Fire simple – og sikre sensommer tørfluer

Under en normal sommer starter fiskenes aktivitet tidligst ved sekstiden. Den største aktivitet ligger dog fra ca. halv otte tiden og kulminationen indtræffer en times tid senere. Fiskenes overflade aktiviteter rykker frem i takt med dagene bliver kortere, men vær på plads et par timer før solnedgang. Så er du ikke helt forkert på den.

I september er dagslyset ofte klart, selv om det undertiden kan blive rigtig varmt. En rigtig indian summer, hvor temperaturen sniger sig godt op ad får fiskene på finnerne. Så er betingelser til stede for store klækninger af vårfluer, selv ved højlys dag. Det er et vildt spændende at se selv store fisk stige op, og proppe sig med vårfluer, og det kan i gode år minde om majfluefiskeriet.

Jeg startede med en tørflueæske med 15 til 20 forskellige mønstre. Så burde jeg været dækket ind, mente jeg ! Nu tyve år senere, er jeg blevet minimalist.

I sensommeren har jeg de sidste fem til seks år kun brugt fem tørfluer, og jeg har endnu til gode at en fisk ikke fandt sympati i en af dem. Lige bortset fra de fisk som jeg skræmte væk. Fluerne har to ting til fælles. De er simple at binde og de fanger godt !

Her får du fire trumfer til sensommerens tørfluefiskeri efter ørreder.

 

Skumbille

Skumbillen er næsten altid mit førstevalg i sensommeren, men det er en flue jeg altid har med – også i det tidlige forår.

Et ekstra plus er at den er velsignet enkel at binde. Du kan sagtens undlade hacklet som skal illuderer ben. Fisken er ligeglad, men det gør godt i min forfængelighed !

Krog størrelse: 8 – 12
Tråd: sort
Krop: sort foam/skumplast – bindes ind så du former en bagkrop og et lille hoved
Hackle: sort – kan undværes

 

 

Cdc myggen

Efter flere dages stabilt fiskeri ved Klarelven i Sverige med vårflueimitationer skiftede fiskede pludselig menuen ud. Jeg var ved at blive vanvittig af at se de ringende fisk, som demonstrativt ignorerede alle mine fluer. Jeg kunne ikke se hvad de tog, men da jeg prøvede flue nr. 19 var der bingo i første kast.

Fluen var en hengemt mislykket flue, som var mit første forsøg med cdc- fjerene. Af forfængelighed havde jeg ikke brugt den; Vingen sad skævt. Måske var det, der fik den til at ligne en lille sort flue eller myg i vanskeligheder.

Hvis ikke de tager skumbillen, er den et lige så sikkert et andetvalg. Undgå at bruge tørfluemiddel. Når den begynder at blive for våd, så skift den, hvis ikke den kan tørres med nogle blindkast. Cdc- vingen bærer fluen godt og forbavsende længe.

Krog størrelse: 14 – 16
Tråd: sort
Krop: sort dubbing
Rib: grøn og gerne holografisk – kan undværes
Vinge: Cdc – fjer som bindes ind parallelt med kroppen

 

Super puppe

Den kendte svenske fluebinder Lennart Bergquist er ophavsmanden til denne flue. Jeg laver den som en forenklet Red Tag Palmer.

Alt efter humøret kommer jeg nogle gange den røde tag på og andre gange ikke. Husk at lave en tynd krop og klip palmerhacklet på undersiden, så det er i samme plan som fluekroppens underdel.

Nogen studser den også på oversiden, det er fisken i hvert tilfælde 100 % ligeglad med ! Fisk fluen uden flydemiddel, så kroppen ligger tungt i overfladen.

Krog størrelse: 14 – 16
Tråd: sort Hale: ganske lidt rødt uldgarn – kan undværes
Krop: påfugleherl
Hackle: brunt bundet som palmerhackle – klippes efterfølgende på undersiden

 

 

 

Parachute Emerger

Ophavs manden til denne flue er svenskeren Thomas Olsson, som er efter min mening er en af de mest opfindsomme fluebindere i dag. Jeg bruger fluen hele året, når der er klækninger af mindre og mellemstore døgnfluer eller vårfluer.

Hvis jeg er helt overbevist om, at fiskene kun går efter døgnfluer, må selv skumbillen vige pladsen for enden af min forfangsspids. Jeg binder den i to versioner – en med brun krop og en med grøn.

Og igen; det er vist mere for min egen skyld end for fiskens !

Krog størrelse: 10 – 14
Tråd: brun eller sort
Krop: brunlig og grønlig dubbing, et stykke foam/skumplast bindes ned så hacklet kan tørnes omkring det. Hackle: et godt tørfluehackle – grizzly, blue dun elle badger som bindes som parachutehackle.

Herefter brændes foamen ned med en lighter så den danner en krave over hacklet. Brug f.eks. en lille metalplade med hul i for at beskytte hacklet.