Ved første øjekast ser det besnærende simpelt ud, når en dygtig fluefisker med effektive kast dækker et stykke strøm-vand og med sin flue afsøger enhver sandsynlig standplads under den glitrende overflade.
Mange mennesker har igennem tidens løb dog måtte erfare, at det at kaste med flue ikke er så nemt som det umiddelbart ser ud til. Heldigvis er det dog heller ikke sværere, end at alle med en smule stædighed samt en god instruktør er i stand til at blive habile fluekastere og fluefiskere indenfor en overskuelig tidsramme.
Som med så meget andet afhænger resultatet i sidste ende af det tilgængelige udstyr, såvel konkret i form af en funktionel udrustning som i mere overført betydning i form af mental kapacitet til at forstå fluekastets ide.
Loop Tackle Design har igennem mange år afholdt kastekurser, hvor det gennemgående tema har været indlæring af fluekast gennem praktiske øvelser baseret på et teoretisk grundlag. Konceptet har opnået stor succes, da denne måde at undervise på tiltaler det moderne menneske. Det er ikke længere nok at fortælle, hvad man skal gøre for at kaste effektivt med fluegrej, idet anvisningerne skal suppleres med velfunderede forklaringer på, hvorfor tingene skal gøres på netop denne måde.
Dette er et stort fremskridt i forhold til tidligere tiders dogmatiske indlæring, hvor der ikke var levnet megen plads til forklaring. Jeg vil også i denne forbindelse nævne, at vores måde at kaste og undervise på, har en stærk forankring i mange års praktisk fiskeri.
Hele kasteteknikken er bygget på et ønske om størst mulig frihed i forbindelse med affiskningen af et stykke fiskevand, således at man kan fiske sin flue på alle tænkelige svært tilgængelig steder samt på måder, så det helt er op til den enkelte at lade fantasien råde. Husk på, at fluekastet er nøglen til det at fiske med flue.
Derfor vil du med en forbedret kasteteknik få åbnet op for helt nye dimensioner i dit fluefiskeri. Du får helt nye muligheder ved affiskning af dit hjemmevand, når du lærer kast, der tillader dig at parkere fluen på en kendt standplads i den tid du ønsker. Herefter kan fluen igen accelereres på tværs af strømmen. Med en forbedret kasteteknik får du mulighed for at bruge al din koncentration på affiskningen, og fluekastet bliver en naturlig bevægelse, der på rette måde bringer fluen hen på det sted, du har udset dig. Du bliver fluen...
Grundlæggende er fluekastet et fysisk system, der bygges op af kraftpåvirkninger og modstande, og et effektivt fluekast udføres altid med maksimal linekontrol. Kraftpåvirkningen genereres i kastearmen, og via håndgrebet og fluestang-en overføres denne kraft til linen for til sidst at blive tappet ud af forfanget. Linebuen formes efter hvorledes modstandene i linesystemet er fordelt gennem grejtilpasningen. Dette er forudsætningerne for alle fluekast, og det ses, at fluekastet naturligt kan splittes op i grejtilpasning og kasteteknik.
Som illustreret i tabel 1 er en god grejtilpasning forudsætningen for optimal udnyttelse af en veludviklet kasteteknik. Selv med en veludviklet kasteteknik kan der ikke kompenseres 100% for en dårlig grejsammensætning. Tabellen viser endvidere, at den gode grejtilpasning ikke i sig selv giver det gode resultat. I denne forbindelse skal det understreges, at vi fra Loop mener, at en funktionel udrustning er en klar forudsætning for at lære fluekast på en fornuftig måde. Som skitseret er den rigtige grejtilpasning altså en nødvendig forudsætning for et vellykket fluekast og et vellykket fluefiskeri.
Og det er en klar erfaring fra mange års kursusvirksomhed, at det rigtige grej giver en hurtigere og mere sikker indlæring af fluekastet. Loop har taget konsekvensen heraf og brugt megen tid og mange ressourcer på at teste og fremstille så funktionelt fluegrej som overhovedet muligt. Husk på, at dine waders og din fluevest kun har marginal indflydelse på dit fluekast, og at du derfor først og fremmest skal sørge for at anskaffe dig en god fluestang og et godt linesystem. Det er disse elementer i din udrustning, der for alvor sætter begrænsningerne på dine muligheder. På den rent kastetekniske front har Loop, og herunder specielt Göran Andersson, udviklet en teknik, der bringer fluekastet helt derud, hvor det kun er naturlovene, der sætter grænserne for, hvad der er muligt. Teknikken er baseret på nogle enkle elementer, der tilsammen danner et rent og stiliseret grundkast. Når det er indlært, så er det op til dig selv at variere grundkastet og der igennem opnå de kast, der er nødvendige i det praktiske fiskeri. Jeg har igennem mange år selv undervist i fluekast, og gennem dialog med mange kursister er det efter min egen mening lykkedes at formulere en logisk indgangsvinkel til det at kaste og fiske med flue. Denne pragmatiske synsvinkel synes at have gjort det lettere at lære fluekastets finesser for begyndere såvel som øvede kastere. Hertil kommer, at teknik og forudsætninger er ens, uanset om man kaster med enhånds- eller tohåndsstang. Der er kun tilretning til forskel! En del kastere påstår, at grejet kun er af mindre betydning, men det anser jeg som et udtryk for, at de endnu ikke har erkendt de muligheder, som moderne fluefiskeri frembyder. Med rigtigt udstyr og en god kasteteknik er der ingen fiskepladser, der ikke kan dækkes. Men det kræver en meget høj grad af perfektionisme med hensyn til grejtilpasning. Og her er det, at forfanget, linen, og stangen kan være med til at gøre forskellen mellem det middelmådige og det sublime resultat. Vi skal med andre ord stille krav til både vores teknik og vores grej. Jeg vil i det følgende prøve at beskrive de tre vigtigste elementer for et godt og frigjort fluekast, nemlig forfangets og linens betydning samt de grundlæggende bevægelser i et fluekast.
Forfanget har hidtil haft en noget overset rolle. Men rent fiskemæssigt er forfanget af stor betydning, og i relation til fluekastets fysik har forfanget en overordentlig vigtig funktion. Sammen med fluen repræsenterer forfanget således en væsentlig del af det værktøj, der sætter dig i stand til at styre kastet. Eksempelvis udgør forfanget en stor del af "bremsen" på øverste line ved overhåndskastet. Og ved underhåndskastet er det jo forfanget, der hæfter i vandoverfladen, og på den måde spænder klingen. Forfanget er den del af linesystemet, der under fiskeri løbende kan justeres, så linesystemet er balanceret til den aktuelle fluestørrelse. Modstanden på øverste line skal alt andet lige være konstant: Hvis altså en hårvinget treble str. 4 skal skiftes ud med en fjervinget str. 8 enkeltkrog, så skal forfanget forlænges.
Men hvordan skal så et funktionelt forfang være designet? Jo, det vi kræver af et funktionel forfang er, at det er i stand til at balancere hele linesystemet. Det vil nærmere betegnet sige, at den modstand, som forfanget skaber, er tilpasset modstanden i linesystemets skydedel (mere herom senere). Vi kræver også, at forfanget har en jævn og god tapering, der kan overføre kraften fra flueline til flue, så forfanget strækker sig helt ud samtidig med, at forfanget kan bære den fluestørrelse, vi ønsker at fiske med. Endelig skal forfanget være så usynligt som overhovedet mulig.
Når fluelinen føres frem og tilbage gennem luften, danner den en bue. Denne linebue er et godt redskab til at forklare, hvordan fysikken i et fluekast virker. For at gøre de følgende forklaringer nemmere indføres nu betegnelser for de forskellige dele af linebuen. Betragt figur 1. Linebuen består af to parallelle dele af line, en foroven og en forneden. Disse kaldes overline og underline. Det sted, hvor linen bliver bøjet i en halvcirkel, kaldes linefronten. Afstanden mellem overlinen og underlinen kaldes linebuens højde. Ved et almindeligt overhåndskast (figur 1) skal både overline og underline bevæge sig fremefter, men overlinen skal have den største hastighed, for at kastet skal blive godt og forfanget strække sig ud. Forfanget og fluen udgør en modstand på overlinen i form af masse og overflade. Modstanden på overlinen skal være lidt mindre end modstanden på underlinen, hvor modstanden på underlinen kommer fra vægten af og friktionen fra skydelinen. Så hvis man altid ønsker at have funktionelle og brugbare kast til de forskellige former for fluefiskeri man dyrker, er det vigtigt, at man har et godt forfang, der kan tilpasses de givne omstændigheder.
Hvis man har et for kort forfang (figur 2), sker der typisk det, at når man skal lave et langt kast, så retter overlinen sig for hurtigt ud, og det bliver umuligt at skyde al løslinen. Altså bliver kastet væsentligt afkortet. Man kunne forestille sig, at man stadig kan lave korte kast, men problemet er stadig, at overlinen arbejder meget hurtigt. Derfor vil præsentationen af fluen ofte blive for voldsom og upræcis. I de mange situationer, hvor et underhåndskast er påkrævet, er et kort forfang stort set ubrugeligt, da man er afhængig af, at forfanget hæfter på overfladen og stopper fluelinens bevægelse bagud.
Hvis forfanget er for langt (figur 3) er situationen omvendt. Under lange overhåndskast bliver modstanden for stor i overlinen, og kastet vil ikke strække sig helt ud. I sådan et tilfælde vil resultatet under alle omstændigheder blive et kort kast, da fluen kommer til at ligge bag fluelinens spids. Et andet problem med for lange forfang er, at hvis man ikke har en jævn og rolig kasterytme, så opstår der med usvigelig sikkerhed en masse smukke perler på forfanget: De såkaldte vindknuder. Disse burde i sagens natur kaldes for kasteknuder! Ved underhåndskast kan et alt for langt forfang også blive et problem. Godt nok vil linens vandring bagud blive stoppet når forfanget hæfter på overfladen, men når man så laver fremkastet vil forfanget ikke slippe overfladen igen. Modstanden bliver for stor, da forfanget hæfter alt for godt. For nogle år siden begyndte vi på Loop at producere de såkaldte Multi-Leader forfang. Forfanget fremstilles nu i tre udgaver: Light - til det helt lette fiskeri med enhåndsstang. Standard - der dækker det meste fiskeri med enhåndsstang over klasse 5, og Salmon - der som navnet antyder, er uovertruffent til fiskeriet med tohåndsstænger og flydeliner. Forfangene udmærker sig ved at have en meget grov bunddiameter og en jævn tapering frem til spidsen. Dertil kommer, at forfangene er utrolig smidige. Navnet Multi-Leader skyldes, at man kan justere forfanget til den aktuelle lineklasse ved at klippe et større eller mindre stykke af butten (den tykke del af forfanget) samtidig med tippen (spidsen) kan forlænges alt efter hvilken fluestørrelse, man ønsker at anvende. Bag på pakkerne er der nogle retningslinier, som du bruge som udgangspunkt, første gang du prøver disse forfang. Konstruktionen af Multi-Leaders tager desuden hensyn til, at spidserne på moderne flueliner næsten altid ligger omkring ca. 0.60-0.70 mm. For at få den bedste kraftoverføring fra flueline over forfang til flue, er det vigtigt, at diameterforskellen mellem fluelinens spids og forfangets butt er så lille som overhovedet mulig. Ellers er det ikke muligt at overføre den energi, der under kastet er oplagret i fluelinen. Vores Multi-Leaders har alt det, der kræves af et funktionelt forfang. Kombineres de med en spids i et fornuftigt materiale og af en rigtig længde og tykkelse, giver forfanget nye muligheder i fiskeriet gennem et øget spektrum af kastemuligheder. Der er for os ingen tvivl om, at forfang af denne type bliver fremherskende i fremtidens fiskeri. Og det uanset om man ser på kystfluefiskeri, nymfe- og tørfluefiskeri eller laksefiskeri.
Nogle gange er det nødvendigt at præsentere fluen meget dybt. Umiddelbart er den nemmeste løsning at benytte et hurtigtsynkende forfang, men der er dog en række problemer forbundet med dette. Først og fremmest er de synkende forfang i sagens natur ret tunge, hvilket betyder, at der relativt set er mindre modstand i underlinen end i forfanget. Det besværliggør kontrollen af fluekastet, idet balancen i linen er ødelagt. Endvidere er en af forfangets vigtigste opgaver at tillade fluen at leve i vandet. Det gør de hurtigtsynkende forfang ikke, da de i mange tilfælde er så voldsomme, at de trækker fluen efter sig.
Bedre end de synkende forfang er det at anvende et synkende skydehoved kombineret med et relativt kort monofilforfang (se figur 4). Det tillader meget bedre fluen at leve i vandet, og samtidig er det nemmere at kontrollere den dybde fluen præsenteres i. Kompensationen for det korte forfang set i relation til den tabte modstand på overlinen sker på en meget elegant og fiskemæssigt effektiv måde: Der benyttes to fluer på forfanget i stedet for en! De synkende forfang er altså ikke svaret på en dyb præsentation af fluen, men i andre situationer kan de være fantastisk gode at fiske med. Den bedste type er Loop Polytips, der er et relativt nyt koncept indenfor forfang. Jeg har igennem et par sæsoner dyrket laksefiskeriet på Island meget intenst, og jeg har været meget imponeret over disse forfang, når for eksempel temperaturen har gjort det nødvendigt at fiske fluen lidt nede i vandet. Forfangene er tilpasset den moderne kastestil så godt, som det nu kan lade sig gøre. Grundlæggende er en flydeline med en synkende polytip bare en sinktipline i for-klædning, og nogen kastemæssig åbenbaring bliver disse liner aldrig. Polytips er som almindelige flueliner opbygget med en coated struktur, hvilket giver selv de hurtigtsynkende typer en meget høj smidighed. Dermed opnås en stor fordel fremfor traditionelle flettede synkeforfang. Loop Polytips er opbygget med løkker, hvilket giver et meget fleksibelt system.
Betegnelse |Forkortelse |Synkehast. |Taperet Intermidiate |I |26 s/m |Ja Slow Sink |SS |15 s/m |Nej Fast Sink |FS |10 s/m |Nej Super Fast Sink |SFS |7 s/m |Nej
Ovenfor er anført blandt andet synkehastigheder for de forskellige Loop Polytips. Bemærk, at intermediateforfanget er taperet samt har løkke i den ene ende og monofilafslutning i den anden ende, som du forlænger med dit eget forfangsmateriale. Alle øvrige synkende polytips er udstyret med to løkker, og de er desuden utaperede for at opnå større styrke.
I fluefiskerens udrustning er det et ufravigeligt krav, at stang og line skal passe sammen. Det er med fluelinens vægt, vi spænder flueklingen og dermed udnytter dens spændstige fibre. Lad mig med det samme slå fast, at selv den dyreste fluestang intet er bevendt, hvis ikke line og forfang passer dertil. I dette afsnit gennemgår jeg fluelinens opbygning og derefter følger nogle råd omkring valg af flueline. I Loops store udvalg af liner finder du blandt andet Loop Customlinerne til enhånds- og tohåndsstænger (LCE henholdsvis LCT). Dette er en historie for sig, idet du har mulighed for at skræddersy en line til netop dit fiskeri, og derved tilføje det en helt ny dimension af kasteglæde. Du kan med en Customline fiske din flue på steder, du ikke troede muligt! Alle Loops flueliner er bygget op omkring en kerne (core) af stærk dacron, der giver mulighed for at lave splejsninger. Omkring kernen sidder coatingen, der bestemmer om linen er synkende eller flydende. Coatingen er rent fremstillingsmæssigt meget kompliceret, og det er i coatingens kemiske sammensætningen, at parametre som skydeevne og holdbarhed fastlægges.
Alle Loops flueliner testes grundigt for at kunne honorere disse krav. Linen er ikke lige tyk i hele sin længde. Den er taperet på ganske bestemte måder, og udbuddet af forskellige taperinger på markedet er overvældende. Det er længe siden, at du kunne nøjes med at vælge mellem en weight forward og en dobbelttaperet line, så et grundigt kendskab til linernes egenskaber er nødvendig for ikke at vælge i blinde. De fleste liner minder heldigvis en del om hinanden, og i praksis er de fleste af nutidens liner lavet som varianter over den gammelkendte weight forwardline (klumplinen). I figur 5 er vist princippet i opbygningen af en weight forward flueline. Fronttaperingen reducerer energioverførslen i spidsen af fluelinen. Er den kort (stejl), så er den velegnet til at strække forfanget selv i ganske meget vind og med en tung flue. Er fronttaperingen lang og dermed mere "moderat stejl", så vil den omvendt kunne muliggøre lækre præsentationer af mindre fluer under rolige vejrforhold. Kastedelen eller klumpen (på engelsk: belly) udgør hovedparten af kastevægten. Den er typisk lige tyk mellem front- og bagtaperingen, men der findes undtagelser. Bagtaperingens betydning i det praktiske fiskeri kan der sættes kraftige spørgsmålstegn ved. Det mest velkastende linesystem - skydehovedet - har ingen bagtapering. Store lineproducenter markedsfører ofte deres liner på netop deres bagtapering, hvilket kan virke underligt. Bag bagtaperingen sidder skydedelen, der udgør den resterende del af fluelinens fulde længde. Skydedelen skal have en vis tykkelse, for at linen som helhed fungerer. Er skydelinen for tynd bliver modstanden på nederste line for lav, og nederste lines hastighed bliver som konsekvens heraf for høj.
Med denne gennemgang af weight forwardlinens opbygning i baghovedet er det meget nemt at beskrive, hvad et moderne skydehovedsystem er. Det er nemlig i princippet en weight forwardline, hvor bagtaperingen er erstattet af to løkker, og hvor kastedelen er erstattet af et skydehoved. Mere indviklet er det ikke.
Med Loop Customliner og Loop Runninglines får du et meget fleksibelt linesystem, der flytter grænserne for det opnåelige. Den tid er definitivt forbi, hvor skydehoveder var noget med tynde monofile skydeliner og overklippede dobbelttaperede andensorteringsliner. For begynderen er der dog næppe tvivl om, at en god weight forwardline er at foretrække. I Loops program finder du forskellige typer af weight forwardliner, men jeg vil her specielt fremhæve Loop Long Distance (LLD), der klarer de allerfleste fiske- og kastesituationer med topkarakter. Forskellen mellem en LLD og en LCE er den grad af tilpasning, som linen behøver. LLD skal du ikke klippe i eller lave splejsninger på. Det er klaret fra fabrikken. LCE (og LCT) skal du selv tilpasse, og her kan der for den øvede være store fordele at hente, idet du får en line, der er skræddersyet til dit behov. For begynderen vil der dog være størst fordele forbundet ved LLD linen, der er helt problemfri. I butikken vælger du simpelthen en line med en AFTM-klasse, der passer til din fluestang, og der er ingen samlinger midt på linen i form af løkker eller syninger, der skal passere igennem stangens øjer. Når du bliver mere garvet udi fluefiskeriet, så er der dog ingen tvivl om, at du vil kunne avancere rent kasteteknisk med en Customline. Ved justeringen kan du tage udgangspunkt i tabellerne i Loops katalog, og så ellers prøve dig frem. Husk dog kun at klippe en lille smule af ad gangen. Du kan altid klippe lidt mere af - du kan ikke "klippe mere på"! Her følger to eksempler, der kan være med til at illustrere noget omkring tilpasningen af skydehoveder. Du skal huske, at tilpasningen kan være individuel, så det der passer til mig passer ikke nødvendigvis til dig.
Når jeg fisker efter havørred i "min" jyske å, bruger jeg en klasse 5-6 stang med en længde på 9,3 fod. Hertil vil en flydende Loop Custom Enhånds i klasse 6 (LCE-6-F) passe perfekt, når den klippes ned til en længde på 10.45 m. Denne tilpasning giver mig muligheden for at lave den rigtige hævning på kastet i forhold til den omgivende bevoksning. Desuden bliver kastets vinkler korrekte i forhold til den linelængde, jeg har brug for at kaste.
Når jeg fisker efter bækørred (i en anden af mine hemmelige jyske åer) benytter jeg en LCE-5-F (flydende Loop Custom Enhånds klasse 5) klippet ned til 8.7 m. Den passer til en klasse 3-4 stang på 9 fod, og giver mig mulighed for at fiske på meget trange pladser, eksempelvis hvor åen er dækket med en skovhvælvning og underhåndskastet er eneste mulighed for at få fluen frem til den ønskede plads.
Bagved skydehovedet skal der monteres en skydeline. Der har igennem mange år været en opfattelse af, at de længste kast blev opnået med de tyndeste og letteste skydeliner. Det er jo dem, man bruger i casting. Men casting er casting, og noget helt andet end praktisk fiskeri. Et faktum der ironisk nok er bedst kendt blandt castere. Jeg kan kun anbefale den coatede type, for eksempel en Loop Runningline ipassende tykkelse. For at undgå vildfarelser omkring valg af skydeline, er det vigtigt at forstå skydelinens funktion i kastet. Udover den indlysende - nemlig at gøre dig i stand til at skyde line for at opnå længde på kastet - gælder det, at den samlede friktion fra skydelinen skal være af en sådan størrelse, at forfanget strækkes mod slutningen af kastet. Hvad der betinger friktion fra skydelinen fremgår af figur 6. Du kan se, at den samlede friktion på underlinen består af luftmodstand fra skydelinen og friktionen igennem stangens øjer. Der udover virker selvfølgelig også tyngdekraften på skydelinen, når den skal løftes op og ud igennem topøjet. Hvorom alting er: Er modstanden på underlinen for stor, bliver kastet kort. Forfanget strækker sig i princippet pænt men dog noget hurtigt, og der er rimelig kontrol med kastet. Er friktionen for lille, vil kastet blive langt men ukontrolleret og dermed uanvendeligt. Valg af skydeline fra Loops program fremgår af nedenstående tabel hvor du kan se, hvilken skydeline du skal vælge til en bestemt lineklasse. Vær opmærksom på, at der ligger mange timers praktisk fiskeri bag disse anbefalinger.
Model |Tykkelse |Lineklasser |En- eller tohånds Runningline 0.026 |0.66 mm |3 - 4 - 5 og 6 |Enhåndsstænger Runningline 0.029 |0.74 mm |6 - 7- 8 og 9 |Enhåndsstænger Runningline 0.032 |0.81 mm |9 - 10 og 11 |En- og tohåndsstænger Runningline 0.035 |0.89 mm |9 - 10- 11 og 12 |Tohåndsstænger
Inden vi begiver os ud i det mere håndfaste omkring kasteteknik, da vil jeg gerne give et par bemærkninger omkring fluestangen. Håndtaget er en ofte overset detalje ved fluestangen, men håndtaget kan simpelthen ikke vurderes for højt i sin vigtighed. Håndtaget er bindeleddet mellem dig og stangen. Det er her, kraften fra kastebevægelsen skal overføres til klingen, som igen fører energien videre til fluelinen. Med hensyn til tykkelsen og udformningen af håndtaget, så er det selvfølgelig en individuel sag, men generelt må håndtaget ikke være så tyndt, at det ruller rundt inde i hånden. Er det for tyndt, ser man ofte, at kasteren holder på stangen på en knugende og krampagtig måde. Det er på ingen måde fordrende for den fortsatte udøvelse af fiskeriet. Loops nye stænger er bygget under hensyntagen til dette forhold. Selve klingen skal være i besiddelse af en progressiv stivhed og fleksibilitet forstået på den måde, at stangen arbejder dybere med øget belastning. Stangen skal endvidere være i stand til at dæmpe sine svingninger hurtigt, således at en oscillerende stangtop ikke forplanter sig som bølgebevægelser ud langs underlinen. Endelig skal det nævnes, at snakeeyes (slangeøjer) er den bedste form for øjer, da de giver linen den bedste mulighed for at blive guided ud uden slæk og med mindst mulig friktion. Nu er det blevet tid til at kigge på selve fluekastet, der handler meget om fysik. Det gælder om at forstå, hvad det er, der gør, at en flueline i høj hastighed kan sendes ud over vandspejlet og derefter strække sig ud og præsentere fluen let og elegant for fisken. Med en sådan forståelse bliver du i stand til løbende at udvikle din egen kasteteknik, og samtidig er du også bedre stillet med hensyn til at forstå, hvordan dit grej skal sættes sammen. Generelt skal et fluekast betragtes i sin helhed. Bagkast, pendling (forklaring: red.) og fremkast er elementer i det samlede kast. Ved at betragte kastet som et fysisk system, kan graden af styring over kastet sættes lig med systemets stabilitet. Tre hovedprincipper er ufravigelige, når et fluekast skal udføres med en høj grad af effektivitet, det vil sige med høj præcision i placering og længde. Disse principper følger her i punktform.
Når fluestangen bevæges frem og tilbage lades den med energi. Det er vigtig, at stangføringen er så rolig og jævnt accelererende som overhovedet mulig. Samtidig er det vigtig, at stangen føres i ét plan, altså lige frem og lige tilbage. Derved opnås den bedste ladning af stangen og de bedste forudsætninger for at kunne videregive energien til fluelinen. Under selve afgivelsen af kastet skal man holde håndleddet så stift som muligt og i stedet bruge overarmen som den angivende kraft. På den måde udnyttes stangens kræfter bedst, og der opnås samtidig et bedre kontrolleret og mere roligt kast. Baggrunden er, at håndleddet ikke er i stand til at give den samme grad af kontrol og styring som kombinationen af albue- og skulderled. For at opnå en smal linebue er det vigtigt, at højdeforskellen mellem bagerste position og forreste stop er så lille som overhovedet muligt. Dette indses ved at betragte den bane, som topøjet beskriver på vandringen fra bagerste position til forreste stop. Når man ønsker at lave et langt kast belastes stangen mere, og man sænker også bagerste position på grund af den dybere pendling. I dette tilfælde skal forreste stop også sænkes, for ellers kan linen ikke passere toppen af stangen. På den anden side skal kastevinklen heller ikke overdrives, da faldhøjden alt andet lige bliver lavere.
I figur 7 har jeg skitseret to forskellige stangføringer under afgivelsen af et kast. I den øverste del af tegningen føres håndtaget i en skrå bevægelse nedad og fremefter. Det er en rigtig skidt måde at kaste på, da klingen ikke spændes i hele sin længde.
Det er kun den øverste del af stangen, der arbejder, hvilket erkendes gennem en svirpende lyd. Kender du denne lyd, har du været på galt spor. Nederst er vist den rigtige måde at spænde klingen på. Her arbejder håndtaget rundt i et hjul. Hele klingen spændes i en mere sej bevægelse, og du vil ikke høre den svirpende lyd fra før. Kombinerer du denne stangføring med en jævn og rolig kastekadence, er du nået langt. Klingen spændes med et minimalt forbrug af kraft, og samtidig udnyttes stangens potentiale 100%. Alt i alt opnås et mere stabilt system, der automatisk afføder en stor kontrol og samtidig trætter dig mindre. I dine bestræbelser på at blive en bedre fluekaster har du brug for at træne det såkaldte grundkast. Det er ud fra dette kast, at du senere laver de variationer, der er nødvendige i praktisk fiskeri. Faktisk er du nået langt, når du er i stand til at lave et korrekt grundkast.
Se på figur 8, hvor linen ligger i vandet, og du skal til at foretage et nyt kast. Du står i fiskepositionen, der samtidig er udgangspositionen for fluekastet. Stangen hæves langsomt til forreste stop. Bevægelsen skal være så tilpas langsom, at det nu kun er forfanget, der hæfter i overfladen. Du opnår herved, at selve fluelinen er fri af vandet og hænger i den ønskede vinkel. Du kan nu sende linen bagud i den rette vinkel for bagkastet. Stangen er i forreste stop, underarmen er vandret og overarmen hænger lige ned (vi siger, at den er i lod). Se nu på figur 9. Nu lukker du vinklen mellem underarm og overarm i en jævn bevægelse hvorved stangen føres til bagerste stop. Bevægelsen skal være så hurtig, at der dannes en linebue bagud. Denne linebue har en højde svarende til forskellen mellem
øverste position og bagerste stop. Lige før linen er strakt ud, laver du en pendling ved at løfte albuen frem og op. Du skal foretage denne bevægelse uden at åbne vinklen og med en hastighed, der er langsommere end øverste lines hastighed. Ellers kolapser linen. Pendlingen udføres for at øge den strækning, du senere skal accelerere linen over fremefter. Derfor bruges en lille pendling ved korte kast og en stor pendling ved lange kast. Se til sidst på figur 10. Nu fører du stangen frem til forreste stop gennem at lade overarmen falde tilbage i lod. Herved åbnes vinklen helt af sig selv, du kan slet ikke lade være. Bevægelsen skal være jævnt accelererende, så der dannes en smal linebue svarende til højdeforskellen mellem bagerste position (der hvor du sluttede din pendling) og forreste stop. Du skal ikke sænke fluestangen, før linen er tæt ved at være strakt ud.
Det er vigtigt, at bevægelsen fremad sker med en konstant eller let øget acceleration. Ellers vil underlinen overhale topøjet, og du mister kontakten med fluelinen. Forreste stop skal være en meget bestemt bevægelse, så der dannes et ankerpunkt for skydelinen. En af de vigtigste parametre for et vellykket fluekast er netop det accelererende fremkast og det bestemte stop. Bevægelsen skal stadig være jævn og ikke rykkende. Prøv det!
Denne artikel gør ikke krav på at være et fuldstændigt kastekursus. Den er derimod tænkt som en introduktion, så du kan få en udvidet bevidsthed omkring fluekastets dynamik. En sådan bevidsthed er en stor hjælp, når du skal udvikle dig som fluekaster og ikke mindst fluefisker. Jeg har med vilje undladt at lave de fejlretningslister, som artikler om kast næsten altid er fyldt med. Lad os tage et eksempel. Den såkaldte tailing loop (det man på norsk kalder en griserumpe) kan have mange forskellige årsager. Der er sjældent tale om èn fejl, oftere er der tale om et helt fejlkompleks med dårlig grejtilvirkning og forkert stangføring som oplagte elementer. At forsøge at rette sådanne fejl gennem enkle anvisninger anser jeg ikke for muligt. Det er mere sandsynligt, at kasteren tilføres endnu en fejl i sit forsøg på at rette griserumpen ud. Hvis du ønsker at lære mere om den teknik, som jeg her har givet dig en kort introduktion til, så har du altid mulighed for at komme på kastekursus. Hos autoriserede forhandlere rundt omkring i Danmark bliver der flere gange om året afholdt kastekurser, hvor undervisningen indeholder en grundigere indlæring og mere personlig fejlretning, end hvad jeg kan tilbyde dig gennem denne artikel. Ikke desto mindre er det mit håb, at det du her har læst, kan hjælpe dig videre i din udvikling som fluefisker!
scandicAngler.com er ikke et kommercielt site. De beskedne indtægter der er bliver udelukkende anvendt til drift og udvikling af scandicAngler.com.
Copyright© 1998-2011 scandicAngler.com
Alt materialle er underlagt loven om ophavsret