Byg din egen fluestang

Det er en dejlig ting for den indre ro, at fremstille sin fiskestang selv. Det giver muligheden for, selv at disponere over stangaktion, farvevalg og løsdele.

Artikel opdateret 15.08.2020

Generelt er der nok mellem 30 og 40 % at spare ved at bygge sin egen fluestang. På de dyrere stænger kan man virkelig spare mange penge.

Jeg har valgt at bygge 2 stænger; En tredelt tørfluestang på en Sage SP 490-3 klinge og en LOOP Yellow Line 588-3.

LOOP’s Yellow line:

• Pacific Bay hjulholder down lock 3 – sorteloxsert aluminium
• Slangeringe fra Perfektion
• Skydering foret med Silicium Carabid ( SIC ),
• Et færdigslebet kork håndtag i AAA kvalitet,
• Skulderkappe i nysølv.
• Beviklingstråd fra Gudebrod A-tråd i farven 441 grå (farven er ikke original – men valgt for at give kontrast)
• Til pyntebeviklinger er brugt Gudebrod metallic tråd 9002 sølv.

SAGE SP 490-3:

• Struble U-20 hjulholder i nikkelsølv
• Slangeringe fra Perfection
• Skydering foret med Silicium Carabid (SIC)
• Kork-ringe af den bedste kvalitet (betegnet “flor grade”)
• Skulderkappe som afslutter korkhåndtaget i nysølv
• Beviklingstråd fra Gudebrod A-tråd i farven 5896 grøn
• Til pyntebeviklinger er brugt Gudebrod metallic tråd 9002 sølv.

Valg af klinge

Den første del af stangbygningsprocessen er valget af klingen. Først må du gøre dig klart, hvad stangen skal bruges til.

Er det til stalling og bækørred i åen med en let enhåndsstang, havørred i åen/ kysten eller laksefiskeri i elven. Længden af stangen kan variere fra 6 til 15 fod, og den kan være delt i 2 til 5 dele.

Stangens aktion

Og en langsommere stang til kortere kast som skåner et tyndt forfang i tilslaget ved f.eks. tørfluefiskeri. Stænger med langsom aktion giver relativt store line-bugter og er let kastende for en nybegynder. Stænger med en hurtig aktion stiller større krav til kasteren. Kastet skal times mere præcist for at udnytte stangen. Er kasteren ikke i stand til dette, vil stangen føles stiv og kedelig.

For at få en hurtig stang skal stivheden af den anvendte fiber op. Skal stangen være rigtig hurtig så anvendes en endnu stivere fiber og samtidig sættes klingevægten lidt ned. Dermed er der mindre masse, som skal sættes i bevægelse.

Kulfiberens stivhed/spændstighed omtales ofte som modulus og måles i Mpsi (Milioner Pound per square inch.)

Øvrige tekniske informationer

Det sker at der oplyses yderligere data på stænger og klinger. Hvad betyder de? Når stangen belastes bliver fibrene på undersiden presset sammen og oversiden strukket. Denne belastning giver klingen et ovalt tværsnit. Dette nedsætter stangens evne til at opbygge energi og derfor tilstræbes det, at klingen bevarer et cirkel tværsnit.

Hoop strength er den måleenhed, der bruges til at beskrive, hvor stor modstanden er mod ovalitetsdannelse. Fibrenes strækevne måles i tensilstyrke. Scrimværdien beskriver, hvor mange fibre der er lagt på tværs eller i vinkel på længderetningen for at modvirke ovaliteten.

Stangens aktion bestemmes derudover af bindemidlet (epoxy), tapering, radius og vægtykkelse. Desuden kan der være tilsat boronfibre, titaniumfibre eller kevlarfibre. Alt sammen meget teoretisk, men nok også en forklaring på hvorfor nogle klinger er meget dyre og andre er meget billige.

2 delte contra 3, 4 eller 5 delte stænger

Du skal gøre dig klart, om du vil betale ca. 15 – 20 % mere for at få en 3 eller 4 delt klinge i relation til en tradiotionel 2 delt klinge. Det er unægteligt en hel del lettere at rejse med flerdelte stænger. Det er nok også den eneste forskel, der er på 2 delte og flerdelte stænger i dag.

Når klingen og delene er købt, er det første du bør gøre, at sammenligne længderne på de enkelte dele som stangen består af. Jeg vil foreslå at montere hjulholderen således, at bunddelen bliver ½ cm længere end de øvrige dele.
Det skåner topdelen under transport.

Klingens rygrad

Rygraden befinder sig modsat det punkt, hvor klingen giver sig mest under pres. Øjerne placeres oftest på “mave-siden” siden – diametralt modsat rygraden. Nogle klinger er forsynet med markeringer af “mave-siden”, når de købes. Er man ikke fortrolig med metoden, kan du få forhandleren til at markerer den.

En anden ting at tage hensyn til er, stangens logo. Det tager sig bedst ud på højre side af stangen, når den er færdigbygget.

Hjulholderen samles med epoxylim. Jeg kan anbefale 10 minutters epoxylim til hele stangbygnings-processen. Lad være med at sætte bundpladen i. Det er faktisk det sidste der skal gøres. Gerne efter at stangen er lakeret helt færdig og afprøvet.

Vær 100% sikker på om det er en hjulholder med up – lock eller down-lock. Up-lock betyder, at gevindstykket sidder under hjulet, og således at der spændes fra bundpladen og op. Ved down-lock sidder gevindstykket mellem korkhåndtaget og hjulet spændes ned mod bundpladen.

Montering af Kork

Når hjulholderen er tør efter 10 min, kan montering af korkhåndtaget begynde. Det kan bestå af et færdigtkøbt håndtag eller det kan opbygges at enkelte korkstykker. Når du køber kork, så køb en god kvalitet!

Super god kork kan desværre være svær at skaffe, men undersøg markedet. Fordelen ved god kork er, at den er hårdere, med færre porer, nemmer at slibe og holde ren, og endvidere er man helt fri for at spartle. Og hvad skal du så kigge efter? Du skal se efter kork med færrest porer. (se billede). De ses som mørke pletter i endefladen og går typisk igennem hele korkskiven. Ringen til højre er næsten uden porer.

Når du sliber korkhåndtaget, vil porene komme til syne som langsgående mørke sprækker, som de to ringe, der står på højkant. Er porene store skal de spartles på det færdige håndtag – og det holder ikke. Ringen i højre hjørne på billedet, er af fineste flor grade kvalitet, og koster ca. 8 kr. pr løbende cm. Så god kork er dyr og som nævnt svær at skaffe, men ulejligheden værd.

Under tilpasningen drejes de enkelte korkstykker således, at de lægger sig med mindst mulig mellemrum. Positionen markeres med en tværstreg over samlingen og ringene nummereres. Det sikrer, at det er hurtigt at finde placeringen igen, hvilket er en stor fordel, når der bruges epoxylim.

Det færdigslebne håndtag tilpasses i længden, og hullet files op med en rundfil, til det passer stramt på klingen. Derefter limes det med epoxylim. Bland epoxylim. Der skal være nok til hele arbejdsgangen. Epoxylimen påføres klingen. Ved det færdig håndtag smøres limen på klingen i den højde hvor det øverste af håndtaget kommer til at sidde.

Når håndtaget skubbes på plads, drejes samtidig rundt og epoxylimen fordeles jævnt. Er der for meget epoxylim fjernes det overskydende inden håndtaget presses mod hjulholderen.

Ved korkringene smøres en smule epoxylim på klingen og den forrige korkring. Næste korkring presses på plads, mens den drejes en omgang. Det gøres i et raskt tempo og afslutningsvis sættes håndtaget i en korkpresse.

Fordelen ved epoxylim er, at den er vandfast, fleksibel, hurtig, holdbar og tilpas blød at slibe i, når håndtaget skal slibes i form. Korkpressen er lavet af et stykke gevindstang og 6 møtrikker købt ved byggemarked. Gevindstangen er halveret, og der er yderligere brugt to stykker træ. Resten giver sig selv. Pris ca. 10 kr.

Slibning af håndtag

Det er vigtigt, at du har en klar forestilling om, hvad du ønsker før slibningen påbegyndes. Prøv nogle stænger ved forhandleren og find det håndtag, der passer dig bedst. Herefter kan du evt. få forhandleren til at tage en fotokopi af håndtaget. Derved har du en målfast kopi, som du kan støtte dig til under slibningen. Til slibningen bruger jeg en Accu boremaskine, slibepapir i korn 120, 240, 400 og 600. Jeg tager et bor og sætter tape omkring, så det passer stramt op i klingen ved hjulholderen.

Boret med klingen sættes i boremaskinen. Sørg for at boret sidder så stramt, at klingen drejer med rundt, når der slibes. Hodl godt fast og gerne med venstre hånd. Skulle klingen begynde at slå eller der sker noget andet ukontrolleret, så er accu-boremaskiner forsynet med bremse, så der ikke er efterløb.

Slip knappen og klingen stopper med det samme. Ved håndtag som er samlet af korkringe, skal du først slibe det helt rundt. Derefter starter du på, at give det den facon du ønsker. Start med korn 120. Når du nærmer dig, så mål på fotokopien og korriger. Skift til korn 240 til håndtaget har faconen.

Polér efter med korn 400 og til sidst 600. Sørg for, at slibespor fra forrige stykke papir er helt væk, før du skifter til næste kornstørrelse. På den måde får du et glat og jævnt håndtag, der ikke så nemt tager imod skidt. Håndtaget er færdigt og boret fjernes. Bundduppen monteres ikke.

Bevikling og montering af øjer

Først monteres topøjet med epoxylim. Husk at vende det rigtigt i relation til stangens rygrad! Før skulderkappe, kroghvil og øjer monteres, skal du kende deres nøjagtige placering.

Sage har en hjemmeside hvor det er muligt at finde målene på nøjagtig den Sage klinge jeg her er ved at bygge. Der står både størrelse, antal og afstand fra topøjet. Afstanden er givet i tommer. Jeg har taget et båndmål og ved 61 cm er der sammenfald med 24 tommer. Dvs. 61/24 svarer til at 2,5417 cm er = 1 tomme.

Stangen samles sådan som den skal monteres. Find et sted med gulvplads. Læg båndmålet og klinge ved siden af hinanden. Brug en tusch i en kontrastfarve til at markerer midtpunktet af øjneplaceringen. Nu skal skulderkappe monteres. Den kan være lavet gummi, plastic eller af nysølv.

Beviklingstråden trækkes gennem skulderkappen. Skulderkappen sættes ned over klingen til den afslutter korkhåndtaget. Nu er stangen klar til den første bevikling. Da den også skal holde kroghvilet, fæstes det øverste ben med et lille stykke malertape. Det er på samme måde de øvrige øjer middlertidligt fæstnes.

Selve beviklingen

Der kan laves forskellige pyntebeviklinger, og ferulerne plejer jeg at markere med en pyntebevikling, men det vil jeg gerne vende tilbage til når jeg har en metode til at illustrere det bedre. Når den sidste bevikling er færdig, skal beviklingerne lakeres.

Beviklingsprocessen er vist med de fem ovenstående illustrationer der taler for sig selv. Jeg anbefaler at bevikle øjerne i hånden og spænde tråden lidt med fingerne. Der findes beviklingsstativer og trådspændingen kan opnås ved at lade tråden løbe gennem en bog eller over nogle trisser, mens stangen roteres.

Forberedelse til lakering

Lakeringen er beregnet til at fiksere tråden således, at den ikke forskubber sig. Og samtidig danner lakken et beskyttelseslag, der forhindrer beskadigelse af tråden fra slid og skarpe genstande.

To laksystemer

Den en-komponente laktype hærder op ved, at opløsningsmidlet damper af. Denne type efterlader i sagens natur “kun” fyldstoffet, og det betyder, at der skal lakeres flere gange for at opnå et tilfredsstillende resultat.

I øvrigt er opløsningsmidlet anvendt i denne type lak, fortynder og det kan som bekendt give alvorlige hjerneskader. Den to-komponente laktype, hærder ved en kemisk reaktion af de to komponenter. Den svinder ikke under ophærdningen.

Det du ser – er det du får. Der kan med held lakeres en gang og opnås et rigtigt flot resultat. Hærdetiden er ca. 1 døgn og fuld styrke efter 7 dage. Jeg anbefaler at lakere beviklingerne to gange; første gang mættes beviklingerne. Derved suger beviklingerne lakken ind ved øjerne og fylder evt. hulrum.

Anden gang dækkes tråden, og der opnås en perfekt glasagtig overflade. Jeg bruger den to-komponente laktype, fordi det relativt nemt giver et godt resultat og yderligere er utroligt holdbart. Jeg anvender FlexCoat.

FlexCoat findes i to typer, en almindelig der er velegnet til tykkere lag, og en Lite der bruges ved tyndere lag eller som 1. gangs lakering. Det er epoxylak og kan ved gentagede påvirkninger give hudallergi – derfor er et par handsker en god forebyggende hjælp. Der findes desuden en Color Preserver der kan bruges før lakering. Den forhindrer, at lakken gør tråden mørkere.

Før lakeringen påbegyndes

Læs ALTID brugsanvisningen

For at undgå problemer med at den to-komponete lak ikke hærder helt op, skal du være meget omhyggelig med at afmåle de to komponenter (her kaldet A og B). Komponenterne reagerer kemisk i forholdet 1:1. Hvis der er forskel i blandingsforholdet, vil der være en overskydende del, og den vil opleves som en klistret hinde, når resten er hærdet op.

Det er muligt at redde en sådan lakering, ved at smøre en enkelt bevikling ind i et tyndt lag af ren komponent A og derefter vente for at se op det hele hærdede op. Gør det ikke det, så gentag med komponent B. Efter at det er konstateret, hvilken komponent, der får beviklingen til at hærde op, giv da de resterende beviklinger en tilsvarende tur med den manglende komponent. Efter et par døgn kan beviklingerne tørres af med en spritklud for at fjerne evt. overskud.

Giv nu et tyndt lag perfekt blandet lak som dækker evt. skader. Det er ikke optimalt, men alternativet er at skrælle alle beviklingerne af og starte forfra. Så det anbefales, at være meget omhyggelig med opmålingen og også at blande mindst 2 ml af hver komponent. Alternativt kan du tælle dråber. Det kan gøres ved at dyppe en pind, sugerør eller lignende i flasken og derefter overføre 3-4 dråber af gangen til et stykke plastfolie. Tæl nøjagtig. Det er her det kan gå galt, fordi der ikke blandes store mængder.

På den anden side er 8-10 dråber af hver komponent nok til at lakere en halv stangdel, og det er jo lidt ærgerligt at smide 2/3 af blandingen ud. Byt aldrig låg på flaskerne, og brug altid to forskellige sprøjter, pinde, sugerør til at måle med. Hvis der sker en fejl her og samme pind bruges i begge flasker, så er lakken ødelagt.

Det kan lade sig gøre, at slibe en lakering med slibepapir (vandslibepapir korn 600 anbefales) og derefter lakere et tyndt lag oven på. Det kan ikke ses.
Jeg brugte tidligere en batteridreven gearmotor til, at roterer mine stænger under hærdning. Koblingen røg af en nat, og næste morgen stod motoren stadig og kørte, men stangen stod stille, og lakken hang i gardiner på undersiden. Det lykkedes, at slibe gardinerne væk og give et tyndt lag og redde lakeringen.

Lakken er til en vis grad selv-nivellerende, hvilket jeg udnyttede da jeg gav vores dørskilt et lag lak. Hvis hele området der skal lakeres er godt mættet, så fordeler lakken sig næsten af sig selv. Den hærder først til en tyktflydende masse i løbet af de første par timer og efter ca. 4 timer er den så fast, at den ikke længere er flydende – men blød.

Efter 12 timer kan man røre lakeringen og ca. 36 timer efter kan stangen bruges. Men gør det til en vane, at holde fingrene væk i 48 timer. Jeg har flere gange ærgret mig over, at sætte fingre på en ellers perfekt lakering, der næsten, men også kun næsten var tør!

Lakering og finish

Til at anbringe stangen i under hærdningen bruger jeg en papkasse med 2 V-udskæringer i siderne. Roterende motorer er prøvet, men jeg syntes at det er for besværligt. Til at blande lak på/i bruger jeg enten et stykke plastic eller et engangs-snapsebæger.

Til at lakere med bruger jeg en engangspensel med plastskaft, som de bl.a. sælger i Bilka. Ved evt. uheld er husholdningssprit glimrende til afrensning af uhærdet epoxy lak og delkomponenter.

Det anbefales, at varme komponent A og B op til ca. 30 grader Celcius. Det gør det lettere, at afmåle lakfordelingen og blandingsforholdet nøjagtigt p.g.a. at, blandingen bliver tyndere. Så stiger luftboblerne i lakblandingen lettere op til overfladen og forsvinder. Brug penselskaftet til at blande med og rør grundigt rundt.

Tør penselskaftet af og vent 5 minutter. Varm evt. lakken mellem hænderne eller med et halogen spot og pust ned i bægeret. På den måde fjernes de fleste luftbobler. Alternativt kan der bruges en hårtørrer. Hvis stangen skal have lak to gange, hvilket jeg vil anbefale, skal første lag lak være tyndt.

Nu lakeres beviklingerne. Jeg gør det ved at jeg styrer penslen med lak med højre hånd, og så roterer stangdelen med venstre hånd. For at fordele lakken ud over beviklingens kant, uden at smøre for meget lak ud på klingen, bruges en nål der trækkes rundt langs kanten af beviklingen. Det bryder overfladespændingen og giver et flot resultat.

Til sidst blæses der med en hårtørrer på beviklingerne, det fjerner evt. luftblærer og gør lakken tyndtflydende således, at den fylder alle ujævnheder ud.. Nu anbringes stangdelen i V-udskæringerne i papkassen – uden at beviklingerne rører pappet. Derefter drejes stangen hver 6 min. den første halve time.

Derefter forlænges til 9 min. den næste halve time. 12 min. den næste og efter 1 ½ time forlænges til 15 minutter. Det interval holdes i en time. Så skulle lakken gerne have sat sig. Sørg for at øjerne hænger nedaf til sidst.

Efter 24 timer er stangen klar til at få 2. gang lak. Først efterses alle beviklinger og alle ujævnheder. Det gælder især rester af enderne på beviklings tråden, der eventuelt kan stikker op hist og her. De skæres af med en skarp hobbykniv.

Derefter lakeres der anden gang og nu skal trådens kontur forsvinde og overfladen skal være ubrudt. Ellers samme procedure som ved første lakering. Det er hensigtsmæssigt, at have papkassen stående et sted, hvor der ikke er færdsel – børn og dyr er forment adgang.

Stangen er nu næsten færdig. Den skal prøvekastes – og gerne prøvefiskes. Er håndtaget i orden kan du lime bundpladen i – det gøres med epoxylim.

God fornøjelse!