Laksens syn og farver

Farvelære og optiske spilleregler inddrages i laksefiskeriet – stof til eftertanke…

For et par år siden skrev jeg et par artikler som omhandlede laks, fluer og farver. Artiklerne var teorier, som jeg havde gennemtænkt over flere år. Der var mange tilkendegivelser som gav mig ret i min lommefilosofi, og den basale farveteori var i orden. Efter endt laksefiskeri i sommers, hvor teorien igen stod sine prøvelser, kom der en bog ind ad brevsprækken;

What fish see: understanding optics and colorshifts for designing lures and flies af Colin J. Kageyama.

Trods det japansk klingende navn er forfatteren bosat i USA og ivrig lystfisker udover at være doktor i optometri. Havde denne bog været udgivet blot 6 måneder tidligere havde mine første artikler været betydeligt mere fyldestgørende m.h.t. påstande, teorier og viden. Derfor syntes jeg også, at jeg skylder læseren en mere uddybende artikel omkring laksens syn, vandets evne til at fremhæve farver, og hvilken indvirkning det har på vort fiskeri både med flue og spinnegrej.

Laksens syn og farver

Fiskens øje

I min første artikel fremlagde jeg en teori om, at laksefisk på gydning via deres hormonale balance ændrer synet fra at reagere på farver bestemt af havet, til at reagere overvejende på orange og røde farver lige inden gydningen.

Der ville jo ikke være megen logik i at laksefisk blev farvede, hvis det ikke gjorde nogen gavn. Det viser sig også, at anadrome laksefisk, hvilket vil sige ørred eller laksearter som via deres genetiske kode vandrer fra ferskvand til saltvand og tilbage igen, benytter sig af to pigmenter i øjet for at se farver.

Pigmentet Porphyosin er det pigment som findes mest af i øjet på lakseunger og smolt. Dette pigment gør øjet meget følsomt overfor farver med lang bølgelængde. Farver med lang bølgelængde er orange og røde farver, hvor de brune nuancer også hører til. Når yngel og smolt bevæger sig ud mod havet ændrer øjet sig fra at overvejende have porphyosin som fotokemisk pigment til et andet pigment, nemlig Rhodopsin.

Rhodopsin pigmentet gør øjet følsomt over for lys med kort bølgelængde, hvor farverne blåt og grønt hører til. Havet er som regel blåt eller grønligt, og for at fisken kan skelne byttedyr og farer fra omgivelserne, må øjet naturligvis også kunne skelne godt. Når tiden nærmer sig hvor laksefisken skal på gydevandring begynder kroppen igen at danne Porphyosin i øjet for at gøre synet mere egnet til de nye omgivelser, hvor det bl.a. er vigtigt at den kan genkende egne artsfællers kønsdragt.

Denne viden om at et laksefiske øje opfatter kortbølge lys bedre i saltvand og langbølge lys bedre i ferskvand, giver os måske et svar på hvorfor nogle farver fanger bedre end andre. Vand har som bekendt ingen farve eller har det? Det vand som kommer ud af vandhanen ser klart ud og er det forhåbentligt også, men går vi i svømmehallen eller på stranden, opfatter vi vandet som værende blåt eller grønligt.

Det samme gør sig gældende i åer og elve. Her vil sedimenter i vandet farve vandet, så vi opfatter det alt andet end krystal klart. Som tidligere nævnt er Islandske elve blå at se på. Jo dybere vandet er, desto mere blåt virker vandet til at være. Svenske åer og elve i skove bliver populært kaldet humusfarvet. I Skotland kaldes det ”peaty” og her skyldes det at vandet løber gennem sur bund med mange sedimenter. Norske elve er meget forskellige. Driva er kendt for sit klare pastelblå vand, Gaula for sit til tider grøngullige, Orkla for sit gullige og sådan kunne vi blive ved. Nu skal det ikke opfattes sådan, at en given elvs farve er konstant. Vandstand, snesmeltning og nedbør ændrer vandets farve fra den ene dag til den anden. Vi kender alle sammen til hvorledes den ellers klare elv ligner kaffegrums når elven flommer. Ikke to dage er ens, det er vejret heller ikke. På en solskinsdag opfatter vi, at vandet er klarere da mere sollys trænger ned i vandet. På en gråvejrs dag er lyset mere diffust, og vi opfatter også vandets farve værende diffust, da mindre lys trænger ned.

Hvad skal vi bruge den information til?

Belyser du et farvet objekt med forskelligt lys, vil farven enten forstærkes eller forsvinde. Et par eksempler er når du belyser en rød væg med en blå lys kegle. Pletten bliver sort, og det samme vil gøre sig gældende, hvis det var rødt lys på en blå væg. Blander vi rød og blå maling får vi en lilla farve.

Blander vi derimod blåt og rødt lys, får vi hvidt lys. Hvidt lys som vi kender det fra solen eller pæren i vore lamper består netop af lys af flere bølgelængder. Når fænomenet med regnbuer opstår, kan vi se hvorledes lyset består af de førnævnte farver. Regnbuen starter med violet, det ultraviolette lys kan vi ikke se, dernæst kommer blå, grøn, gul, orange, rød, for til sidst at ende med infrarød. Vand opfører sig som et filter, hvorigennem nogle bølgelængder af lys for lov at passere og andre ikke.

Laksens syn og farver

Jo dybere vandet er, desto mere vil lyset blive ensfarvet. Dykkere oplever at farver skifter blot tre meter under vandet. En dykker skærer sig på et stykke koral under en dykning. Han tror, at et stykke grønt mos har sat sig på hans fod. Som han bevæger sig op i vandsøjlen skifter ”mosset” farve. Først til sort, siden orange, og først når han kommer til overfladen, finder han ud af, at det er hans eget blod han har set. I havet er det således det blå og grønne lys, som kommer længst ned i vandsøjlen. I søer med høj algevækst vil vandet være grønt, og det meste lys vil forsvinde allerede efter få meter. Det grønne lys vil være det som vil være synligt længst.

I humus farvet vand vil lyset have svært ved at komme langt ned i vandsøjlen, og her vil det være det røde lys som vil trænge længst ned, før alt bliver sort. Netop vandets evne til at filtrere lys, gør dette emne interessant for lystfiskeren. Tidligere har jeg fortalt om, hvorledes en flue kunne lyse op eller helt forsvinde alt efter hvilken farve fluen og vandet har. En blå flue vil i blåt vand lyse op og være mere synlig, det samme vil grøn i grønt og gulligt vand eller en orange flue i humus farvet vand.

Hvis man selv vil forsøge sig, kan man blot tage et par briller på med farvet glas. Et par gule glas vil få træer og buske til at blive grønnere med, end uden briller. Et par briller med orange glas vil forvrænge mange farver. Den gule bybus bliver lysende hvid at se på, blå genstande bliver sorte og orange genstande vil virke mere klare med end uden briller. Hvis vi overfører dette til praktisk fiskeri, vælger vi nu en agn efter farve og størrelse som passer efter de forhold som er tilstede. Næste punkt på dagsordnen er hvorfra fisken ser vores agn.

Modsat de menneskelige øjne, som kun kan se i en vinkel af 180 grader op/ned – højre venstre, kan fisk se i en vinkel af næsten 300 grader, dvs. op/ned højre/venstre lige frem og bagud. Den kan således både holde øje med det som befinder sig på bunden til højre for den samtidig med at den kikker op på overfladen. I et bredt felt foran den, ser fisken med begge øjne Der findes kun en lille blind plet lige foran næsen hvor den ikke kan se noget, det samme gør sig gældende hos os mennesker.

Vi kan ikke se vores mund og næse, men det betyder ikke, at vi rammer forkert når vi spiser eller drikker. Fisker vi højt i vandet vil himmelen være den baggrund, hvor mod fisken ser vores agn. Dette er en vinkel af 97 grader over den. Er den på dybt vand vil vinduet i være stort og på lavt vand lille. Ser fisken derimod fluen længere væk, stadig nedefra, vil det være spejlinger fra bunden som vil danne baggrund og ikke himmelen.

Jo dybere agnen fiskes, desto mere vil det blive vandets farve og omgivelserne som danner baggrunden. Taler vi om fiskeri i strømvand vil det ofte være en kombination af flere af de nævnte faktorer eftersom overfladen ikke er plan, og der dannes små luftbobler som igen reflekterer lys. Når laksefisken er udstyret med så fint et øje burde det være let for den at se vor agn, men det er det ikke altid.

Efter som laksefisk har en hjerne på størrelse med en grønært, tillægger jeg dem ikke større evner end de sanser som den er udstyret med fra naturens side. Derfor er den også 100% afhængig af dens sanser. En lille oversigt over hvordan naturligt lys er opdelt.

Her er kun hovedfarverne nævnt, der findes naturligvis nuancer indenfor hver farve. Kort bølget lys: ultra violet – violet – blåt – grønt – gult Lang bølget lys: orange – rødt – infra rødt

Laksens syn og farver

Hvad er en farve

En farve opstår når en bestemt lysbølge rammer en genstand og reflekteres tilbage. Lysbølger med anden frekvens bliver opsuget. Hvidt lys er når alle lysbølger reflekteres tilbage, modsat sort, hvor intet lys reflekteres. Hvordan er det så med de fluorescerede farver? Fluorescens forstås ved at lys med højere bølgelængde alligevel bliver reflekteret.

Et Eksempel. Du har en flue bundet med et fluorescerende grønt materiale. Materialet reflekterer alt lys fra ultraviolet til grøn tilbage som var det alt sammen grønt lys. Lys med længere bølgelængde, dvs. gult til rødt bliver absorberet. En normal grøn farve ville kun tilbagekaste dens egen bestemte bølgelængde, alt andet ville blive absorberet. Derfor vil fluorescerende grøn stadig være grøn selv under mange forskellige lys forhold. Ved fluorescerende blå vil kun lys fra ultraviolet til blåt blive kastet tilbage alt andet lys vil blive absorberet.

Fluorescerende blå er derfor kun blå ved optimale lysforhold. Under dårlige lysforhold opfattes almindelig blå som sort. Fluorescerende rød kræver blot synligt lys for at forblive rødt, da rød har de længste lysbølger og alt lys reflekteres tilbage som rødt. Under dårlige lysforhold vil almindelig rød oftest opfattes som sort.

En gang imellem ses fluebindingsprodukter, som er indfarvet fluorescerende sort. Da sort ikke er en farve, men opstår når intet lys reflekteres tilbage, kan sort aldrig blive fluorescerende. Fluorescens er jo netop når lys af kortere bølgelængde end genstanden bliver reflekteret og ikke absorberet.

Laksens syn og farver

Lad os antage, at vi fisker med flue. Vi fisker i en elv, hvor vandet gennemgående har en gullig tone. Omgivelserne er grønne træer helt ned til elvkanten, og vejret er klart uden direkte lys på elven. Strømmen er rask med mange sten, så overfladen er meget urolig.

Hvad kan fisken se og hvornår? Laksen står på 2 meter vand og vil derfor have et vindue på lidt over 4 meter i radius over sig, hvor himmelen vil danne baggrund bag fluen. Da overfladen er urolig vil der være luftbobler som reflekterer lys. Disse bobler vil ses som små lys glimt. Alt i alt vil baggrunden bag fluen være lys med et gul/ grønt skær på grund af vandets farve og træerne som omgiver elven.

Udenfor vinduet vil det være bunden som reflekteres op mod vandspejlet. Da 2 meter er en relativ stor dybde, vil baggrunden være ret ensfarvet, nemlig gulligt. I selve vinduet har fisken, hvis lyset er kraftigt nok mulighed for at se alle farver, dog vil sort, hvid, gul og grøn være de bedste farver som enten skaber kontrast til baggrunden eller lyser op. Overfladen er som bekendt urolig og de steder på overfladen, hvor lyset bliver brudt vil der komme sorte partier, derfor er det den hvide farve, som vil ses bedst, hvorimod sort ses godt på de lyse partier.

De gule og grønne farver vil forstærkes i det gule vand, som lys og skygge falder på fluen. Inden fluen når fiskens vindue vil baggrunden være gullig. Her vil igen gul og grøn være de farver som ses bedst sammen med hvidt og sort. Den hvide farve vil ikke være hvid, men ses som gul. Først når fluen kommer ind i vinduet vil den hvide farve igen være hvid. Skulle det ske at der kommer skyer, vil den hvide farve falde ind med den hvide baggrund og være meget lidt synlig.

Lad os vælge en anden typisk elv med anden farvet vand. En typisk skov elv er humusfarvet . Vandet har en brunlig tone og sigtbarheden er bare 2- 3 meter. Omgivelserne er igen grønne. Bunden består af både store sten samt partier med grus. Hvad kan fisken se og hvornår? Laksen står på 2 meter vand og vil igen have et vindue på lidt over 4 meter i radius over sig. Da sigtbarheden er ringe vil laksen have svært ved at se nogen nuancer i vinduets yderpunkter. Baggrunden i vinduets farve vil være orangebrun. Lyset på det givne tidspunkt vil bestemme, hvor brun kontra orange baggrunden vil være. I gråt vejr er det overvejende blåt lys som trænger ned i vandet.

Da blåt lys ikke trænger langt ned i vandsøjlen i brunt/ orange vand vil lysmængden være lille på 2 meter vand. I solskin vil der være større mængder langbølget lys, dvs. gult, orange og rødt lys som trænger ned i vandsøjlen. Da baggrunden i laksens vindue er ovre i det orange med forbehold over for lys styrken vil farver fra gult til rødt kunne ses bedst. Her er brunt og sort også inkluderet.

Blåt vil kun kunne ses på lavt vand og kun helt oppe i overfladen, resten af tiden ses den som sort. Grønne farver vil ligeledes være svære at se som grønt med mindre solen er på, og vanddybden er lille. Oliven farver vil derimod have en bedre chance for at blive set som oliven.

I humus farvet vand vil fluen oftest blot opfattes som en silhuet og vælger man for lyse farver vil fluen helt forsvinde. I humus farvet vand er det derfor en fordel at fiske sin flue dybere eks. Ved hjælp af intermediate eller let synkeline hvis vanddybden er over 2 meter. Da laks ikke er stationære i vandsøjlen, men godt kan finde på at bevæge sig op i vandsøjlen er der stadig mulighed for at laksen ser din flue når den er på vej op med alm. flydeline. Med disse to eksempler kan du selv arbejde videre på hvilke farver som bedst ses netop i dit fiskevand. Har du fundet nogle farver, som virker specielt godt i dit fiskevand, vil du oftest kunne finde grunden til det ved hjælp af farvelæren og vandets beskaffenhed.

Brug af fluorescerende materialer kan hjælpe dig med at gøre fluen bedre synlig. Når strømmen er stærk og fluen går raskt hen over standpladserne bindes gerne større flue på, men ved brug af de rigtige farver kan du gøre fluen synlig tidligere end ellers. Mange amerikanske steelheadfluer er bygget op om kontraster.

Sort, hvid, grøn (chartreuse) og rød er således farver, der bliver flittigt brugt i de hurtigt strømmende elve. Sort og hvid ses under alle lysforhold, grønne nuancer, specielt de fluorescerende ses godt under alle lysforhold, bare vandet ikke er ovre i de brunlige farver. Fluorescerende rød ses altid blot der er lys.

Opsummering

Laksens syn og farver

Lad os vende tilbage til laksefiskens syn. Som tidligere nævnt er øjet mere følsomt overfor kortbølget lys på det tidspunkt laksen stiger op i elvene.

Jo længere tid laksen har stået i elven des mere følsomt bliver øjet overfor langbølget lys, og evnen til at se kortbølget lys forsvinder. Det er faktisk så grelt, at hvis man tog en gydemoden laks fra ferskvand ud i saltvand ville den være blind i den første tid.

Hvorvidt laksen, som stiger direkte fra havet, ligeledes er blind overfor visse farver, eller om den har forberedt sig lidt ude i havet vides ikke, men min personlige erfaring fra elven Tana i Nordnorge er, at laksen reagerer tydeligt på blå, grønne og gule farver, mens de orange, rødlige og brune nuancer fisker dårligt på nystegen laks.

En stor del af de laks, vi der fanger, har beviseligt ikke været mere end 1-2 døgn i elven. På nogle af de standpladser, hvor vi af erfaring ved laksen stopper op for længere perioder fanges der senere på sæsonen laks på fluer bundet i de rødlige nuancer.

Vandet vi fisker i er gult, visse år mere end andre. En klar 5 liters pose med elvvand, giver en fin ide om hvor klart på skalaen vandet er. Nu vil nogen måske sige, at de har fanget nystegen laks på en rød og sort flue og den røde farve skulle ikke kunne fange, jo – men du har bare fanget din laks på en flue som er blevet opfattet som helt sort. Den røde farve er ikke blevet set som rød, men som sort.

Under dårlige lysforhold ville den røde farve under alle omstændigheder gå hen og virke sort med mindre du har brugt fluorescerende rød. I blåt vand forsvinder den røde farve hurtigt, og på længere afstand vil den virke sort. De gamle klassisk engelske laksefluer besår oftest af et væld af farver. Hvor meget der er tænkt på laksens syn og vandets farve er nok begrænset, men konklusionerne er oftest de samme. G.M. Kelson har i sin bog, om laksefluer og hvordan man fisker laks fra 1895, masser af optegnelser for hvilke mønstre som virker hvornår og hvordan. Alle eksempler kan direkte overføres til farvelæren og vandets beskaffenhed, uden at jeg tror der er tænkt videre over det i den sammenhæng.

Ideen med at bruge grundfarverne gul, rød, blå i 90% af de fulddressede laksefluer er nok heller ikke en tilfældighed. Ved at bruge farver fra hele farve skalaen vil en af de nævnte farver altid kunne ses næsten lige meget vandets sigtbarhed eller lysforhold. Mange svenske skovelve, deriblandt Mørrum har de rødlige og brunlige nuancer som fangstgivende farver.

Nysteget laks fra Mørrum burde ifølge viden om laksens øje ikke kunne se ret mange farver. Det kortbølgende lys kan ikke trænge ned i humusfarvet vand og laksens øje er endnu ikke indstillet på at skulle se de rødlige farver. Forklaringen er nok, at Østersøen er forholdsvis fersk, og ændringerne i øjet derfor er mindre end dem som foregår, hvor saltindholdet er stort.

En af forklaringerne på, at Mørrums laksen er så svær at få til hug, kunne netop også være øjets nedsatte evne til at skelne de rødlige nuancer i et brunt miljø, hvor ikke meget blåt lys trænger ned i vandsøjlen.

Laksens syn og farver - Neiden v/Tana Elv

Laksens syn og farver – Neiden v/Tana Elv

En udenforstående ville nok spørge, hvorfor man ikke blot sætter størrelsen op på fluen? Grunden? Ja, en af grundpillerne i laksefiskeri er at fluen bliver set, den anden kunne være hvornår og hvordan den bliver set. De erfarende laksefiskere sætter farten op på fluen, når vandgennemstrømningen er lav.

De benytter sig også af mindre fluer. Hovedårsagen er nok, og her er det mine egne lommeteorier som leger med, at hastigheden hvormed fluen bevæger sig i dens synsfelt er afgørende for, om laksen syntes fluen er interessant eller ej. En for hurtig hastighed giver ikke laksen den fornødne mulighed for at fange fluen. En for langsom hastighed gør fluen uinteressant overfor laksen.

Den tredje faktor, som intet har med syn og farver at gøre, er om laksen er aktiv. Aktiv vil sige, at den søger op ad elven, eller at den på grund af vandstigning må se sig om efter en ny standplads. De fleste vandstigninger får laksen til at vandre.

 

Laksens syn og farver

Farveteoriens love

Forudsætningerne for at farveteorierne skal kunne bruges til noget som helst er derfor: En elv med masser af fisk. Fisk når fisken stadig er frisk i elven/ åen, eller når der har været vandstigning. Find ud af hvilke farver som vil kunne ses i netop dit vand ved fisketidspunktet. Nu mangler du blot at fiske fluen med helt rigtige hastighed, så fisken bliver interesseret i din flue.

En overeksponeret flue virker kun, når fluen direkte generer fisken. Tunge synkeliner eller spinflue er et godt eksempel på en fiskemetode, hvor fluen generer fisken på dens standplads. En undereksponeret flue er, når laksen aldrig ser fluen, eller ser den så sent, at den ikke gider/ kan reagere. Det er her farvelæren kan være til hjælp.

God fornøjelse!