Rejetid
Af Kim Rasmussen 09-05-2008
De gode varme forårsmåneder ser vi alle frem til med glæde. Ørrederne er sultne efter en mager vinter uden megen føde, og nu hvor varmen rigtigt sætter ind, vil alt småkravlet komme frem for enten at lede efter føde, eller for at formere sig. De to vigtigste fødeemner for havørreden i det kystnære vand i foråret er rejer og tanglopper. Rejen som vi skal koncentrere os om i denne omgang kommer for visse arters vedkommende ind på helt lavt vand for at yngle og gyde. Når kiloprisen hos fiskehandleren er nede i et niveau, hvor vi alle har råd til at betale for et stykke med friskpillede fjordrejer topper gydningen, og vi kan være helt sikre på, at nu er ørredens menu hovedsageligt rejer.
Kært barn har som bekendt mange navne: Fjordrejen, roskilderejen, eller limfordsrejen er alle en og samme familie - Palaemonidae. Hesterejen, også kaldet sandrejen (Crangon crangon), er en anden art som udgør et stort fødepotentiale for de danske havørreder. Begge arter kan snildt imiteres med en og samme flue, da forskellene først og fremmest ligger i farven. Fjordrejen, eller tangrejen som den også kaldes, opholder sig gerne i tangskov og ålegræs. Sandrejen, eller hesterejen, finder du både på åben sandbund og på muslingebanker, hvor den søger efter føde. Begge arter er rovdyr og ådselædere. Ud over alger, spiser de orme og andre mindre dyr.
Den typiske størrelse for både hestereje og fjordreje er 4 til 6 cm., dog kan begge arter komme helt op på 8 cm. Det må siges at være noget af en krabat, når vi sammenligner det med en typisk rejeimitation bundet på en krog i størrelse 6, som af mange regnes for at være standardkrogen. Binder du rejeimitationer på en størrelse 6 krog vil din imitation typisk være 4 cm. lang, lige i underkanten af det naturlige fødeemne. Det er ikke fordi jeg tror, at størrelsen har den store betydning i denne sammenhæng. Det er trods alt vigtigere, at ørreden ser din flue frem for hvor stor imitationen er. Rejer er som bekendt ikke hurtigsvømmere. Er din flue inde i fiskens synsfelt, og bevæger den sig i et mønster som efterligner rejens, så er det mad og nem mad. Den behøver ikke at tværvende eller angribe med stor hastighed.
Der er to faktorer som skal være i orden for, at vi kan snyde ørreden til at tro, at den har med en reje at gøre. Den ene er hastigheden, hvormed vi indtager vor imitation, den anden er den silhuet, som fluen har i vandet. Ser vi nærmere på en reje, så er den bredest ved hovedet og smallest nede ved halen. De fleste rejefluer vi binder, svømmer næsten alle baglæns. Rejer bevæger sig fra naturens side fremad ligesom mennesker. Men i flugten spjætter rejen med rumpen, hvilket får den til at skyde sig baglæns. Det er denne flugtens bevægelse, som vi efterligner, når vi indtager vor flue. Har vi tillige en silhuet som er trekantet i facon, bred bagtil og smal fortil, så burde vi have den perfekte imitation.
Vi mennesker kan godt lide detaljer, og derfor udstyrer vi også gerne vore rejefluer med antenner og øjne. Hvor mange fisk der kan se disse detaljer på afstande på halvanden til to meter på en flue i fart er nok begrænset. Fluen i fart - helt oplagt. En trekantet profil - uden tvivl, farve - ikke nødvendigvis, her har lyset stor betydning. Andre detaljer – sikkert begrænsede. Detaljerne binder vi, for at være sikre på at vore fluer ikke bliver refuseret i sidste øjeblik, og fordi det ligner bedre, når vi kikker ned i flueæsken. Praktisk tror jeg ikke det har nogen betydning overhovedet, men hvad gør vi ikke for vores sport.
Denne rejeflue er ikke noget unikum. Den er ikke speciel innovativ, men den er velfangende og nem at binde. Som nogle vil bemærke har den øjne i begge ender, dertil kan jeg kun svare, at balancestang havde været et passende ord frem for kuglekædeøjne. I halvfems procent af de tilfælde, hvor du som fluebinder benytter dig af kuglekædeøjne er det primært for at få noget balance i fluen så den ikke tipper eller kæntrer og samtidig giver det fluen lidt vægt. Hvis du kan give mig ret i, at der er begrænsninger på hvad fisk kan se på længere afstand, så burde min påstand falde i hak, da kuglekædeøjne som regel er meget anonyme.
De overdimensionerede øjne bagtil vil give mere volumen sammen med munddelene. Gummibenene vil set bagfra, bevæge sig voldsomt og illudere liv. Jeg har valgt en brunlig nuance til min rejeimitation, da den både dækker hesterejens lyse farve og sagtens kan matche den brunoliven farve som fjordrejen oftest har. Du kan selv justere farven ved at bruge anden farvet dubbing. Start filmen og se hvordan du gør.
Start filmen her - Rejeimitation
Fluen fisker godt uanset om der fiskes dybt eller oppe ved overfladen, blot du husker på ikke at tage fluen ind alt for hurtigt. Små korte ryk, efter fulgt af en meget lille pause giver det bedste resultat.
Materialer
Krog: Mustad 34007 eller anden saltvandsbestandig krog
Munddele: et lille bundt tempelhund eller ræv, på toppen et lille bundt kunstfibre i samme nuance.
Øjne: Puglisi øjne på stilk i farven tan
Ben:Silli legs i guld med gnister
Krop: Underuld fra tempel hund eller ræv (haremaske eller opossum er også velegnet)
Belastning: Kuglekæde øjne i guld i størrelsen - medium.
Tips
Hvor vidt du ønsker lange eller korte ben på fluen er op til dig. En kort version vil give en mere hidsig gang, da benene giver mere vandmodstand, omvendt vil længere ben kunne ses pulserende på længere afstand.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
links.
Salmon Fly
Specialforretning for fluefiskere
|
|
|
Keywords - Læs mere om:
|
|
|
|
|
|
Mest læste
-
Lucky Loops
-
Åhavørred på tørflue: Det blanke plask
-
3 sikre fluer til kysten
-
New York - in a blitz
-
Havkajakken - Gør det hele lidt nemmere! - Materialer
-
Havabbor på flue
-
Havkajakken - Gør det hele lidt nemmere! - Udstyr
-
Havørredens Hemmeligheder 3&4
-
Geddeflueliner – en oversigt
-
The Art of Modern Scandinavian Fly Casting
Nyeste blogindlæg
» Gå til bloggen
|
