© Stort billede
Havkajakken - Gør det hele lidt nemmere!

Af Bjørn Thomsen  18-08-2002

Du kender sikkert udtrykket "at fiske med gearstangen", det der med at fistre fra plads til plads for at finde fisk, eller den håbløse jagt på de ideelle forhold og så er pladsen alligevel ikke helt optimal. Dette ender som regel i meget lidt effektiv fisketid og dyr benzin.

Eller det modsatte - bilen parkeres og der vandre's langt, meget langt langs kysten i sten, tang og løst sand. Efter pusten, stønnen og forvredne fødder nås så langt om længe den ønskede plads, men kun for at konstatere, at to andre ligesindede er nået frem til pladsen før dig og allerede står på de bedste spots.
Sidst, men ikke mindst - dagen med optimale forhold. Du har pladsen for dig selv og der er konstant fisk i overfladen, men desværre hele tiden lige uden for kastehold - lige meget hvad du gør, kan du nøjagtigt ikke kaste ud til dem - Hvem der bare kunne bevæge sig hurtigt og behageligt fra plads til plads langs kysten uden brug af bil eller motorbåd.

Efter endnu en dags "bilfiskeri" uden større held, bliver problematikken vendt og drejet endnu en gang.

Kravene er jo egentlig ganske simple. Et let fartøj som kan bæres over kortere strækninger af én mand og samtidigt er hurtigt nok til at flytte fiskeren mellem flere gode fiskepladsen inden for rimelig tid.

Det er nu nogle år siden og meget vand er løbet under kajakken siden.
Det er ved at blive mørkt og ingen af os har lys på (lanterne) så det er på tide at stoppe nu. Vi har fisket det meste af aftenen på kanten af 7 meter kurven nederst i fjorden, men uden resultat.

Aftenbrisen har lagt sig og fjorden er spejlblank, så vi padler langsomt og forsøger at lave så lidt uro i vandet som muligt.

Vi er lige under broen og er nu så tæt på hinanden, at vi kan nøjes med at viske sammen og jeg fortæller Jan om en oplevelse jeg en gang har haft lige her.

Under flyderingsfiskeri en sen sommeraften springer en stor havørred 5-7 kg. helt fri af vandet, mindre end en meter fra mig og lander med plask, så jeg må tørre vandet af brillerne. Formodentlig er den blevet skræmt af mine svømmefødder.

Mens jeg fortæller om fisken er vi begge holdt op med at padle og lige netop som jeg igen stikker padlen i vandet igen ruller en stor fisk sig i overfladen mellem spidserne af kajakkerne og vi er begge tæt på et hjertestop! Ingen af os ser fisken tydeligt, men da der er mange multer i området kan det sagtens have været en stor multe.

Dette er bare én af de oplevelser som de senere år har beriget mit lystfiskeri liv og gjort mig til "kajakfisker".
 Keywords - Læs mere om: 
Accessories, Grej & Udstyr
Side: 1 2 3 4
Mest læste










Copyright© 1999-2005 scandicAngler I/S . Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
scandicAngler's politik om personlige oplysninger -   -   - 

Teknik og Content Management System (CMS) Bellcom Open Source ApS