Pez Raton - undtagelsen der bekræfter regelen
Af Peter Lyngby 06-04-2005
Meget godt kan siges om det at benytte en professionel guide, når man endelig står i tropeparadiset med alt sit eksklusive udstyr klar til kamp. Et par af turens deltagere, der også tidligere havde besøgt Los Roques, ville gerne investere i et par dage med en af guiderne fra den legendariske fiskelodge Pez Raton. De havde året før søgt andre guides med et dårligt resultat til følge, og nu ville de gerne betale for den mest udsøgte vare. Et besøg hos Pez Raton fortalte dog, at lodgens guider var fuldt bookede undtagen på vores sidste dag, hvor en enkelt guide var ledig. Sådan måtte det være, og der blev set frem mod denne afsluttende rosin i pølseenden.
|
|
Da jeg sent om eftermiddagen den sidste dag mødte den ene deltager, hang der en skummel sky af svovl og eder over ham. Selv havde jeg haft en glimrende dag med mange bonefish, men vores to deltagere havde haft en grum oplevelse med Pez Raton. Som en start havde guiden ikke været klar om morgenen, hvilket medførte en forsinkelse på godt en time. Allerede på sejlturen ud, havde bådens motor haft mislyde, og som en konsekvens heraf blev vores to venner sat på nogle tilfældige strande, mens guide og bådfører gik ombord i motoren. Guiden udmærkede sig således ved ikke at guide overhovedet, og de to stakkels fiskere så end ikke de flats, de havde sat sig op til at fiske på. Deltageren jeg løb ind i, havde således ikke fanget en eneste bonefish på denne udflugt. Vist nok hans eneste dag uden fisk.
At vi om aftenen kun blev mødt med halvkvalte dårlige undskyldninger fra lodgens manager, gjorde alt i alt dagens forudbetalte regning på fire hundrede dollars til en bitter pille at sluge.
|
|
Vandet er hvidt af bonefish
Heldigvis havde vi flest gode oplevelser med øgruppens både, og selv om det kan være en våd omgang at sejle i bølgerne mellem øerne, så sørger solen og de rette klæder for at man hurtigt tørrer igen.
Fiskeri efter bonefish er efter de fleste mening mest spændende, når man kan se de fisk man kaster til. Med de utallige bonefish der huserer langs øerne er det i regelen heller ikke vanskeligt at se dem. Hvor mange bonefish, der er tale er svært at sige, men et par oplevelser vidner om ganske store mængder.
Et par gange, når vi har sejlet mellem flatsene, er vi suset af sted over det flotteste klare blå vand med hvid sand bund. Med et par meter til bunden ses det meste, og da centret af Los Roques er et sådant enormt område, er scenariet klar til fotooptagelse for et hvert feriekatalog. Visse steder brydes det flotte klare vand dog af store hvide plamager af grumset vand. Det virker omsonst at fiske netop i dette grumsede vand, men det er faktisk bonefish, der roder i bunden og hvirvler det fine sand op. Når man ser et sådant område på måske firs gange tohundrede meter, så får man en ide om hvor mange bonefish der er...
Det er ikke det mest inspirerende fiskeri, men med en hurtigt synkende flue kan der gøres store fangster, hvis man netop finder kanten med de fødesøgende fisk. Af og til kan det være skønt at ligge for anker og nyde en brise i de smukke omgivelser. Selv om det måske nok er med hvis skepsis, at fluen første gang sendes ned i den hvide tåge, så kaster bonefishen sig til gengæld grådigt over den, hvis den er i nærheden.
|
|
|
|
|
Side: 1 2 3 4
|
|
|
Mest læste
-
Lucky Loops
-
Åhavørred på tørflue: Det blanke plask
-
3 sikre fluer til kysten
-
Havabbor på flue
-
New York - in a blitz
-
Havkajakken - Gør det hele lidt nemmere! - Materialer
-
Havørredens Hemmeligheder 3&4
-
Havkajakken - Gør det hele lidt nemmere! - Udstyr
-
Geddeflueliner en oversigt
-
The Art of Modern Scandinavian Fly Casting
Nyeste blogindlæg
» Gå til bloggen
|