træk ved en flue, Skúli kigger efter. For ham er det væsentlige selvfølgelig at fluen fanger laks, men også at den holder godt! Skúlis egen favoritflue (eller type) er den for skandinavere noget specielle Frances. Man skal opleve Skúlis fluer i virkeligheden – de er så ens at se på, at det næsten gør ondt.

Og det er da også det, han er blevet kendt for som fluebinder. Det er praktisk talt umuligt at se forskel på hans fluer. Og har man selv prøvet at binde laksefluer på de små flue-trekroge, så kan man næsten forestille sig hvordan Skülis fingre ser ud efter et par måneder, med de antal han binder!

Et portræt af en professionel guide, fluebinder og laksefisker er selvfølgelig ikke komplet uden at Skúli selv for lov til beskrive det grej han anvender på Island: ”Fordi der er så mange forskellige typer af elve på Island er det svært at sige noget generelt.

I de mindre elve fisker de fleste med flydeline og små fluer. Enhåndsstænger i klasse 6-8 er fine til de mindre elve. Men i de større elve som East- og West Rangá og Blanda er tohåndsstænger på 13 – 15 fod det mest brugte. På de store elve er det mest almindeligt at fiske med sink-tip liner og rørfluer.

I de små elve fisker jeg selv så let som en klasse 4, men i feks. East Rangá bruger jeg 14- og 15-fods fluestænger. Når elvene på Island er så klare, som de ofte er, er det tit en fordel at fiske lidt lettere end man ellers ville have gjort. De lette liner giver fiskeren en bedre chance for at kroge fisk og man får maksimal fight fra de mindre grilse.

For den rejsende fisker er det vigtigt at huske at alt grej skal desinficeres med dyrlæge attest. Det hænger sammen med at man på Island har meget få fiskesygdomme og gerne vil beholde det sådan”.