© Gordon P. Henriksen Stort billede
Baja - heftige minitun på flue

Af Morten Svendsen  25-06-2006

På min seneste tur til Mexico her i april, nærmere betegnet Baja California Sur halvøen på den vestlige Pacific side af Mexico, prøvede min kammerat Gordon Henriksen fra Atlantik Travel og jeg selv at fiske fire forskellige steder i det sydlige Baja: Cabo San Lucas, San Jose Del Cabo, East Cape og La Paz. Disse steder gav os mulighed for at fange blandt andet marlin, sejlfisk, makohaj, ladyfish, cubera snapper, sierra mackerel, roosterfish, jack crevalle og sidst men ikke mindst – black skipjack tun.

© Morten Svendsen Stort billede
Fluefiskeriet var det vi fokuserede mest på, og noget af det sjoveste på vores tur var da vores lokale mexicanske guide Fernando fandt store stimer af velvoksne black skipjack tun op til seks kilo, som testede vores klasse 10 stænger og hjul til det yderste.

Mexicansk skønsang
Fernando er en lokal mexicansk håndlinefisker, der er gået over til at guide for lystfiskere, primært amerikanere. Vi havde booket to dages fiskeri fra panga (en mindre glasfiber motorbåd) syd for La Paz med Fernando. Han kunne ikke specielt meget engelsk, men det vigtigste han kunne sige kom lige fra hans mexicanske hjerte: ”Take it eeeeasy man” Han skulle nok finde fiskene til os, så vi behøvede ikke stresse, mens vi riggede vores omfattende arsenal af fluestænger til. At han så sang for fuld hals hele dagen, som en Venetiansk gondoliere, gjorde bare oplevelsen endnu større.

På førstedagen fiskede vi udelukkende off-shore cirka 30 sømil ude. Først var vi forbi nogle lokale fiskere for at hente små levende sardiner til agn, og til at kaste ud som chum (lokkemad) til de større fisk. Efter at have sejlet en time ud gennem hårde bølger, kom vi forbi flere forskellige hajbøjer. Disse små bøjer er forankret på havbunden mange hundrede meter nede, og de har oftest to agn til hajer påsat. Hajbøjerne tiltrækker sommetider dorado og andre rovfisk, men denne gang var der ikke nogen hjemme.

© Morten Svendsen Stort billede
Mens vi sejlede, så vi af og til marlin der sprang fri af vandet, så vi vidste, at der var fisk i området.

Lad os mede en marlin
Fernando skiftede taktik og stoppede motoren, mens han riggede to havstænger til med 80 punds fluorocarbon forfang med en mindre krog i enden, som han satte en levende sardin på og kastede ud. Gordon og jeg kiggede lidt undrende på hinanden. Normalt var vi vant til at marlin fiskeri involverede trolling med kona-heads eller agnfisk for at lokalisere fiskene, men her lå vi bare stille og vuggede 30 sømil ude i en lille motorbåd.

Jeg var faldet hen i en døs, efter som vi havde været oppe kl. 04.00, men jeg vågnede hurtigt da det dikkede lidt i stangen, hvorefter jeg gav modhug. Sekundet efter sprang en flot stribet marlin ud af vandet, og linen hvinede af hjulet.

© Morten Svendsen Stort billede
Fernandos tilbagelænede taktik havde overraskende nok båret frugt. Desværre mistede jeg fisken efter fem minutter, hvor den efter et par vilde spring var gået i dybet. Den lille str. 1 krog havde sluppet grebet og fisken var væk. Det var dog helt surrealistisk at mede marlin så langt ude, og vi var fulde af beundring over vores kaptajn, som uden nogen form for elektroniske hjælpemidler som GPS, ekkolod eller en stor avanceret marlinbåd med outriggere, havde placeret sin lille motorbåd det helt rigtige sted og fundet marlin til os.

Inshore
Næste dag ville vi gerne prøve kræfter med de forskellige inshore arter, altså kystnære fisk. Fernando lovede os, at i dag ville han fange rigtig mange sardiner, så vi kunne lokke tun tæt til båden og dermed på kastehold med

© Morten Svendsen Stort billede
fluestængerne. Vi sejlede ud foran en stor klippeø, lidt syd for La Paz, der hedder Cerralvo, hvor tårnhøje klipper går direkte ned i dybet, hvilket gør, at der er masser af fisk men også flere hundrede meter dybt helt inde ved øen. Fernando viste os et par tricks med et kastenet, og det var imponerende så mange sardiner han kunne fange i et enkelt kast. Han fyldte hele bådens brønd til agnfisk på bare to kast med nettet. Derefter sejlede vi videre til hans hot spot.

Nu viste Fernando vigtigheden af først at chumme, når der fiskes på havet. Han smed simpelthen sardiner til højre og venstre, og det varede kun få sekunder før de første mini-tun brød overfladen i vilde plask efter de skrækslagne sardiner, der nu blev jagtet fra alle sider.
 Keywords - Læs mere om: 
Side: 1 2
Mest læste
  • Kenneth Opager – danmarksmester i fluekast 2007
  • Kystflue i sommernatten
  • 3 sikre nymfer til åen
  • WebTV - Big Game Florida Keys og Fluefiskeri ved Narsarsaug
  • 12 flugor for Strömmande vatten
  • En tur, dobbelt hug, triple tun
  • Att börja med Flugbinding
  • Tun - Alvorligt dobbelhug
  • Nilaborre Safari - DVD
  • Sensommer tørfluer










Copyright© 1999-2005 scandicAngler I/S . Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
scandicAngler's politik om personlige oplysninger -   -   - 

Teknik og Content Management System (CMS) Bellcom Open Source ApS