Laksefiskeri for den lille pengepung

Laksefiskeri for den lille pengepung

I den vestsvenske by Falkenberg løber Ätran ud i havet. Her kan opleves et spændende laksefiskeri, som alle kan betale.

Laksefiskeriet i Ätran finder sted midt i den charmerende Falkenberg by, som løber ud i havet ved den svenske vestkyst.

Fiskestrækningen gennem Falkenberg by er omkring 2,5 km. Den nedre del, som bl.a. består af Garvarefossen, er i størstedelen af sæsonen udelukkende for fluefiskere, mens den øvrige strækning er til spinde- og medefiskeri med reje.

I Ätran har et af verdens største kalkningsprojekter i strømmande vand resulteret i en vild og helt selvreproducerende laksestamme. Og om foråret og forsommeren kan fanges blanklaks op til 15 kg.

Senere på sæsonen dominerer grilse på 1-4 kg. Kørsel til Falkenberg fra København tager omkring tre timer ad motorvej E6, hvis man sørger for at undgå ventetid ved Helsingør-Helsingborg-færgen.

Medefiskeri med reje

Laksefiskeri,Ätran

Pladask! En laks rammer vandet, så det står til alle sider. Wow! Endnu en laks skyder sig ud af vandet som et missil, ligger vandret i luften et øjeblik, hvorefter den splintrer overfalden med et ordentlig plask. Den var stor, siger min sidemand, som er min eneste konkurrent til de levende torpedoer.

No shit, tænker jeg. Klokken er seks om morgenen og regnen står ned i tove en sommermorgen i august ved Ätran. Jeg står på Laxbron ved Laxfiskestugan, som er en lille hytte, hvor man indløser fiskekort. Laksene springer i bogstaveligste forstand om ørerne på mig!

Der går ikke mange øjeblikke uden at der hænger en laks i luften. Sådan et syn virker temmelig ansporende for en laksedebutant. Og det virker underligt, at der ikke er flere, der trodser vejret.

På Laxbron må man udelukkende medefiske med reje. Det er første gang jeg meder laks, så jeg lurer lidt på min sidemand. Grejet er simpelt, da det blot består af 5-20 gram bly og en trekrog størrelse 4-8. Blyets vægt afhænger af strømmen i elven. Og da der ikke er særlig meget vand i elven, behøves kun lidt bly til at få rejen ned på bunden. Blyloddet sættes på linen cirka en halv meter før krogen, så rejen kan fiske lige over bunden. To af trekrogens kroge bøjes sammen, så det er nemmere at kroge rejen. Hvis man har en stor reje (5 cm), brækkes hovedet af.

Jeg gør som sidemanden, og smider min reje ud i strømkanalerne, som er det vand under broen, hvor der er mest strøm. Herefter lader jeg rejen blive taget af strømmen, så den driver af sted omkring 10-20 meter og følger strømmen til den aftager. Jeg har hele tiden stram line og kontakt med rejen, så jeg kan give modhug, hvis jeg mærker det mindste nap. Jeg er højspændt og meget koncentreret. Bang! Jeg få bundhug et par gange, da der ikke er særlig dybt og mister hurtigt flere af mine rejer. Jeg prøver flere strømkanaler uden held. Heller ikke min sidemand får bid.

Rejen skal arbejde og virke levende

Sådan prøver jeg de første timer. Kun afbrudt af et besøg i den lille Laxstugan, hvor man kan sætte sig ind og få varmen og se billederne af de store laks, som er fanget i Ätran. Her kommer jeg til at tale med min sidemand på broen.

Det viser sig, at han er en garvet medefisker, og at han udelukkende fisker med reje. Det gør han faktisk hver eneste dag i hele perioden.

Imponerende!

Så kan jeg bedre forstå, at han ikke har mere travlt med at komme ud i regnen og fiske. Han giver mig råd om, hvordan jeg skal fiske rejen, så den virker levende og bevæger sig i vandet.

Det er vigtigt hele tiden at arbejde med rejen, fortæller han. Når rejen driver af sted, skal jeg lave små stop, som får rejen til stige op og ned i vandet. Og når rejen har nået tilpas langt ud, hvor der ikke er nok strøm, skal spinde jeg rejen ind og prøve igen. Der skal hele tiden være bevægelse i rejen, slår han fast.

Jeg går ud igen og fisker igen i alle strømkanaler. Men stadig kun bundhug. Desværre er der ikke så meget vand i Ätran. Mede med reje er nok effektivt, når der er mere vand, konkluderer jeg og skifter taktik.

En stribet overraskelse

Jeg beslutter mig for at spinnefiske, da det er min foretrukne fiskemetode. Efter Laxbroen kommer et langt stykke elv uden strømstræk. Dog er der en gang i mellem en laks, som går ud af vandet. Men slet ikke i samme antal som ved Laxbroen tidligere på morgenen. Hver gang en laks springer, prøver jeg at lokke fisken til hug, men uden held.

Længere nede af elven er der enkelte sten i vandet, som bryder den langsomme strøm og skaber røre i vandet. Her må der stå en laks, siger jeg til mig selv.

Jeg placerer min spinner bag en sten et par gange og pludselig er der bid! Jeg mærker kun fisken i få øjeblikke, så er den af krogen. Æv og atter æv, var det min første laks, spørger jeg tomt ud i luften.

Dog var den vist ikke så stor, at det gjorde noget. Jeg kaster hurtigt ud bag stenen igen. Og bang, så er den er igen. Denne gang må den ikke ryge af. Men det går snart op for mig at det ikke kan være en laks, da dens hidsige små ryk stammer fra en helt anden duellant – En aborre.

Lidt senere får jeg minsandten også en mindre gedde på. Jeg blev efterfølgende noget overrasket, da én af de lokale fiskere fortalte mig, at han udelukkende havde fanget laks og havørred, selvom han har fisket på laksestykket i Ätran i mange år. Jeg beslutter mig for at køre hjem og spise morgenmad.

Den rigtige fornemmelse af fisk

Da jeg kommer tilbage oppe af formiddagen, prøver jeg igen bag et par sten. Jeg kaster min spinner ud bag et par sten, lader den synke og tager herefter line så langsomt ind, at spinnerbladet kun akkurat drejer rundt.

Jeg begynder at eksperimentere og lader spinneren synke dybere og dybere. Og lige pludselig mærker den helt rigtige fornemmelse af en fisk, som har hugget på min spinner. Den er ikke stor, og jeg har den forholdsvis hurtigt inde ved bredden. Sorte pletter på siden afslører en mindre havørred.

Og for at det ikke skal være løgn, ryger den af krogen, da jeg skal til at lande den. Nu kan jeg da snart ikke fange flere arter, før jeg får en laks på, tænker jeg.

Jeg sætter mig og nyder solen, som er dukket frem og varmer dejligt. Jeg funderer over vandstandens indflydelse. Det har regnet en del de sidste dage, så mon ikke den stigende vandstand er med til at presse fiskene op i Ätran? Solens stråler funkler og stråler som sølv i vandet, og min spinner havner igen bag stenene.

Jeg eksperimenterer videre og lader spinneren synke dybere og dybere. Det er vigtigt, at kastet er meget præcist, så spinneren havner i de strømhvirvler, som kører rundt og rundt lige bag stenene, så spinneren bliver trukket ned i stedet for at blive taget af det strømmende overfladevand.

Faktisk er det kun en brøkdel af mine kast, som lykkes. Men når det sker, kan jeg mærke, at vandets modstand får spinneren til at rotere helt rigtigt, selvom jeg lader den synke i et par sekunder.

Nyopstegen laks

Pludselig sker det, jeg ikke har turde håbe på. Der er fisk igen! Og denne gang er den tung. Mit hjerte springer et slag over, og min krop fyldes med adrenalin. Er det endelig en laks, spørger jeg mig selv. Hvis jeg mister fisken igen, vil jeg i det mindste se den, så jeg tvinger den op i overfladen, hvor den slår et kraftigt slag med halen. Jo, den er god nok.

Denne gang er det helt sikkert laks. Den viden gør mig voldsomt nervøs, for denne gang må det ikke glippe – min første laks. Jeg slækker min bremse en smule, for laksen tager nogle solide udløb. Og hver gang den kommer ud i den stærke strøm, bliver laksen dobbelt så tung.

Efter et par minutter har jeg laksen i mere roligt vand, hvor jeg gør klar til landing. Men laksen fighter fortrinligt og tager det ene udløb efter det andet. Jeg har fundet havørredens overmand i styrke og vildskab. Jeg får laksen tæt på land.

Men hver gang jeg skal til at lande fisken, tager den på ny kraftige udløb. Og det virker ikke som om den har i sinde at overgive eller er specielt udmattet. Jeg er høj af adrenalin og mit hjerte pumper vildt. Nu må det ikke gå galt!

Jeg får presset laksen ind mellem nogle sten, så jeg kan lande den med hænderne. Jeg ser for første gang rigtigt laksens smukke torpedeagtige facon, og forstår først nu tusinder af sportsfiskeres fascination af dette smukke og kraftfulde dyr.

Poolinddeling, fiskekort og tider

Laksefiskeriet ved Falkenberg er opdelt i fem forskellige pools. Den første pool starter ved Laxbroen, hvor man udelukkende må medefiske med reje.

Alle andre steder i Pool 1 må man spinnefiske i helesæsonen.

I Pool 2 må man både spinnefiske og fluefiske i hele sæsonen.

I Pool 3, 4 og 5 må man kun fiske med flue fra den 1. maj til den 30. september. I resten af sæsonen må man også spinnefiske på dette stykke.

I højsæsonen kan man fiske fra kl. 5.00 til kl. 23.00. Lavsæsonen er i perioderne den 31. marts til den 31. maj, og igen fra den 16. august til den 30. september.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *