Sian Ka’an – hvor “bonefish” himmelen blev født..

Mexico byder nogle af de bedste fiskemuligheder i verden og er man til fluefiskeri, så er det specielt halvøen Yucatan der trækker. I denne østlige del af Mexico, det tidligere Maya rige, finder man kridhvide strande og smukke koralrev. Attraktive steder for Bonefish og Permit.

Tidligere havde jeg besøgt den lille fiskerby Punta Allen, som ligger i toppen af Ascension Bay. Fiskeriet havde været helt i top trods kulde og blæsende vinde fra nord, Nu skulle succesen gentages. Fem mand havde meldt sig under fanerne, og ingen af dem havde fisket bonefish før. Alle var spændte på, hvad turen ville bringe.

Bonefish - Mexico - Sian Ka - Punta Allen

Tabt bagage

Jeg plejer at sende en venlig tanke til bagagepersonalet i Kastrup Lufthavn. De sidste fire ture til Mexico har alle været uden tab af bagage på turen frem, så det måtte være på tide at nogen af os skulle stå uden fiskestænger ved endestationen Cancun.

En omgang stænger var ikke med, og en sådan situation viser det sig, hvor godt det er at rejse som gruppe, når der skal lånes fiskestænger. Klokken var nu over midnat, og vi havde stadig mange timers kørsel i bil ned til Punta Allen.

Punta Allen ligger i naturreservatet Sian Ka´an, og her må der ikke laves vej af andet end de naturmaterialer som forefindes, hvilket i dette tilfælde er sand og en smule limsten. Har det regnet, skylles sandet væk og tilbage er store huller.

Da vejen gennem junglen er halvtreds kilometer lang, så repareres den ikke sådan lige med det samme. Heldigt for os havde det ikke regnet de foregående dage, så vejen var forholdsvis fremkommelig. Det resulterede desværre i, at vi kom alt for tidligt frem, og derved vækkede vore værter timer før beregnet. Vi havde nu rejst i over tredive timer og det kunne godt mærkes i krop og sjæl. Men fiskes det skulle der. Vore to yngste deltagere stod klar, parat, til start, med tændte pandelygter og ventede på guidernes ankomst. Vi andre brugte vore tre timer på at slappe af efter den lange tur og få lidt kaffe og morgenmad.

Bonefish - Mexico - Sian Ka - Punta Allen

Både guide og skipper

Headguiderne Javier, Norberto og Gaspar havde jeg booket hjemmefra. Med headguide menes ejeren af båden, for alle guidede både i Ascension Bay har nu to mand med om bord, en til at styre og en til at spotte fiskene. Dette giver selvfølgelig en meget bedre service over for kunderne, og i de tilfælde hvor der fiskes uden båd har hver mand en guide med sig.

Desværre er det ikke alle styrmænd, som er lige gode til at se fisk, og vi oplevede både det gode og det onde. Javier, som jeg havde hørt godt om, skulle være speciel god til permit og tarpon, men ikke gide fiskeriet efter bonefish. Allerede fra første dag havde jeg sagt, at vi kun ville fiske bonefish og eventuelt permit når chancen var der.

Men hver gang han så sit snit til det, sejlede vi steder hen for at se efter snook eller tarpon. Jeg har gennem tiderne fanget så mange baby tarpon på meget bedre lokaliteter end netop Ascension Bay, at jeg ikke mente det var noget at bruge tid på, når stedet er bedre kendt for sine bonefish og specielt permit.

Bonefish - Mexico - Sian Ka - Punta Allen - Guide giver instruks

Permit udeblev ikke. En stor tyve punds permit var kommet ind på det lavere vand for at søge føde. Noget usædvanligt fiskede jeg til den i over fyrre minutter uden det helt store held. To gange var den over fluen, men afviste den i sidste sekund. Faktisk fik vi ikke skræmt den på noget tidspunkt, men den forsvandt til sidst ud på dybere vand.

Det blev derimod til en håndfuld bonefish til mig, før vi tidligt vendte næsen hjem til bungalowen. Alle deltagerne var mere end glade første aften. Masser af oplevelser og masser af bonefish. Det hele havde flasket sig bedre end de havde forventet.

Vore værter på Serenidad Shardon, Nikki og Shon gjorde alt hvad der stod i deres magt for at få os til at føle og tilpas. De havde arrangeret vækning med tilhørende kaffebord, morgenmad og frokostkurv. Vi blev altid spurgt hvad vi kunne ønske os at spise, og om alt nu også var i den skønneste orden.

Efter en meget tiltrængt nattesøvn stod næste fiskedag for døren. Vinden var hård denne dag, så vi havde ikke alle muligheder til rådighed. Men Javier havde valgt rigtigt. Vi blev sejlet ind på en flat som skulle vadefiskes. To mand blev sat af, og de havde knapt nok rigget til, før bonefish tailede foran deres fødder. Rambo sejlede båden en kilometer længere hen, hvor vi så ville starte vort vadefiskeri. Ved at flytte på båden frem og tilbage langs et flat, så slipper man for at gå tilbage til båden, og der er hele tiden jomfrueligt vand at fiske på.

Bonefish og permit med det samme

Bonefish - Mexico - Sian Ka - Punta Allen

Tidevandet var gunstigt og bonefish trak både ind og ud på flaten. Store flotte bonefish i 4-5 punds klassen. Den hårde vind fik overfladen til at kruse perfekt, og selv mindre heldige kast skræmte ikke spor. På blot et par timer fik min medsammensvorne sin debut med tre landede og seks mistede fisk. Selv landede jeg det dobbelte, men mistede også en hel del på knækkede forfang og for ivrige tilslag.

Efter frokosten døde fiskeriet desværre hen. Et sammenfald af tidevand og vind må have holdt fiskene ude på dybere vand. Senere kunne turens første permit stolt fremvises. Guiden regnede åbenbart med mange drikkepenge, for han skød den til ti pund, hvilket vi var enige om nok var lige i overkanten. To havde haft forrygende fiskeri efter permit denne morgen.

Der var mistet yderligere to permit og fanget bonefish, snapper og små jacks, så stemningen var høj. Det havde bare været helt fantastisk alt sammen. Som arrangør er det det bedste man kan høre, selv om man ikke har indflydelse på selve fiskeriet.

Kølige permit

De sidste dages fiskeri skulle gå hen og vise sig at blive en blandet affære. Blæsten tog til, og en kold nordenvind gjorde det svært at finde egnede steder at fiske. Det blev faktisk så koldt om natten, at flere af deltagerne kom til at fryse under deres lagner. Jeg var blevet forvist til stuen på grund af knirkeulyde fra drøblen, men her var der åbenbart varmt nok. Jeg inviterede dem da også til at sove inde i stuen, men det afviste de høfligt. Ottende dag skulle vise sig at være min dag. Allerede fra morgenstunden så vi mange permit. Lyset var elendigt, så de var svære at se, når ikke de tailede eller lavede bølger på overfladen.

Bonefish og Permit - Mexico - Sian Ka - Punta Allen

Vi så de fleste permit alt for sent, men pludselig tailede en permit på 1,5 meter vand kun ti meter fra båden. Den var så optaget af at rode i bunden, at den ikke ænsede os. Den korte afstand mellem fisk og båd gjorde, at kun et par meter flueline og forfang blev listet over rælingen. Fluen sank perfekt ned foran permitten. Den ænsede, at der var et eller andet, men den reagerede først da fluen blev strippet lidt ind.

Da den endelig besluttede sig for at rende med fluen sad forfanget helt oppe i topøjet. Hvem der råbte højst skal være usagt, men både undertegnede og guiden råbte velsignelser til guderne. Vi vidste begge, at fisken var stor. Hvor stor er dog ikke altid sådan at bedømme på dybt vand.

Derfor besluttede Javier, at vi skulle sætte mod land for at fighte og lande den der. Da vi lå 500 meter fra land, var det lidt af et stagearbejde. Fisken ville den ene vej og båden den anden. Trods 200 meter backing havde jeg ikke alverden at gøre godt med på grund af udløbene tidligt under fighten. Vi forsøgte med motor, men det huede ikke permitten. Lyden fra motoren gjorde slemt værre, og yderligere meter fløj af hjulet. Da vi nåede land var fisken 100-120 meter ude, og den seje kamp kunne for alvor begynde.

Permittens form gør det umuligt at lægge sidepres. Efter en halv times pres kom fisken ind på så lidt vand, at den ikke kunne svømme oprejst og slaget var tabt for den. Et lille skub og vi fik den op på stranden. Vægten viste femten pund, da den faldt til ro. Min største permit til dato.

15 lb Permit - Bonefish - Mexico

Rambo og jeg sejlede ud for at fange en mere. Vi så en del, men alle alt for sent, indtil jeg på lang afstand så noget, der lignede en permit som rodede i bunden. Jeg kastede instinktivt selv om Rambo ikke havde set den. I nedslaget så jeg en hurtig bevægelse, som antydede, at fisken var skræmt. Men Rambo som nu var tættere på målet kunne sige: Kast igen!. Pludseligt skød en permit frem og tog fluen, som var på vej ned mod bunden.

Permitten var ingen kæmpe, men en permit er en permit. Ikke langt fra båden svømmede en rigtig stor permit rundt, som vi begge hellere havde set sidde på krogen, så fighten blev en smule hektisk. Tilfredse kunne vi sejle ind og hente Javier og vores mand. Der havde ikke været skyggen af bonefish på denne flat, så det var åbenbart permittens dag.

Sidste dag

Bonefish og Permit - Mexico - Sian Ka - Punta Allen

Niende og sidste fiskedag skulle byde på en speciel oplevelse. Ved fyret på spidsen af Punta Allen ser vi en med højt hævet stangspids. Nede i vandet svømmer en ørnerokke rundt med en bonefishflue i munden. Den har svømmet rundt med den i halvanden time og er godt træt, men på grund af dens giftige pigge tør guiderne ikke gøre noget.

I vores båd lå en langskaftet gaf, som blev kastet over i den anden båd, så de havde noget at hale rokken op med. Knapt nok var den kommet op i båden, før guiden fik fat i halespidsen og skar halen af ved roden, så ingen kom til skade.

Bonefish og Permit - Mexico - Sian Ka - Punta Allen - Rokke

Et stik i benet vil lamme nervesystemet omgående, og stikket kan tage livet af folk med dårligt hjerte. Der blev grinet højlydt af den noget særprægede fangst på flue. Kort forinden havde han fanget sin største bonefish. Guiden havde afkroget den, og smidt fluen ud i vandet. Da der skulle kaste til en ny bonefish sad fluen fast i noget som kunne føles som bunden. Rokken havde åbenbart set fluen som en lækkerbisken. Guiderne ved, at ørnerokker er en delikatesse, så derfor måtte rokken lade vingerne.

For at sikre god tid til hjemtransporten blev vor limousinekørsel bestilt tilpas tidligt til både punktering og lidt kulturel sightseeing. Hvis der var tid til det, så ville vi se nærmere på Mayaruinerne i Tulum.

Ingen tvivl om at stedet må have en kulturel interesse, for var vi ankommet senere end klokken ti var vi bogstaveligt druknet i turister. Mayakulturen er stadig levende i både sprog og levevis. Du finder den i små landsbyer som Punta Allen, hvor turismen ikke har slået rod.

Bonefish og Permit - Mexico - Sian Ka - Punta Allen - Tempel Tolum

I Punta Allen slår turismen næppe rod, da byen befinder sig i en nationalpark, hvor alt nybyggeri er blevet forbudt. Så ingen badehoteller, ingen strandbar, kun forholdsvis uberørt natur med masser af muligheder for naturelskere og naturligvis fluefiskere…