Share |

Henrik Mortensen ny udvikler hos Scierra

Efter 10 år hos Loop Tackle Design er den kendte danske kasteinstruktør, guide og grejudvikler Henrik Mortensen gået nye

Henrik Mortensen ny udvikler hos Scierra

Efter 10 år hos Loop Tackle Design er den kendte danske kasteinstruktør, guide og grejudvikler Henrik Mortensen gået nye veje.

Henrik Mortensen er fortsat bosat i New York, men scandicAngler fik en kommentar med på vejen under et lynvisit i Danmark, hvor en travl Henrik Mortensen allerede er i fuld gang med at udvikle nye stang- og lineserier for Scierra. Fluegrej med Henrik Mortensens fingeraftryk på, forventes på markedet allerede i det nye år.

Henrik Mortensen fisker
© scandicangler.com
Henrik Mortensen

”Scierra er et firma i fuld fart fremad, og jeg håber min hjælp kan bringe Scierra op blandt de største.Jeg har fået al den frihed til at udvikle, som jeg kan drømme om, og jeg ser frem til samarbejdet med blandt andet engelske Hywel Morgan”, udtaler Henrik Mortensen til scandicAngler.

Der er mange jern i ilden og ud over at fortsætte sine kaste- og strategikurser, barsler Henrik Mortensen med en ny bog, om både fluekast og fisketeknikker, der gerne skulle udkomme næste år. Ligeledes er optagelserne startet til en instruktionsvideo om fluekast, hvor målsætningen er en gennemgang af alle fluekastets facetter optaget i fornem billedkvalitet.

Som guide og instruktør fortsætter Henrik Mortensen sin aktivitet på Island næste sommer, men der arbejdes også på fiske- og kastekurser ved de norske elve.

ScandicAngler bringer naturligvis nyt om det nye fluegrej, når det når frem til de danske butikker.