Grindsted Å

Grindsted Å har sit naturlige udspring omtrent 10 kilometer øst for Billund, på den af istiden formede jyske højderyg. Herfra slår og slynger åen sig små 40 kilometer vestover igennem et smukt urdansk hedeslettelandskab, hvor den slutter sig til et andet fortrinligt fluefiskevand – Ansager Å – og derefter bliver til Varde Å.

På sin betagende men lettere forjagede rejse mod Varde Å og i sidste ende Vesterhavet, viser åen spændende og forskelligartede sider af sig selv, alt imens den svulmer af stolthed og tiltager i storhed. Her er kilometer efter kilometer af fremragende ørredvand at udforske, og for hvert af sine utallige sving og slyngninger, udfolder åen nye indtagende og tillidsvækkende åstræk for den eventyrlystne åfluefiskers blik.

I engene summer det af liv, og selvom åen med sit slørende og forvrængende vandspejl kunne mistænkes for at forsøge at hemmeligholde en underfundig verden under vandet, er det ikke svært for det trænede øje at konstatere, at selve åen også emmer af liv. I åens kølige og klare vand, i den hastige hovedstrøm, i de dybe strømrender, under brinkerne og i ly af åens righoldige fauna huserer smukt aftegnede og stærke bækørreder. De nyder godt af åens klare, iltholdige vand og almene vækstbetingelser. Ikke mindst det rige og variede insektliv, og de trives i det hele taget i en sådan grad, at bestandene efterhånden rummer både mange og store fisk.

Grindsted Å

Grindsted Å snor sig igennem landskabet. Der er mange fine standpladser – også nu til Laks og havørreder.

Helt så godt har det dog ikke altid været. Tilbage i 30’erne og frem til slutningen af halvtredserne ledtes massive mængder kemikalier direkte ud i åen fra lægemiddelsproduktionen på Grindstedværket. Dengang, og i en lang årrække efter at den direkte udledning af kviksølvholdige spildstoffer i åen ophørte, stank åen fælt, og hovedparten af dyre- og plantelivet i åen nedstrøms Grindsted by døde bort.

Selvom åen i dag med sit klare vand, sin righoldige fiskebestand og sin mangfoldige fauna lader til at have genvundet tidligere tiders kvaliteter, er dette i det store hele en illusion. Åen bærer nemlig stadig på en tung og uretfærdig historisk byrde – omkring en kilometer af åen i selve Grindsted by er stadig massivt forurenet, og under byen ulmer fire store giftdepoter, hvis nedsivnings- og udvaskningsrisici miljøteknikerne endnu ikke har fuldt overblik over.

Af disse grunde kan det heller ikke for alvor anbefales at hjemtage og spise fisk fanget på åens stræk umiddelbart i og nedstrøms Grindsted by. Det er tragisk, at fortidens synder fortsat klinger ominøst og ildevarslende i vor tid, og at åens fremtidige velbefindende ikke uden videre kan tages for givet!

Selvom Grindsted Å altså har lidt betragteligt under tidligere tiders manglende miljøhensyn, kan man lykkeligvis glæde sig over, at åen nu er blandt de mest klare vandløb herhjemme. Og til trods for at åen igennem de seneste årtusinder har gravet sig ganske dybt ned i terrænet, og mange åstræk derfor er særdeles dybe, er der – med den rette diskretion – virkeligt gode muligheder for at spotte fisk selv i åens dybeste huller.

Iført polaroid briller er det lykkedes mig på én enkelt solbeskinnet eftermiddag at spotte store gedder på sent gydetræk, farverige bækørreder i hovedstrømmen, majestætiske stallinger over grusbunden og tidlige laks på gydevandring. Der er med andre ord masser af fisk i åen og dermed rigeligt af muligheder for et fint fiskeri. Og mest interessant for fluefiskeren er nok stalling- og bækørredbestandene, som igennem de seneste ti år for alvor har etableret sig.

Grundet åens meget righoldige og forskelligartede insektliv er vækstbetingelserne på mange måder optimale, og det kan med al mulig tydelighed ses på åens fiskebestand, der som regel er i meget velernæret, og ikke mindst på fiskenes gennemsnitsstørrelse, der er ganske imponerende. Eneste problem kan være, at fiskene – i og med at fødegrundlaget er så rigeligt og varieret– til tider kan være lidt vanskelige at lokke til hugget, og at det klare vand gør fiskene ekstra sky og påpasseligt. Men det er blot med til at gøre fiskeriet interessant og udfordrende.

NYMFEFISKERI MED STRIKEINDIKATOR – er som udgangspunkt den mest anvendelige og universelt brugbare teknik til fluefiskeri i Grindsted Å. Det er der flere gode grunde til.

For det første hænger det nøje sammen med åens gennemsnitligt set relativt store dybde og ikke mindst bækørredens forkærlighed for åpartier med god dybde. Dette, kombineret med åens mange steder ganske hastige vandføring, gør, at det vigtigste succeskriterium er, at man fisker på den helt rigtige dybde, og at fluen eller forfanget, belastes så tilpas meget, at fluen hurtigt når den rette fiskedybde. Til dette formål er strikeindikatoren – eller fluefiskerens flåd om man vil – ideelt

Grindsted Å

Der er ganske mange smukke bækørreder. Men vi skal passe på dem. Genudsæt dem og nyd de fortsat kan fanges og bidrage til fremtiden.

.

Hvor bækørrederne til tider favouriserer åens – relativt set – mere langsomtflydende åstræk samt standpladser langs åbrinkerne, holder småstimerne af stallinger som hovedregel til over grusbunden i åens hovedstrøm – som oftest bag frodig grødevækst, der kan yde lidt tiltrængt læ for strømmen. Af denne grund skal der som regel fiskes ganske tæt op ad åens markante grødepuder og -bælter for at komme i kontakt med fiskene.

Og for at give fluen mulighed for at nå den rette dybde – og ikke mindst for at bibeholde en vis afstand til fiskene, så de ikke skræmmes – skal der kastes relativt langt. Dette, kombineret med manglen på terrænmæssigt læ, og en i sommermånederne ganske høj vækst af siv, græs og lignende, gør, at fiskeriet til tider er særdeles besværligt og udfordrende.

Dette gør også at enkelte indiskrete og temperamentsfulde udbrud indimellem runger ildevarslende over engene. Hvis det til gengæld lykkes for alvor at finde sig til rette i terrænet og mestre de lange og præcise kast, er der gode chancer for at blive belønnet ikke blot med mange, flotte og store stallinger men også med voldsomme, rødplettede bækørreder.

NYMFERNE TIL FISKERIET i Grindsted Å er typisk relativt små. Åens regnbueørreder, lever store dele af året i overvejende grad af tanglopper og vårfluer, så det er som regel imitationer af netop disse to fødeemner, som står for majoriteten af alle fluefangster. Det vigtigste er ikke nødvendigvis, at fluen er ultrarealistisk – selvom dette selvfølgelig ikke skader – men rettere, at den præsenteres helt korrekt, frit svævende i strømmen. Også dette kan være lidt af en udfordring i den strømstærke Grindsted Å, da en frit svævende præsentation af nymfen kræver en særdeles habil og forudseende mendning af fluelinen.

Grindsted Å

Nymfer i flere forskellige størrelse og farver – der hurtigt kommer i spil i den smukke å, giver ganske ofte resultat.

Fluen som oftest sidder for enden af mit spinkle fluocarbonforfang, når jeg besøger åen, er en Heavyweight Nymph, som med lidt god vilje, og alt efter krogstørrelsen, kan gå for at være både en tangloppe og en husløs vårfluelarve. Den har den rette tyngde og profil, og sidst men ikke mindst er den så sparsommeligt bundet, at den synker relativt hurtigt og modstandsfrit.

TØRFLUEFISKERIET I ÅEN er af en eller anden uforklarlig grund ikke, hvad det var for 5-10 år tilbage, og mængden af ringende fisk er som regel forbavsende minimal – særligt i betragtning af de mange klækninger ved åen. Man kan stadigvæk i perioder opleve et udmærket tørfluefiskeri hen under aften.

Bækørrederne, som er meget revirhævdende og aggressive – og som jeg flere gange har oplevet angribe min strikeindikator – kan med fordel fiskes med store græshoppe- eller billeimitationer eller pangfarvede provokationstørfluer såsom Henrik Leths Jumbo Seatrout. Huggene er som regel yderst voldsomme, og de kommer som lyn fra en klar himmel.

Åen huser nogle bækørreder af voldsomme proportioner, men de er langt mindre talstærke end stallingerne, og de helt store eksemplarer kan være ganske svære at overliste.

Streamerfiskeri hen under aften og i skumringen, hvor bækørrederne ind imellem smider alle hæmningerne, er én af de metoder, som kan producere nogle rigtig store fisk. Men vil man helgardere sig i sit dagsfiskeri, kan man med fordel bruge en stor og højtflydende provokationsflue som strikeindikator og fiske sin nymfe under den.

På den måde er der optimale muligheder for at fange både stalling og bækørred.

Grindsted Å

Stallinger har været under pres – og fredet i åen. De er nu tilbage.

STRÆKKENE som byder på det måske bedste, og i hvert fald mest tilgængelige, bækørredfiskeri ligger opstrøms Grindsted by fra Utoft/Plauborgvej og nedefter, forbi Grindsted by og Eg til broen ved Mølbyvej.

Her er masser af smukke og fredfyldte å stræk, man kan fordybe sig i, og der er rig mulighed for at finde sig nogle afsidesliggende å partier, hvor fiskepresset er minimalt.

Fiskekort kan blandt andet købes igennem Grindsted Sportsfiskerforening, Brabrand Sportsfiskerforening, på fiskekort.dk, på Texaco tanken i Grindsted by, eller på Grindsted Campingplads. De dækker forskellige enkeltstræk af åen.

Fiskeriet efter åens bækørreder åbner allerede d.1april