Helge Åens – 100% fangstgaranti
Jeg valgte at koncentrere mit fiskeri om den del af turens åløb og fosser, som begynder lige efter…
Fossernes hemmelighed
Jeg valgte at koncentrere mit fiskeri om den del af turens åløb og fosser, som begynder lige efter Helge Åens største sø Möckelen, og som strækker sig helt ned til turens afslutning ved Osby. Dog skal det nævnes, at der også er rige muligheder for at fiske i Möckelen. Her er både gedde, aborre og sandart.
Fordelen ved at fiske fra kano var, at jeg passerede alle fosser på tæt hold og derfor ikke havde problemer med tilgængelighed. Ulempen var, at jeg var nødt til at sejle forbi fosserne for at fiske opstrøms. Dermed risikerede jeg at skræmme fiskene.
Mine erfaringer med fiskeri i strømmende vand begrænser sig til fiskeri efter bæk- og regnbueørred i de jyske åer. Så mit udgangspunkt var, at jeg håbede på en bidelysten ørred eller to. Men det viste sig hurtigt, at det ikke var ørred, som stod i fosserne. Da jeg fik det første tunge hug lige ved indgangen til åløbet fra Möckelen, genkendte jeg straks min duellant. Men de svenske strømgedder fighter meget anderledes end de danske mosegedder. Strømgedderne er lange, slanke og veltrimmede.
Og så er de stærkere og mere hidsige end deres fede danske artsfæller. Så selvom de fleste gedder i Helge Åen vejer omkring to-tre kilo, så fighter de som en mosegedde, der er dobbelt så stor og med en havørreds hidsige bevægelser. Og når strømgedderne gik nedstrøms, fik de min kulstang til at flexe som et flitsbue. Og fightbremsen blev filet som koblingen i en formel et racer.
Det er svært at sige om nogle strækninger er bedre end andre, fordi gedderne i Helge Åen står nemlig i hver eneste fos bag stenene i ly for strømmen. Enten midt i vandet eller lige i begyndelsen af den pool, som altid findes lige efter en fos. Og så er der stort set 100 procent fangstgaranti i hver eneste af åens mange fosser!
I fosserne findes også aborre og ørred. Ved Gustavfors og Frederiksfors findes der en meget stenet strækning, hvor det kun er tilladt at fiske med flue. Uden nævneværdige problemer dystede jeg med et par springlystne regnbuer, som jeg fik på en blybelastet flue.
I begyndelsen af august var der ikke særlig meget vand i åen. Så jeg tror, at ørredfiskeriet får en helt anden dimension, når vandstanden er højere.
Fossernes hemmelighed
Jeg valgte at koncentrere mit fiskeri om den del af turens åløb og fosser, som begynder lige efter Helge Åens største sø Möckelen, og som strækker sig helt ned til turens afslutning ved Osby. Dog skal det nævnes, at der også er rige muligheder for at fiske i Möckelen. Her er både gedde, aborre og sandart.
Fordelen ved at fiske fra kano var, at jeg passerede alle fosser på tæt hold og derfor ikke havde problemer med tilgængelighed. Ulempen var, at jeg var nødt til at sejle forbi fosserne for at fiske opstrøms. Dermed risikerede jeg at skræmme fiskene.
Mine erfaringer med fiskeri i strømmende vand begrænser sig til fiskeri efter bæk- og regnbueørred i de jyske åer. Så mit udgangspunkt var, at jeg håbede på en bidelysten ørred eller to. Men det viste sig hurtigt, at det ikke var ørred, som stod i fosserne. Da jeg fik det første tunge hug lige ved indgangen til åløbet fra Möckelen, genkendte jeg straks min duellant. Men de svenske strømgedder fighter meget anderledes end de danske mosegedder. Strømgedderne er lange, slanke og veltrimmede. Og så er de stærkere og mere hidsige end deres fede danske artsfæller. Så selvom de fleste gedder i Helge Åen vejer omkring to-tre kilo, så fighter de som en mosegedde, der er dobbelt så stor og med en havørreds hidsige bevægelser. Og når strømgedderne gik nedstrøms, fik de min kulstang til at flexe som et flitsbue. Og fightbremsen blev filet som koblingen i en formel et racer.
Det er svært at sige om nogle strækninger er bedre end andre, fordi gedderne i Helge Åen står nemlig i hver eneste fos bag stenene i ly for strømmen. Enten midt i vandet eller lige i begyndelsen af den pool, som altid findes lige efter en fos. Og så er der stort set 100 procent fangstgaranti i hver eneste af åens mange fosser!
I fosserne findes også aborre og ørred. Ved Gustavfors og Frederiksfors findes der en meget stenet strækning, hvor det kun er tilladt at fiske med flue. Uden nævneværdige problemer dystede jeg med et par springlystne regnbuer, som jeg fik på en blybelastet flue. I begyndelsen af august var der ikke særlig meget vand i åen. Så jeg tror, at ørredfiskeriet får en helt anden dimension, når vandstanden er højere.