Lars Svendsen – en fiskesucces i millionklassen

I vores serie af interviews og portrætter bringer denne gang et interview med Lars Svendsen, som er manden bag et af Europas største firmaer indenfor fiskegrej. Manchester United har David Beckham og I har Hywel Morgan og Henrik Mortensen.

Er det nødvendigt at bruge ikoner i dag ?

Jeg vil sige både ja og nej. Når Manchester United har ansat Beckham, er det fordi han er den bedste og ikke for markedsføringen skyld. Vi har heller ikke ansat Hywell Morgan og Henrik Mortensen ud fra et markedsføringssynspunkt. Vi har ganske enkelt sat os for, at vi med Scierra vil lave det bedste fluegrej, der kan købes, og det kan vi ikke markedsføre os ud af. Derfor er vi nødt til at satse på udvikling.

Det er en helt ny stil vi har slået ind på. Vi har sagt til os selv, at hvis Scierra skal være et luksus mærke, så skal alt være totalt gennemtestet. F.eks. er Henrik Mortensen lige nu i gang med at udvikle en stangserie, der først kommer på markedet i 2005. Hywell og Henrik er ikke folk, vi bare har en sponsorkontrakt med. De er ansat på en kontrakt med en fast månedsløn, og der er helt faste mål for, hvilke opgaver, der skal udvikles.

Hver tredje måned har vi et møde, hvor vi sætter fokus på det vi skal have udviklet. Først når den proces er færdig, kommer markedsføringen ind i billedet. Det er folk, som vi ikke kan bruge til hvad som helst. En mand som Henrik Mortensen ville aldrig lægge navn til noget, han ikke kan stå 100% inde for. Han er simpelt hen perfektionist. Jeg har set ham bruge timer på at filme kastet helt ned i detaljen, og det er jo fint for os.

Det ville vi aldrig selv have tid til. Man kan sige, at Henrik Mortensen er eksponent for den skandinaviske stil, hvor det handler meget om underhåndskast og skydehoved. Hywell Morgan arbejder med det sydeuropæiske og britiske marked, hvor den stil overhovedet ikke har vundet udbredelse.

Det er altså ikke markedsføringen, der er vores udgangspunkt for ansættelsen af Henrik og Hywell. Hvis vi skal slå vores konkurrenter så skal der produktudvikles, men det er da klart, at det spiller en rolle, at vi også har nogle der kan vise grejet bagefter. Henrik har jo haft succes med mere end 1.000 elever på sine danske kurser. Så på den måde kan folk se hele konceptet.

Mode og lystfiskere

Skal man have lystfisker uniform på for at fiske i dag ?

Da du og jeg startede, gik vi jo rundt i islændere og anorakker, men man kan ikke sige, at det kun handler om mode i dag. Selvfølgelig må du godt se smart ud, men det er jo også praktisk, at du har noget beklædning du lige pludselig kan ånde i og som giver dig bevægelsesfrihed. Der er mere tale om en tilpasning af tøjet til formålet.

Beklædningen er noget af det, der er en stor vækst i, og det er også noget, vi synes er sjovt at lave. Men det er et meget svært område. Det er ikke noget man bare lige går i gang med. Der skal købes stort ind, og der skal stor viden til at lave det rigtigt. Vi har i november ansat Kenneth Helin, som har været 10 år hos Loop og stået bag deres colorconcept. Han er industriel designer og har en meget stor viden på dette felt udover at være en dygtig fluefisker.

Ham har vi ansat på fuld tid, og det er første gang, vi har en designer ansat. Det er en stor investering; for første gang, vi kommer til at sælge noget fra hans hånd, er i foråret 2004. Det er det udviklingsforløb, man må igennem, hvis man overhovedet vil gøre sig gældende på det felt. Det er et større og vanskeligere arbejde end at lave stænger, hvor alle i realiteten bare kan tage til Kina og købe klingerne. Vi har f.eks. haft vore indkøbere på en tekstilskole i to gange 14 dage for simpelthen at lære noget om det her.

Er lystfiskeri modebetonet ?

Ja – meget. Det er jo de ”samme” havørreder vi går og fisker efter på kysten, men hvis du ser på, hvad der har været brugt af agn, er det vidt forskelligt. Går du 30 år tilbage stod folk jo med et Ertner Sildeglimt eller en Jensen prik på 35 gram. Så kom der en bølge, hvor der skulle bruges lettere blink på 12 til 17 gram, og så kom den fynske UL- bølge, hvor man skulle helt ned i spinnere på 5 gram. De fangede en hulens masse store ørreder, og i de år byggede folk UL- stænger på flueklinger i stor stil. Pludselig skifter det, og så var det de store tobiswoblere som f.eks. Sandgrævlingen, som vejede 30 gram og var 15 centimeter lange. Nu går det igen mod lettere blink, og jeg vil påstå, at det ikke er havørrederne ude på kysten, som har ændret sig smag.

Grejudviklingen og nye trends

Kan man blive ved at udvikle grejet ? Jamen, det vil hele tiden blive bedre, og indenfor de specialiserede områder som fluefiskeri og karpefiskeri skal der udvikling til hele tiden. Der er jo også nogle markedsføringsmekanismer, som gør, at vi skal præsentere noget nyt.

Nu er vores Ron Thompson Steelhead serie på vej ud, fordi tiden er moden til det, men hvis du spørger, hvad jeg helst ville have; Sage agenturet eller agenturet for vores Steelhead 9 fod i 7- 25 gram, så ville jeg vælge det sidste. I princippet har den stang betalt de bygninger, vi sidder i idag, fordi vi har solgt i hundredtusindvis af dem. Men nu har den kørt i ti år, og sidste år tog vi så beslutningen om, at det måtte være slut.

I hvilken retning går produktudviklingen ?

Der er lidt nye trends på vej ind nu. Generelt bliver grejet hele tiden lettere Tager vi kystfiskeriet, har man indset, at de fleste havørreder alligevel ligger på de 45 centimeter. Hvorfor pokker skal man så stå med en klasse 8 fluestang på 9½ fod, og der går trenden mod stænger i klasse 6 og 7. På spinnesiden går det også med lettere grej og mere behagelige aktioner, hvor hele fiskeriet bliver sjovere. Jerk Bait fiskeriet vinder voldsomt frem, og især i Sverige er det stort. I nogle butikker udgør Jerk Bait stænger en meget stor del af de solgte stænger. Det er et lidt mere actionpræget fiskeri Noget af det, der er på vej retur, er trolling. Endda meget voldsomt. Salget i dag ligger vel på 25% af hvad det gjorde for fem til seks år siden.

Er der ikke for meget grej på markedet i dag ?

Vi synes at alt det, der ikke er vores, er for meget ! Tag f.eks computere og kaffemærker. Hvem synes ikke, der er for meget der ? Når vi snakker billige stænger, er det jo tit kejserens nye klæder, og stænger er også det nemmeste at producere. Snakker vi hjul, er det langt sværere. Når Okuma sætter en ny hjulserie i produktion, hvor der skal laves en ny rotor og nyt hjulhus i 5 størrelser skal man regne med ca. 2½ million kroner i omkostninger til værktøj. Dertil kommer så, at det tager et årstid at lave en sådan hjulserie. Så det er altså ikke noget man lige gør. Så er der de billige producenter, hvor man bare kan få sit navn på, men det er der jo ikke noget unikt ved.

Bliver der overhovedet lavet noget grej i vesten idag ?

Det er, ligesom med alt andet at udviklingen ligger i vesten og produktionen foregår i Østen. 80 % af alt fiskegrej bliver lavet i Østen, men Mepps spinnere og Rapala laves stadig i Europa. Der er ikke noget galt i at flytte tingene til Østen. Vi har jo ofte set et bedre resultat også på dyrere amerikanske stænger efter en udflytning. Okuma har f.eks. et udviklingscenter i Tyskland, som de overtog, efter DAM gik fallit. Der sidder de og udvikler, og så er de i Kina en gang om måneden for at sætte produktionen i gang. Man har set en udflytning af produktioner fra Japan til Kina og Indonesien i takt med at de japanske lønninger steg. Det vigtige er ikke hvor det bliver produceret, men at ingeniørerne og ledelsen følger med.

Forsikring eller garanti på livstid

Livstidsgarantien på stænger er blevet et konkurrence parameter på fluestænger, men står ikke både I som producenter og vi som forbrugere tilbage som tabere ?

Jamen det er gået fuldstændigt over gevind, og desværre er man nødt til at være med på den. Men man kan sige, at en livstidsgaranti som f.eks. den Sage har, den såkaldte no questions asked – garanti, ikke har et klap med en garanti at gøre. Det er en forsikring. Hvis din hund gnaver håndtaget af din Sage stang, er det da ikke fordi de har lavet en dårlig stang. Alligevel skal de bytte den, og det uanset hvor mange gange hunden ødelægger håndtaget. Derfor er det en forsikring og ikke en garanti, man køber, og den er naturligvis ikke gratis. Tværtimod er den svinedyr.

Vi har jo set nogle groteske ting. F.eks. stod en af vore sælgere hos Bringsen ved Mørrum, hvor der kommer en kunde ind og egentlig er meget tilfreds med sin fluestang. Han vil gerne have den renoveret, og spørger, hvad det vil koste at få nyt håndtag og nye øjer på. Svaret er at det vil koste 900 sv.kr. Så går kunden udenfor, brækker stangen, og kommer ind igen og siger, at så vil han gerne have en ny stang. Det er der kun én til at betale og det er forbrugeren.

Vi har også livtidsgarantien, men ikke som en no questions asked garanti. Vi giver en garanti på det håndværksmæssige; altså f.eks. på brud og produktionsfejl. Så er der så nogle der siger, at hvis der er en fejl fra fabrikken, så brækker den indenfor de første 14 dage, og så er den alligevel dækket indenfor 2 års garantien, men der er altså andre ting, der kan gå i stykker på en stang F.eks. hvis hjulholderen pludselig løsner sig og kører rundt. Den slags er dækket af vores garanti.

Er det ikke blevet til en glidebane ?

Jo, men desværre tror mange, at når de køber en stang til 6.-7.000 kroner så får de også kvalitet for det beløb. De får også nogle udmærkede stænger, men i realiteten får de måske stang for 3.000 kr.; det resterende beløb er forsikringen. Især amerikanerne indregner en til to stænger ekstra i prisen.

Hvorfor skulle man sælge en brugt stang til halv pris, når man kan få en ny ?

Alle fornuftige mennesker kan jo, se at det er galt. Man må også se på, hvad en livsvarig garanti er værd hvis firmaet ikke eksisterer om 10 år. Uden at jeg vil sætte navn på, så har en af dem, der var først med den livsvarige garanti, halvdelen af deres arbejdsstyrke i USA beskæftiget med at reparere stænger. Det kan man ikke drive en fornuftig virksomhed på.

Manden bag

Lars Svendsen er 44 år og direktør for selskabet som ejes 100 % af hans holding selskab. Det er dog ikke buiness det hele; der er stadig plads til fiskeriet. Får du overhovedet tid til at fiske ?

Jeg får tid til at fiske, men ikke så meget som før hen. Jeg har tre unger som fisker, og jeg ser det som min opgave at lære dem det. Jeg har altid drømt om at have min egen å, og derfor købte jeg en gård i Sverige med det formål. Kravet var, at jeg skulle kunne få begge sider af åen, og her laver jeg så rivermanagement, som stadig pågår.

Det er dog laksefiskeriet, som står mit hjerte nærmest, og jeg skal da også til Norge i år, hvor jeg for første gang skal fiske i Alta elven. Det glæder jeg mig til. Også når jeg besøger vores afdeling i Wales, tager jeg ud og fisker i nogle meget fine havørredvande. Bl.a. i River Usk.

Fakta om Svendsen Sport A/S

Etableret i 1977 og omdannet til aktieselskab i 1993. Selskabet ejes 100% af Lars Svendsen Holding A/S. Svendsen Sport har i dag afdelinger i Sverige, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Holland. Har i år indgået et joint–venture med kinesisk partner om en endegrejsfabrik tæt ved Shanghai.

Svendsen Sport har 5 hovedmærker, som sælges i hele Europa: Okuma, Ron Thompson, Scierra, ProLogic og Eiger. Er desuden agent for bl.a. Siglon line i Skandinavien og Mepps i Danmark. Svendsen sport beskæftiger totalt 85 medarbejdere og der ansættes i gennemsnit en ny medarbejder om måneden.

De 40 er beskæftiget ved hovedsædet i Gadstrup syd for Roskilde. Selskabet havde en samlet europæisk omsætning på lidt over 200 millioner dkr. i 2002.

Dermed hører Svendsen Sport til blandt de tre største leverandører af fiskeudstyr i Europa. Eksempelvis solgte Svendsen sport mere end 1 million Okuma- hjul i Europa i 2002.