|
Side: 1 2 3
|
Spansk Bass
Af Jens Riis 16-11-2003
Hvis man som lystfisker har læst danske fiskeblade de seneste par år, kan man næppe have undgået at sætte Spanien på sit verdenskort. Rapporter og billeder af gigantiske maller fra Rio Ebro har jævnligt prydet bladenes sider. Men Spanien er også et af de få steder udenfor det amerikanske kontinent, hvor man kan træffe aborrens større fætter - bass!
Jeg er meget glad for bass. Det har jeg været, siden jeg som stor knægt boede et år i Texas midt i et område med masser af søer og vandhuller med bass. Bass er en fortræffelig sportsfisk. Den er let fange - men ikke for let. Det kan fanges på alt fra afsindigt udseende jerkbaits i overfladen over små fluer i mellemvandet til levende agn lige over bunden. Bassen er stærk og kvitterer ofte for en krogning med at foretage adskillige spring helt ud af vandet under fighten.
Så da feriepilen i august pegede på Nord-Spanien, insisterede jeg naturligvis på, at der blev afsat mindst én dag til bass-fiskeri. Lidt research på nettet og i Christer Johanssons fortræffelige bog Sportfiske i Spanien sporede mig ret hutigt ind på reservoiret Panta De Canelles ca. 3 timers kørsel fra Barcelona.
Panta De Cannelles og flodsystemet langs Rio Ribagorza passes og administeres af områdets grand old man, Ramon Cases. Efter et par telefonsamtaler fik jeg en aftale i stand om en dags fiskeri med ham som guide. Ramon har fisket bass på søen i over 20 år og er naturligvis indehaver af den lokale rekord på omkring 2.5 kilo.
|
|
Første fisk
Vi stævner ud præcis ved solopgang. Et andet hold fiskere har allerede gået utålmodige rundt på den lille pontonbro og fordrevet tiden med at kastefiske lidt indtil solen står op, og den officielt tilladte fisketid starter. Ramon sætter kursen mod søens vestlige arm, mens vi nyder køligheden og de fantastiske klippeformationer, der står malet i bløde morgenfarver.
Båden stoppes i en labyrint af vige og bugter, hvor visne trætoppe kigger op over vandoverfladen lands bredderne. Rigtigt bass-territorium. Ramon åbner min grejbox og tager en lille Rapala Fat Rap op og peger sigende på den.
Bassen står ofte helt inde ved bredden mellem grenene på de oversvømmede træer og venter på at byttefisk svømmer forbi. Teknikken består derfor i at kaste wobleren så langt ind mellem grenene som muligt og lade den ligge et par sekunder. Bassen får da lejlighed til at zoome sig ind på det mulige bytte, hvorefter indspinningen startes.
Jeg får hurtigt taget på det og kan placere wobleren præcist. Der går da heller ikke mere end et kvarters tid, så er første fisk i båden - en lille fyr på ikke over 25 cm. Una bass pequiño en lille bass proklamerer Ramon. Ja tak, den dom kunne jeg også have afsagt.
Hvis nogen skulle sidde med den forestilling, at en spansk bassfisker er en ældre fyr med baskerhue, bambusstang og en rusten krog agnet med melorm, tager de grundigt fejl. På Panta De Canelles er bass-fiskeri serious business og der afholdes adskillige bass-konkurrencer på søen hvert år. Næsten alle fisker fra toptunede amerikanske bass-både med kasteplatform og drejesæder foran og bagi. Fremdriften håndteres af rigeligt store påhængsmotorer, der under fiskeri erstattes af elmotor med styrepedal. Logoer fra Bass Tracker, Bass Pro Shops og andre store amerikanske firmaer dukker op overalt.
Det er da også typisk grej fra disse firmaer der anvendes: 6 fods jerkbait-stænger med pistolhåndtag og lille mulithjul med 0.40 line agnet med wobblere eller jerkbaits, gummiorm eller spinnere med store skørter. Grejet kan synes overdimensioneret, da bassen i Spanien ikke bliver så stor som sine søskende i det amerikanske. I USA topper en gigant på 10 kilo stadig rekordlisten. I Spanien er rekorden omkring 3 kilo, men grejet er altså overført i 1:1. Personligt ville jeg nok have valgt almindeligt dansk aborregrej men skik følge eller land fly.
|
|
|
|
|
Side: 1 2 3
|
|
|
|