vision rapidor

Vision Rapidor

Waders i luksusklassen med indbygget komfort – Vi har testet et par af de åndbare waders fra Vision.

Første gang man hører om åndbare waders med en lang lynlås, fortil kan det godt lyde som noget af en ”om´er”, men det er det ikke – tværtimod! Jeg skal indrømme, at jeg selv syntes det var lidt modigt af mig, at jeg lod mig glide stille ned fra åbrinken og i noget over en meter vand. Vision lover godt nok, at den er vandtæt, men en lynlås på mit mindstemål for havørreder (45 cm.) ser lang ud som et ondt år. Ikke desto mindre er den god nok: Lynlåsen er 100 % vandtæt – og det var noget af en lettelse at konstatere i de omgivelser.

vision rapidor

Lynlåsen virker ret stram, men det er jo også ret formålstjenligt. Det er vel næsten overflødigt, men det var ikke kun lynlåsen der vandtæt! Lynlåsens funktion er indlysende for alle der har mærket naturen kalde iført et par waders. Det kan beskrives med to gode jyske ord: træls bøvl! På afstand må det se lettere komisk ud, når man skal krænge hele påklædningen af bare for at lade sit vand.

Det slipper man for med Rapidor- modellerne, og det lærer man hurtigt at sætte pris på. Ikke mindst når man er blevet rigtig voksen! Udover den geniale lynlås er der tale om et par regulære waders i luksus- klassen, som er både behagelige og funktionelle. Kvaliteten er gennemført, og der er ikke gået på kompromis, og hvis denne sommer ikke har været sommeren over alle til at teste åndbare waders i, så kommer

vision rapidor

den nok ikke i overskuelig fremtid. Åndbarheden er absolut i top, og det gjorde dem netop denne sommer til et behageligt bekendtskab. Waderne er behagelige at bevæge sig i både på land og i vand. Overdelen er lavet i et 3- lags materiale og den nedre del i et 5 lags, og der er oplagt tale om et par slidstærke waders.

En anden ting, som jeg sætter pris på, at er at skidt og smuds ikke så nemt sætter sig fast, og den smule, der gør, er nem at skylle af. Jeg har studeret syninger og svejsninger med luppen for virkelig at se om kvaliteten holder hele vejen, og de gik gennem syn uden anmærkninger. På den måde er der en sammenhæng mellem pris og kvalitet – i begge tilfælde er den høj! Fødderne er i neopren, og Rapidor har indbyggede gravelsguard. Desuden er der indbyggede D- ringe, og selerne er af letvægtstypen. Der følger et bælte med, som man tilpasse fuldstændig individuelt. Jeg har testet en traditionel model, der går op til brystet, men Rapidor findes også i en model, der går til lige op over hoftehøjde. Rapidor modellerne findes også i en ekstra lang version.

Konklusionen må være, at der slet og ret er tale om ren luksus på den fede og funktionelle måde, og at man får et par waders, der er både holdbare og slidstærke.