© Havørred Fyn Stort billede
Havørredfisker på Fyn

Af Peter Lyngby  24-03-2008

Det store fynske havørredprojekt er for længst anerkendt som værende en succes. Fiskemængden og økonomien i de rekreative fiskeoplevelser blomstrer. I samarbejde med Wide Open Outdoor Film har Havørred Fyn lavet en ny film om de mange muligheder for at fiske havørreder langs de fynske kyster året rundt. En absolut vellykket og inspirerende film.

DVD’en har en overskuelig menu, som med det samme viser, at filmen kommer rundt om både årstider og de forskellige typer af havørredfiskeri med kunstagn. Det er ret ambitiøst at afdække sæsonens mange muligheder på knap en time, men i

© Havørred Fyn Stort billede
virkeligheden ender netop det komprimerede med at være en af filmens store kvaliteter. Det lykkes faktisk at komme rundt om det væsentlige at forholde sig til i fiskeriet efterår, vinter, forår og sommer, samt i valg af teknik ud i både fiskeri med blink, bombardaflåd og fluestang. Filmen flyder let og fastholder interessen fra start til slut.

Åbenlyse spørgsmål som, hvor findes ørreden, hvad spiser den og hvordan imiterer man bedst føden, besvares ligefremt og præcist. Selv om filmen som et hele må beskrives som komprimeret praktisk information, så pakkes det hele alligevel flot ind i stemningsfyldt fiskeri i natur, hvor både store og små ørreder driver gæk med filmens rutinerede fiskere.

Det gode fynske havørredfiskeri er ikke kommet af sig selv og i gennem filmens årstider mindes vi om det store avlsarbejde, der har en stor del af æren for

© Havørred Fyn Stort billede
det fornemme fiskeri langs kysterne. Ved hjælp af frivilligt arbejde med blandt andet elfiskeri, produceres hvert år hundredtusindvis af ørredyngel på Fyn.

I ti minutters ekstramateriale ses nærmere på forskellige typer af kystpladser – enkel information som ofte er savnet i lignende produktioner. I forbindelse med kystpladserne relateres også til Havørred Fyns glimrende bog om 117 fiskepladser på Fyn. Bogen kan købes via Havørred Fyn.

Niels Vestergård står bag filmens produktion og han ligger desuden stemme til meget af filmen. Som det kendes fra Vestergårds øvrige produktioner er billed- og lydkvalitet upåklagelig. Varierede billedvinkler og brug af slowmotion fremhæver de mest intense fiskesituationer. Underlægningsmusikken er behagelig og afdæmpet. Både de medvirkende og en række undervandsoptagelser genkendes fra Niels Vestergårds egne film om emnet, men i Havørredfisker på Fyn synes jeg formen og indholdet rammer hovedet på sømmet. En letforståelig og ukompliceret indgang til det folkekære kystfiskeri efter havørred og en rigtig vellykket inspiration til som gæst at besøge de fynske kyster året rundt.

Fakta
Titel: Havørredfisker på Fyn
Producent: Havørred Fyn & Wide Open Outdoor Film
Spilletid: 56 minutter + 10 minutters ekstramateriale
Format: 16:9
Sprog: Dansk, Tysk og Engelsk
 links. 
Havørred Fyn
 Keywords - Læs mere om: 









Copyright© 1999-2005 scandicAngler I/S . Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
scandicAngler's politik om personlige oplysninger -   -   - 

Teknik og Content Management System (CMS) Bellcom Open Source ApS