Geddeflueliner en oversigt
Af Peter Lyngby 26-10-2008
Fluefiskeri efter gedder er kommet for at blive, og da vores fluefiskeudstyr i stadig stigende grad specialiseres, får flere og flere grejfabrikanter også en geddeflueline i deres sortiment. Vi har taget et kig på markedets forskellige geddeflueliner, men først lidt om de overvejelser der bør ligge bag valget af den rigtige geddeflueline.
Fysikken
Den umiddelbare årsag til, at geddefluefiskeren har behov for en særlig flueline skyldes naturligvis de ekstraordinære store fluer, der oftest fiskes med. Gedden har fundet sin plads i fødekæden, ved at være en lynhurtig camoufleret sprinter med et enormt
|
|
|
|
|
gab. Gedden kan derfor spise store måltider når de byder sig, frem for konstant at indtage små fødeemner, som andre fiskearter har specialiseret sig i. Gedden er dog ikke kræsen, så der fanges jævnligt store fisk på selv ganske små fluer. Skal der drives et målrettet geddefluefiskeri, er der dog ingen tvivl om at fluerne skal have en vis størrelse.
For at kunne kaste en stor flue kræves det, at der findes nok energi i kastet til at kunne trække fluen gennem luften uden at vindmodstanden får overtaget. Kraften overføres fra fluestangen til fluelinen, og når linen sendes af sted drives den fremad, så længe klumpen ruller frem mod en strakt line. Når dette faktum holdes op mod den høje vindmodstand, der følger med de fleste geddefluer, så står det klart at der skal en tung klump til, for at trække fluen gennem luften. For at belaste fluestangen korrekt er det derfor givet at den vægtige del af klumpen oftest er relativ kort.
Alt er selvfølgeligt relativt og på et tidspunkt smelter enorme fluer sammen med så kort en fluelineklump, at det vil være mere hensigtsmæssigt at fiske med store woblere, jerkbaits eller som det ses udbredt i Holland at fiske med de store geddefluer på spinnegrej. Hollænderne dropper alt om at gøre fluerne lette, for et stort vandsugende pelsdyr på en str. 9/0 krog har rigeligt med kastevægt til en stovt spinnekæp. Hvor grænsen går er op til den enkelte
|
|
Densitet og muligheder
Når det gælder flydende flueliner er man således ude i lidt af en balancegang, da en flydende line hurtigt bliver meget kraftig, således linen selv bliver af modarbejdet af vindmodstanden.
Geddefluefiskeriet er dog mest udbredt på lavt vand, og der findes derfor ganske få decideret synkende geddeflueliner. Det er til gengæld heller ikke så vanskeligt at finde egnede synkeliner, da de grundet deres højere densitet skærer bedre gennem luften, og således trækker fluen meget bedre ud over vandet. Eksempelvis er de populære Teeny T-liner også fremragende til geddefluefiskeri, selv om de er i den hurtigst synkende kategori af flueliner.
Der findes bunker af saltvandsliner udviklet til at kaste med store fluer, men hovedparten af dem er lavet til meget varmere vand end det vi finder gedden i, og de vil derfor i reglen være for stive at fiske med.
|
|
Der findes dog undtagelser oftest blandt de intermidiate liner, eksempelvis dem der er udviklet til fiskeri efter stripers i relativt koldt vand langs kysterne.
Til sidst er det selvfølgelig også muligt at konstruere sin egen geddeflueline, enten ved at lave et tungt og kort skydehoved, og det er her en smagssag hvor grænsen går. Jeg har mødt geddefiskere med klumper på kun 5 meter. Liner som jeg personligt finder lidet fornøjelige at kaste med
Et bedre tip er efter min mening, at klippe fronttaperingen af en normal WF-line eller endnu bedre en begynder-flueline, da disse ofte er født lidt tungere og med kortere klumper end standardlinerne og så er de ofte billige. Man skal bare huske, at ved denne trimning af linen, er det påkrævet at gå mindst en lineklasse op i vægt. Dette gælder også diverse synkende liner, hvor den yderste meter til halvanden
|
|
|
|
|
klippes af for bedre at kunne transportere den tunge flue.
Den rigtige flueline kan imidlertid ikke gøre hele arbejdet, og det er vigtigt for at kunne kaste godt med de store fluer, at selve fluen er rigtigt balanceret. Med balance mener jeg forholdet mellem vægt og vindmodstand. Fluen kan nemt være både for let og for tung i forhold til sin størrelse. Dette forhold sammenlignet med den anvendte flueline er en kompliceret affære, og det bliver en helt anden historie.
Testgear
Afhængig af lineklasser er alle liner testet under praktisk fiskeri med mellemstore og store geddefluer på forskellige Sage, Scott, Scierra og Diamondback fluestænger i klasse 7, 8 & 9. Forfanget har under hele testen været cirka 7 fod plus ca. 40 cm. wire. Fluerne spændte fra flashfluer str. 3/0-6/0 til tunge pelsdyr på 4/0 kroge.
Lineoversigt
Airflo Pike Finder
Climax - Pike Line
Cortland - 444SL PIKE/MUSKY LINE
Cortland - Precision Pike
Guideline - Bullet
Guideline Pike Series
Masterline Toothy Critter Fly Line
RIO - Mainstream Bass Pike Panfish
RIO - Pike
Royal Wulff - Bass Bug Taper
Scientific Anglers - Mastery Pike Taper
Scierra - Pike Line
Teeny - Bass Bug Taper
VISION Big Mama
|
|
|
|
Keywords - Læs mere om:
|
|
|
Side: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16
|
|
|
Nyeste blogindlæg
» Gå til bloggen
|