Når man pludselig står med en ny flueline i hånden og ens kasteegenskaber er ganske gennemsnitlige. Og det tillige ikke er en standard taperet WF line, men derimod et shooting head fra Scienticfic Anglers, kan det ofte være med lidt blandende følelser og forventninger man står med.
Jeg har fisket på kysten de sidste 30 år – og altid med WF liner. En af største irritiationsmomenter har altid været, at der skulle blindkastes uforholdsvis meget – for at loade stangen og få linen til bestemmelesstedet. Altså effektiv fisketid der forsvandt op i luften!
Omvendt – og netop grundet mine kasteegenskaber, har WF linierne været de fortrukne. Tolerancen, nogen vil hævde manglende kasteegenskaber, i denne linetype har været afgørende for oplevelsen på kysten. WF linerne har historisk ganske enkelt været mere tolerante i forhold til kasteegenskaber, at fiske med.
Men ikke længere!
Scienticfic Anglers – Volantis
VOLANTIS hedder serien fra Scienticfic Anglers. Skydehovedet er udviklet i fællesskab med flere danske kystfiskere – heriblandt folk fra Go-Fishing i Odense. Det kan mærkes. Ikke alene er linen fin til at skære vinden – skydehovedet loader stangen dejligt hurtigt – med langt færre blindkast som resultat.
Efter lidt tid sad kastekadencen helt automatisk – et mere letkastende skydehoved har jeg aldrig tidligere oplevet. Et – to blindkast og fluelinen skød fint afsted. Særdeles opløftende og forholdet mellem flue i vandet contra flue i luften, resulterede hurtigt i et par fine og velkonditionerede havørreder lige omkring målet.
Min konklusion er ganske enkel. Er dine kasteegenskaber som langt den største majoritet af os – og vil du gerne optimere fisketiden ved kysten, så bør du prøve VOLANTIS skydehovedet.
Har du hidtil, som undertegnede, primært fisket med WF liner, så giv dig selv den fornøjelse at prøve Volantis fra Scientific Anglers. Det vil du ganske givet ikke fortryde.
Fakta
- Volantis findes fra 14 – 20 gram og passer til klasse 5 til klasse 8.
- Findes i flydende og intermediate
- Monteret med loops
Yderligere referencer
Go-Fishing
FlyFish Europe