Forside    Aktuelt    FlyOnly    Gear & Udstyr    Rejs & Fisk    Nyhedsgrupper    Hav & Spin    Medier    Løst & Fast    Redaktion    LinkGuide
   scandicAngler SHOP    Medlemsrejser 2004
Fotograf: Michael L. Hansen Stort billede
Fluestænger og garanti II - garantidækning

Af Michael L. Hansen  22-09-2003

Første stop på rundturen er hos en af Danmarks største og ældste forretninger i branchen; Korsholm i Skjern. Hos Korsholm finder man en lang række af fluestænger, og Henrik Søvang og Jakob Sørensen stillede op til scandicÁnglers spørgsmål.
Hos Korsholm stillede vi skarpt på følgende mærker; Guideline, G Loomis, Loop, Sage og Scierra.


Fotograf: Redaktionen Stort billede
Sage

Hvordan er garantiens omfang og udformning ?

”30 års totalgaranti i Europa. Der står godt nok livsvarig garanti på Sages hjemmeside, men det er altså udenfor Europa.
I Danmark er der 2 års reklamationsret på materialefejl. Sker der et brud efter de 2 år får man indenfor de 30 år delen erstattet mod et beløb på 35 euro (ca. 260 dkr.). Det er et beløb amerikanerne hele som tiden har opkrævet, men tidligere var en sag mellem det europæiske agentur og Sage. Proceduren er ændret nu, efter Rudi Heger blev europæisk agent for Sage (tidligere var Loop agent).

Man får en ny del svarende til den ødelagte. Sage har et kæmpelager, og vi har oplevet enkelte gange, at hvis der er tale om udgåede modeller, så producerer de en ny del.
Vi har aldrig haft en opgradering fra en ældre til nyere model på en Sage stang. Hvis den knækkede stang er en nyere model, går der ca. 14 dage inden vi har den retur, men med ældre modeller kan det tage længere tid.
Vi er meget tilfredse med den måde ordningen fungerer på, og vi har været glade for agenturskiftet fra Loop til Rudi Hegger.

De stænger, de havde hos Loop i Sverige, gik det hurtigt nok med, men når det skulle gå over USA gik der lang tid. Det varelager, der er i Tyskland nu, er meget stort, og alene derfor er det blevet nemmere.

Fotograf: Redaktionen Stort billede
Loop

Hvordan er garantiens omfang og udformning ?

Der er 1 års totalgaranti og 24 års garanti på materialefejl – så altså i alt 25 år. Loop har noget de kalder Loop Express Service, og der betaler kunden 400 dkr. for en original stang og 300 dkr. for en klinge. Der er ingen fragtomkostninger derudover.

Ved et brud får man erstattet den ødelagte del. I enkelte tilfælde, hvor modellerne ikke har kunnet leveres længere, er stængerne blevet opgraderet mod betaling af prisforskellen. Der går som regel omkring 10 dage, før kunden har en ny del retur igen, og vi er meget tilfredse med Loops håndtering af det.
G Loomis
Hvordan er garantiens omfang og udformning ?

”Det er en livstidsgaranti, men du skal nok lige undersøge nærmere, om den holder i et EU land.

Med Loomis har du som forbruger reelt to valg. Hvis du mener bruddet skyldes en materialefejl, kan du få den sendt til Loomis i USA. Så tester de den, og hvis de finder ud af, at det er en materialefejl, får man en ny del uden beregning.

Er det ikke en materialefejl bliver man faktureret for stangen. Det er jo en proces, der desværre tager lang tid, men vi har ikke prøvet det endnu, så mere præcist kan vi ikke sige det.

Den anden løsning, som næsten alle benytter sig af er Loomis´s GL- Xpress service. Den koster ca. 600 dkr. for en enhåndstang og ca. 900 dkr. for en tohåndstang.
Så får du en helt ny stang indenfor 6 til 10 døgn i samme model som den, der blev afleveret. Efter GL-Xpress servicen er kommet til har det kørt rigtig godt, og vores kunder er meget positive. Der er det ved Loomis stængerne, at de ikke kan købes som klinger.”

Fotograf: Redaktionen Stort billede
Scierra

Hvordan er garantiens omfang og udformning ?

Der er livstidsgaranti på fabrikationsfejl. Som udgangspunkt får man en erstatning for den ødelagte del. Der har ikke været voldsomt mange knækkede stænger inde, men i enkelte tilfælde er der blevet byttet til en ny stang.
Vi har haft nogle opgraderinger til nyere modeller mod et relativ lille beløb. Det har ligget på under 500 dkr. Er der tale om erstatning til en tilsvarende model, har kunden hos os ikke yderligere omkostninger. Der går normalt mellem 5 og 10 dage, før en del er retur.
Garantien hos Scierra kører fint, men deres annoncering omkring garantien har været lidt misvisende.

Guideline
Hvordan er garantiens omfang og udformning ?

”Der er 2 år på materiale- og fabrikationsfejl, og inden for den periode får man en ny del. Vi kan ikke svare på, om ældre modeller bliver opgraderet, for vi har ikke prøvet det endnu. Vi har meget få brud på Guideline stængerne og i de 90% af tilfældene, har vi kunnet klare det her i butikken. Vi har vist sendt 2 stænger over til dem, som var retur efter 14 dage, og kunden har hos os ikke yderligere omkostninger. Klinger fås kun i den model der hedder Salar, og der har vi ikke haft nogen brud endnu. Med så få brud og når vi har kunnet klare her i butikken, så har både kunderne og vi været tilfredse med den måde, Guideline håndterer garantien på.”



Generelt om garanti hos Korsholm
”Generelt må vi sige, at hvis vi kan se, at der er tale om et åbenlyst brud, så har vi den aftale med vore grossister, at hvis vi har en tilsvarende stang stående, så ombytter vi den med det samme, eller kunden får den tilsvarende del med ud ad døren.

De sidste par år har det været lidt svært at følge med, fordi der er kommet så mange forskellige garantiordninger, og fordi nogen har skiftet garantiordninger midt i det hele. Der har været noget mere at sætte sig ind i, men når man har gjort det, så er det faktisk nemmere i dag, end det var før. Dels er garantierne kommet til at ligne hinanden mere, og dels er det blevet nemmere, fordi vi kan klare så meget her i huset selv.

Det har selvfølgelig krævet af os, at vi har et større varelager. Det er også rart, at de stænger, vi så sender ind, bliver serviceret hurtigere i dag. Før i tiden kunne vi jo komme ud for nogle skrækkelig lange ventetider, så generelt synes jeg forbrugeren står bedre i dag.

Langt de fleste af de kendte mærker har i dag en solid og god garanti. De der skiller sig lidt ud er Scierra, der lige som Hardy, skilter med en livsvarig garanti, men det er jo kun på fabrikationsfejl” siger Jakob Sørensen


Korsholm oplyser desuden;
I princippet følger garantien kun den første ejer, men står der en kunde med et originalt garantibevis, tager vi os normalt af det.

Vi plejer at få folk til at save den ødelagte del over i et lille stykke ved ferulen og så sende feruledelen til os i en kuvert. Det er det nemmeste for de fleste.

Ved brud på klinger betaler kunden selv montering og løsdele til den nye del.

Garantierne dækker ikke løsdele på stænger ud over købelovens 2 års reklamationsret

Vi aftaler almindeligvis med kunden, at vi sender erstatningen, når vi får den retur, og det er uden omkostninger for kunden.
 links. 
Fluestænger og garanti
Læs den første artikel i serien og følg med i de kommende
   
 







Annonce:
 
Copyright© 1999-2002 Outdoor Network Aps. Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
ScandicAngler's politik om personlige oplysninger -  -  -  

Teknik og Content Management System (CMS) - Artscape ApS                    Grafik - Artofme.dk