2 x Scierra MPA fluestænger

To af Scierras nye MPA fluestænger har vist sig både at kunne kaste og fange fisk.

Nedenfor fortæller Jens Riis om sine oplevelser med en 9'6" fods enhåndsstang klasse 6/7.

På næste side vurderer Peter Lyngby storebror i form af en enhåndsstang i samme længde men i klasse 8/9.

Scierra MPA 9’6” fod klasse 6/7

I de seneste år har danske Henrik Mortensen gennem kastekurser, interviews og instruktionsvideoer sat sit umiskendelige præg på det danske fluefiskeri - eller rettere fluekast. Henrik Mortensen har gennem en kombination af praktiske erfaringer som guide ved fiskevande rundt om i verden og fysiske analyser af fluekastet fået adskillige til at gentænke – og måske endda genoptræne – deres fluekast og det udstyr, de fisker med.

De samme overvejelser medgår selvfølgelig, når Henrik Mortensens udøver sit hverv som chefdesigner for Scierra. I 2005 har det resulteret i stangserien MPA, der skulle komme så tæt på Henrik Mortensens opfattelse af den perfekte fluestang, som det er muligt.

Jeg har haft lejlighed til at prøve seriens 9.5 fods enhåndsstang i AFTM-klasse 6/7 under adskillige kystture dette forår. Monteret som en typisk saltvandsfluestang med fightbutt og to store skydeøjer. MPA-serien byder dog også på både lettere byggede enhåndsstænger ned til klasse 4 og tohåndsstænger op til klasse 9/10.

Det er en fed stang! Det er også en ganske anderledes stang end de amerikanske Sage, Scott etc., som MPA’en med en pris på ca. 3.900 kr. kommer til at kæmpe om high-end markedet for fluestænger med.

Det anderledes er MPA - Modern Progressiv Action – der er Henrik Mortensens opgør med trenden mod lynhurtige stænger med udpræget topaktion. I MPAerne har Henrik Mortensen i stedet lagt, hvad jeg vil betegne som en sej halvaktion. Middelmådige kastere som mig vil finde den mere tilgivende og lettere at tumle end en hurtigere stang, for MPAen har et ret stort arbejdsområde, så småfejl i kastet ikke straffes så hårdt.

Men tag ikke fejl af MPAens større tolerance. Den stiller de samme krav til kasteteknik og timing som en hurtig stang, for at dens kræfter kan udnyttes til fulde.

Når jeg koncentrerede mig om min kasteteknik, at reducere mine armbevægelser til skulderleddet og at holde mit håndled stift, så fik jeg rigtigt fornemmelsen af, hvilket muskelbundt af en stang, jeg kastede med. Når jeg kastede med MPAen i stedet for at kaste med armen, blev det tydeligt, hvor meget kraft, der blev bygget op i klingen med nogle pragtfuldt lange kast til følge. Jeg prøvede selvfølgelig, at forlænge linen udenfor topøjet så meget som muligt, men jeg løb tør for teknik, længe før MPAen løb tør for kræfter.

En anelse tålmodighed er påkrævet – især i bagkastet. For at udnytte MPAens kraftpotentiale skal man virkelig være opmærksom på, at stangens lades fuldt ud, før et nyt frem- eller bagkast trykkes af. Progressiv aktion er egentlig ikke en nyskabelse, og fisker man normalt med en stang med den type aktion, er der ikke nogen overraskelser – bare mange flere kræfter. Stiger man på en MPA fra en hurtig stang, skal man til at indlægge ventetid i sit kast.

Men MPAens sejhed skal ikke forlede nogen til at tro, at det er en langsom stang. Kulfiberen i MPAen er lynhurtig, hvilket især mærkes, når der skydes line i fremkastet. Stangens bevægelser falder nærmest omgående til ro. Fordelen er til at tage at føle på i form af bedre linekontrol og ekstra kastelængde, når linen kan forlade stangen i en lige linie gennem øjerne.

Jeg testede MPAen med en helt almindelig WF7-line, og det fungerede godt. Men en stor del af Henrik Mortensens betragtninger omkring fluekast baserer sig på anvendelse af skydehoved, hvor han mener, at den sædvanlige AFTM-klassificering har begrænset anvendelighed. Derfor var min MPA også forsynet med en supplerende klassificering i form af vægten på det anbefalede skydehoved. En interessant betragtning som jeg glæder mig til at afprøve effekten af.

Udover at være en kastekanon og have montering i en kvalitet, der sømmer sig for en stang til knap 4.000 kroner, bød MPAen også på et par nye features. En enkelt er dårlig - en ny type hjulholder, hvor fightbutt’en skrues op over hjulfoden. Elegant at se på og egentlig ganske innovativt, men jeg er bange for at visse fluehjul vil have for lang en hjulfod til at kunne gå på.
Blandt de gode features er først og fremmest en ny facon på MPAens håndtag. Der er tale om et full wells, der har normal dybde i den forreste del af håndtaget, men reduceret dybde i den bagerste del af håndtaget. Det giver lige en anelse mere støtte inde i hånden, så kraften fra et stift håndled forplanter sig mere ud i stangen.

Hertil kommer et par features, der mest er praktiske i stangens fritid. MPAens data er markeret i enden af alle stangdele, så frasortering bliver en smal sag, hvis de ender sammen med andre stangdele. Stangen bliver naturligvis leveret med alu-transportrør – og oven i købet et hylster af imiteret læder til røret – men også med en fiks stangpose, der kan anvendes med hjulet monteret på stangen, så den hurtigt kan beskyttes under længere transporter i løbet af en fiskedag.

Så jeg siger det lige igen: MPAen er en fed stang! Og en heldig kæp. Til dato har jeg ikke fisket med den én eneste gang, uden at der har været kontakt med fisk – en præstation ingen af mine andre stænger kan prale af.

Efter succesen med HMS serien er Scierra, med Henrik Mortensen og Hywell Morgan i front, gået et skridt videre i udviklingen af den ultimative stangserie. Det nye skud på stammen hedder MPA - Modern Progressiv Action. Serien indeholder otte enhåndsstænger fra klasse 3/4 til klasse 8/9 og fire tohåndsstænger fra klasse 7/8 til klasse 9/10. Målet fra Scierras side har været luksus fra kasteegenskab til finish, og med en vejledende udsalgspris, der starter på DKK 3.499,- bevæger stængerne sig ind i fluefiskeriets superliga.

Vi har haft MPA-seriens kraftigste enhåndsstang med på arbejde, og den skulle vise sig som en fintfølende kraftkarl af en fluestang...

Montering og finish
Længden er på 9’6” fod og stangen er i tre dele. Vægten er 120 gram, hvilket ligger stangen cirka midt i feltet af lignende stænger i luksusklassen. Kraftige stænger i denne længde opleves nemt som toptunge, men det gælder efter min mening ikke for denne MPA.

Stangen er monteret med en ny Struble-hjulholder, hvor hjulet låses fast ved at skrue hele fightbutten op mod håndtaget. Umiddelbart virker ringene lidt spinkle, men flere forskellige fluehjul fandt deres sikre leje i hjulholderen, og udseendet er såmænd ganske elegant.

Håndtagets form er en videreudvikling af et traditionelt full-wells håndtag. I korte træk kan det beskrives som et full-wells, der er kraftigere bagtil og i det hele taget en smule større og længere end gennemsnittet. Jeg bifalder den ekstra størrelse, og formen faldt alt i alt ganske naturlig. Jeg kan ikke sætte fingeren på problemet, men et par gange smuttede grebet en smule i bunden af håndtaget – sandsynligvis ved overbelastning.

Den brune klinge er monteret med SIC-skydeøjne og nogle delikate tynde slangeøjne. Umiddelbart vurderede jeg skydeøjnenes diameter til at være i underkanten, men under praktisk fiskeri bemærkede jeg det ikke. De rødbrune beviklinger matcher stangen flot, og egentlig er der vel tale om lidt retro-design? Jeg mindes en bølge af kulfiberstænger for omkring femten år siden med lignende udseende. Lakeringerne er grundige og har en flot finish.

Scierra har videreført konceptet med at skrive stangens model og klasse på hver ferrule – en ide der ikke kan roses nok. Har man en gang prøvet at få mikset flere stænger fra samme serie forstår man hvad jeg mener...

Denne og de øvrige stænger i MPA-serien har både klasse og vægtangivelse. Den MPA stang klasse 8/9 er således også angivet til en anbefalet kastevægt på 17 gram. Stængernes vægtklasser har været et hot emne i flere år nu, og med angivelsen af en kastevægt giver Scierra dermed et nyt input i debatten. Vægtangivelsen må være en stor hjælp for dem der ønsker at designe deres eget skydehoved, og selvfølgelig en rettesnor hvis man ønsker at købe et færdigt.

Stangen er pakket ind som en anden guldklump. Først er de tre dele i en specialdesignet stangpose, hvor hjulet kan efterlades siddende på. Posen ligger derefter i et solidt alurør, der igen ligger i en taske med en bærerem. Designet af stangposen er godt tænkt, og jeg har flittigt benyttet mig af muligheden for sådan at pakke stangen halvt sammen. Det var dog en skuffelse, at syningen i posens bund løsnede sig efter 4-5 ture med stangen, hvorefter bunddelen siden har haft det med at fortsætte igennem. Har man flere stænger med sig, så kender man irritationen over de uhåndterlige alurør, der larmer som bare den. Her kommer den medfølgende taske til sin ret, men et cordura-betrukket rør kunne også have gjort det.

Alt i alt en flot stang med velvalgte komponenter og en finish i høj kvalitet.

Fiskeri og kasteegenskaber
Stangen har været med på adskillige ture efter både havørred og gedde igennem foråret, men jeg startede med en tur på græsplænen for at holde fokus på kastet. Jeg startede med en WF-9-F line med en klump på knap 11 meter, og linen føltes umiddelbar behagelig på stangen. Klingen lader utroligt let, og med ganske få kræfter og korte slag med toppen kaster stangen nemt og præcist på kortdistancen. Let tilgængeligt og præcist legetøj indenfor 15 meters rækkevidde.

Med lidt flere muskler lagt i kastet viser stangen sig som en ulv i fåreklæder. Der er rå kræfter under overfladen, og det er imponerende så hurtigt fiberen falder til ro i kastet. Kraften inspirerede mig til længdekast, og jeg skiftede til et intermidiate skydehoved på 18 gram. Normalt ser jeg ikke pointen i at kaste langt, og jeg er langtfra en haj til at kaste med skydehoved på enhåndsstænger. Ikke desto mindre skulle der kun ganske få prøvekast til, før jeg måtte vikle mit skydehoved ud at et træ for enden af den tiltænkte kastebane. På græs kastede dette sæt langt.

I praktisk fiskeri har jeg hevet stangen gennem alt slags vind og vejr, men dog kun anvendt den ved kystfiskeri i Sverige og Danmark. Jeg kunne forestille mig stangen være en fornøjelse til enhånds lakse- og havørredfiskeri, og den ekstra længde vil være gavnlig langs åer eller elve, hvor kontrollen med linen og bagkastets højde vil øges. På en forblæst kyst drøjer den ekstra længde på en hel dags fiskeri i forhold til en stang på bare 9 fod.

Det er en stang i den kraftige ende af skalaen, og mindre havørreder og gedder i 5-6 kilos klassen kunne på ingen måde bringe stangen ud af fatning. Der er masser af kræfter til fight og kast med større fluer.

MPA-stangen er vellykket, og der er både følelse og kraft til det meste.